Københavns Kommunes finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer 2025

Økonomiudvalget forelægges årligt Københavns Kommunes finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer, der fastlægger rammer for kommunens investeringsforening. Sagen gør status på grønne / bæredygtige investeringer, der pt. udgør 32 % af den samlede værdi i investeringsforeningen, mens målsætningen er 50 % i 2030.

Kommunens investeringsforening havde i 2024 et afkast på 942 mio. kr. og siden start i 2007 er det samlede afkast på ca. 3,6 mia. kr.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

Økonomiudvalget forelægges en gang årligt Københavns Kommunes finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer til godkendelse. Politikken fastlægger blandt andet rammerne for kommunens investeringsforening.

Københavns Kommunes likviditet er primært placeret i kommunens investeringsforening, der pr. den 20. maj 2025 har en værdi på ca. 18,9 mia. kr.

Økonomiudvalget besluttede i 2021 en målsætning for grønne investeringer i kommunens investeringsforening for perioden 2022-2025. Økonomiudvalget besluttede i 2024 en forlængelse af denne målsætning, hvorefter andelen af grønne investeringer i porteføljen skal stige til 50 % i 2030. Målene fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Mål for grønne / bæredygtige investeringer årene 2022-2025 og 2030. Andel i pct. fordelt på obligationer og aktier.

I 2021 besluttede Økonomiudvalget, at Økonomiforvaltningen hvert år med sagen om kommunens finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer skal give en status på grønne investeringer.

Finansiel risikopolitik

Ifølge kommunestyrelseslovens og Anbringelsesbekendtgørelsen skal likviditet, der ikke er nødvendig for daglige forretninger, placeres i pengeinstitutter eller investeres i børsnoterede værdipapirer. Konkret fremgår af kommunestyrelseslovens § 44, hvorledes en kommune må anbringe sine midler: ”Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes, jf. dog stk. 2.”, mens lovens stk. 2. anfører: ”Der kan ikke anbringes midler i alternative investeringsfonde.”

Københavns Kommunes likviditet er overvejende placeret i kommunens investeringsforening, fordi det forventede afkast over tid her er forventet højere, end hvad der kan opnås i rente ved bankindestående. Størstedelen af investeringsforeningens midler er placeret i realkreditobligationer med lav rentefølsomhed mens en mindre andel er placeret i aktier og erhvervsobligationer. Der må ikke fra investeringsforeningen investeres i en betydende ejerandel i en virksomhed, og der kan heller ikke foretages investeringer fra investeringsforeningen i f.eks. Københavns Kommunes aktiviteter.

Kommunens finansielle risikopolitik fremgår af bilag 1. I bilaget er der blandt andet status på kommunens likviditet, investeringsforening og langfristet gæld. Bortset fra opdatering af status er der ikke ændringer i politikken.

Kommunens investeringsforening havde i 2024 et afkast på 942 mio. kr. Siden start i 2007 har investeringsforeningen givet et samlet positivt afkast på ca. 3,6 mia. kr.

Da investeringsforeningen i sin tid blev etableret, var forventningen, at det var for en kort tidshorisont. Der blev lagt en tilsvarende temmelig lav risikoprofil. Sammenlignet med andre kommuner er risikoen også forholdsvis lav. Da tidshorisonten har vist sig at være længere end oprindeligt forventet, kunne det overvejes at acceptere mere risiko (risiko forstået som udsving i forhold til forventet afkast) for dermed at opnå et forventet højere afkast. Det kan bl.a. være ved at øge andelen af aktier og erhvervsobligationer, og øge varigheden (rentefølsomhed) for obligationer.

Ansvarlige investeringer, herunder grønne / bæredygtige investeringer

Politikken for ansvarlige investeringer, der fremgår af bilag 2, bygger på selskabers efterlevelse af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse m.v., med reference til anerkendte internationale konventioner og normer. Politikken omfatter desuden forbud mod investering i virksomheder, der producerer atomvåben og andre kontroversielle våben, samt virksomheder indenfor tobak og indenfor fossile brændstoffer.

Økonomiudvalget besluttede 11. juni 2024, at selskaber på FN’s liste med tråde til israelske bosættelse bliver sat på kommunens negativliste. Investeringer i virksomheder på listen blev efterfølgende afhændet i kommunens investeringsforening. Økonomiforvaltningen har sammen med investeringsforeningens administrator operationaliseret implementeringen af FN’s liste.

Som følge af Ruslands invasion af Ukraine februar 2022 er en lang række statsejede eller statsligt kontrollerede russiske virksomheder sat på kommunens negativliste. Der må således ikke investeres i disse selskaber.

Negativlister med selskaber, som kommunen med baggrund i sin politik for ansvarlige investeringer ikke ønsker at investere i, fremgår af bilag 3-7.

Status vedrørende grønne / bæredygtige investeringer

Der investeres i grønne obligationer og i grønne / bæredygtige aktier. Aktieinvesteringer via investeringsforeninger defineres som grønne / bæredygtige, hvis investeringsforeningen er klassificeret som artikel 9 efter EU’s Offentliggørelsesforordning, eller er Svanemærket. Investeres der i enkeltaktier skal disse leve op til definitionen af en bæredygtig investering i EU’s Offentliggørelsesforordning artikel 2(17).

Af tabel 2 fremgår grønne / bæredygtige investeringer i Københavns Kommunes investeringsforening pr. den 31. marts 2025. Disse udgør i alt 5.889 mio. kr. svarende til 32 % af den samlede værdi. Målsætningen er en andel i 2025 på 30 %.

Grønne obligationer udgør 4.418 mio. kr. svarende til 27 % af alle obligationerne. Grønne / bæredygtige aktier udgør 1.471 mio. kr. svarende til 73 % af alle aktier. Opgørelsen i tabel 2 er foretaget af administrator af kommunens investeringsforening.

Tabel 2. Grønne / bæredygtige investeringer pr. den 31. marts 2025

Deloitte notat vedrørerede bæredygtige investeringer.

Økonomiforvaltningen har af Deloitte fået udarbejdet en opdateret status på grønne investeringer (bilag 8) omhandlende markedet og status på regulering og tilsyn af bæredygtige investeringer mv.

Analysen viser overordnet, at Københavns Kommunes målsætning om 50 % grønne investeringer i 2030 af Deloitte vurderes at være realistisk og meget ambitiøs.

Deloittes notat nævner, at kommunens definition af bæredygtige investeringer bidrager til, at målsætningen er realistisk og ambitiøs, da den ikke afgrænser sig til kun at bruge taksonomien eller kun at investere i artikel 9- eller svanemærkede fonde. Det fremgår af markedsdialogen, at taksonomien som rammeværktøj forsat er under udvikling og blandt kapitalforvalterne er der også spredning på, hvordan man arbejder med taksonomien. Fælles for kapitalforvalterne er dog, at de ikke ser en opadgående trend for anvendelsen af taksonomidata, hvilket hovedsageligt skyldes, at datagrundlaget fortsat er mangelfuldt og begrænset.

Deloitte anbefaler derfor, at man fortsat følger udviklingen for taksonomien, men også er opmærksom på de udfordringer som taksonomien står over for: Data er sparsomt og usikkert, hvormed kommunens målsætning bliver vanskeligere at realisere, hvis man fastsætter målsætninger for taksonomien. Udover dataudfordringerne vil der også være en risiko for, at investeringsrammerne bliver for smalle og spredningen af porteføljen for lav.

Størstedelen af kommunens investeringer er placeret i danske realkreditobligationer, som derfor vil have en afgørende betydning for om kommunen kan nå sit ambitiøse mål i 2030. Mulighederne for at investere yderligere i grønne realkreditobligationer er på nuværende tidspunkt begrænset, da udbuddet af disse ikke er højt. Det kan indebære en koncentrationsrisiko, da kommunen vil investere et betydeligt beløb i et relativt lille marked. Desuden viser markedsdialogen, at datagrundlaget for realkreditobligationer er umodent, hvormed kapitalforvalterne anvender forskelligt data til at klassificere om en realkreditobligation er grøn eller ej. I takt med at datagrundlaget styrkes vil det bidrage positivt til kommunes målsætning.

Desuden har markedsdialogen vist, at kapitalforvalterne har forskellige input til, hvordan kommunen kan opnå sin målsætning i 2030 med at 50 % som minimum skal udgøre bæredygtige investeringer:

Nogle kapitalforvaltere foreslår, at kommunen kan øge andelen af aktier i forhold til obligationer, da størstedelen af aktiebeholdningen er bæredygtige investeringer, som vil trække den samlede portefølje op. Det vil dog også medføre en øget risiko i porteføljen, da risikoprofilen generelt er højere på grønne aktier end på grønne obligationer.

Et andet forslag er at investere mere i grønne erhvervsobligationer udenfor Danmark. Der henvistes i særdeleshed til det større europæiske marked. Også her vil investeringsprofilen dog være mere risikobetonet.

Implementering afmål om 50 % grønne / bæredygtige investeringer i 2030

Økonomiforvaltningen indstiller, at mål for andelen af grønne / bæredygtige investeringer i kommunens investeringsforening i 2030 implementeres gradvist år for år frem mod 2030 som det fremgår af tabel 3. Det foreslås, at der ikke fastlægges delmål for hhv. aktier og obligationer mv. andet end en videreførelse af gældende mindstekrav til obligationer (mindst 27 pct.) og aktier (mindst 50 pct.). Formålet er at give kapitalforvalterne mulighed for at optimere investeringernes allokering på aktivklasser samtidig med at den samlede målsætning for andel af grønne investeringer bliver opfyldt.

Tabel 3. Mål for grønne / bæredygtige investeringer år 2026-2030.

I de enkelte år vurderes målopfyldelsen ultimo året.

Økonomiforvaltningen er i dialog med investeringsforeningens administrator og kapitalforvaltere om implementering af målsætningen for grønne investeringer, herunder de forhold omkring koncentrationsrisiko og begrænsninger i markedet, der bliver fremhævet i Deloittes statusnotat. Økonomiforvaltningen rapporterer, hvis relevant, på dialogen og eventuelle anbefalinger ved næste forelæggelse af Københavns Kommunes finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer, forventet juni 2026.

PAI statements med CO2målinger

Fra juni 2023 har kapitalforvaltere ifølge EU's Offentliggørelsesforordning skullet rapportere data i deres erklæring på de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer (på engelsk: statement on Principal Adverse Impact on sustainability factors, forkortet ”PAI-statement”). Det betyder, at kapitalforvaltere fremover årligt skal rapportere på, hvor meget CO2, der udledes igennem deres investeringer og andre indikatorer for negativ indvirkning.

Bilag 8 indeholder PAI statements for hver af de fire forvaltere i kommunens investeringsforening. PAI statements var også vedlagt i sidste års sag om kommunens finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer. Datakvaliteten er forbedret, men opgørelsen bør stadig tages med betydeligt forbehold. Det er forventningen, at metode, data-dækning og data-kvalitet gradvist vil blive forbedret i de kommende år.

Det er for nuværende Økonomiforvaltningens vurdering, at rapporteringen er behæftet med så væsentlig usikkerhed, at der endnu kun kan tolkes på oplysningerne i begrænset omfang. Økonomiforvaltningen vil i forbindelse med kommende års forelæggelse af kommunens finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer følge udviklingen i datakvaliteten, herunder mulighederne for at tolke på og anvende oplysningerne i PAI rapporteringen.

Intet at bemærke.

Næste forelæggelse af Københavns Kommunes finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer for Økonomiudvalget forventes at ske juni 2026, hvor der blandt andet vil være en aktuel status på grønne investeringer.

Søren Hartmann Hede / Nicolai Kragh Petersen

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. august 2025

Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) om tilføjelse til indstillingens 3. at-punkt:

”, dog således, at det godkendes, at kommunen fremover kan investere i selskaber, som producerer konventionelle våben, og at disse fjernes fra negativlisten”.

SF og Venstre fremsatte følgende ændringsforslag om nyt 4. at-punkt (ÆF2):

”at Økonomiforvaltningen samtidig undersøger muligheden for at tilføje et ønske om investeringer i en stærkere og mere bæredygtig europæisk forsvarsindustri i Københavns Kommunes investeringspolitik. Investeringer kan kun ske under forudsætning af, at industrien er under demokratisk kontrol og underlagt europæiske eller danske regler der sikrer:

• at salg kun foregår til forsvarlige lande, der kan garantere, at våben ikke viderehandles til ikke-allierede lande
• at der ikke investeres i våbentyper, der uforholdsmæssigt rammer civilbefolkningen, såsom klyngebomber og atomvåben
• at våben og ammunitionstyper produceres ud fra fælles standarder, så de kan benyttes af alle de europæiske NATO-lande og vores allieredes forsvarer”

Det af Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 10 stemmer imod 2. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: C og V

Imod stemte: A, Ø, B og F.

Det af SF og Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF2) bortfaldt ved stemmelighed med stemmerne 6 mod 6. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, C, F og V

Imod stemte: Ø og B

Indstillingen blev herefter godkendt med 10 stemmer. 2 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, B og C.

Undlod: F og V.

Indstillingen blev standset af SF og Venstre, jf. kommunestyrelseslovens § 23, og indstillingen indbringes dermed i sin helhed til afgørelse i Borgerrepræsentationen. 

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten stemmer nej til ændringsforslagene. Vi mener ikke Københavns Kommune skal bruge fællesskabets penge på at støtte privat og profitdrevet produktion af krudt og kugler. Vi støtter Ukraines ret til at forsvare sig selv. Men vi mener det er en statslig opgave og mener våbenproduktion burde foregå i statslig regi. Dertil kommer at forslaget ikke kan lade sig gøre. Ifølge Odense Kommunes forvaltning, så findes der ikke kapitalforvaltere, der kan garantere at våbenproduktionen alene går til Ukraine og Nato. ”