Anlægsregnskaber over 2 mio. kr. fra 2024 på Kultur- og Fritidsområdet
Før Borgerrepræsentationen kan tage stilling til en indstilling, skal Økonomiudvalgets erklæring om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, økonomiske forhold eller almindelige administrative forhold, indhentes, jf. Københavns Kommunes styrelsesvedtægt § 12, stk. 5.
I nærværende indstilling, skal Økonomiudvalget således alene tage stilling til den foreslåede erklæring i afsnittet "Indstilling".
Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende aflæggelsen af anlægsregnskaber for tre afsluttede projekter. De tre projekter er KFF 156: Pulje til Screeningsbevillinger, Klubhuspulje 2022 - Valby Badminton Club og Et mere sammenhængende KFF.
For hvert anlægsprojekt over 2 mio. kr. skal der udarbejdes et selvstændigt anlægsregnskab i henhold til Københavns Kommunes kasse- og regnskabsregulativ.
Et anlægsprojekt skal være afsluttet og regnskabsaflagt senest med udgangen af regnskabsåret efter det år, anlægget er ibrugtaget. Kultur- og Fritidsudvalget forelægges tre anlægsregnskaber til godkendelse.
De tre projekter har overordnet set forløbet uden væsentlige udfordringer, og der har ikke været økonomiske afvigelser. I bilag 1 fremgår en nærmere forklaring af formålet med de enkelte projekter.
Tidligere beslutninger
Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomiforvaltningen og Borgerrepræsentationen,
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender aflæggelsen af de tre omtalte anlægsregnskaber.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.
Problemstilling
For hvert anlægsprojekt over 2 mio. kr. skal der udarbejdes et selvstændigt anlægsregnskab, jf. Københavns Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ. Et anlægsprojekt skal være afsluttet og regnskabsaflagt senest med udgangen af maj to år efter det år, hvor anlægget er ibrugtaget. Dog kan der tages højde for, at en eventuel 1-årsgennemgang skal gennemføres. Der aflægges særskilte anlægsregnskaber for anlægsprojekter med bruttoudgifter eller bruttoindtægter på eller over 2,0 mio. kr. Anlægsregnskaber for projekter under 2,0 mio. kr. vedlægges årsregnskabet.
Løsning
Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) har udarbejdet anlægsregnskaber for tre afsluttede projekter på Kultur- og Fritidsudvalgets område. Bruttoresultatet fremgår af tabel 1.
De aflagte regnskaber viser ingen afvigelser, og der er derfor ikke noget mindreforbrug, der skal afleveres tilbage til kassen.
Tabel 1 Anlægsregnskaber for anlægsprojekter med budget på over 2 mio. kr. (1.000 kr., løbende priser) Udgiftsbevilling
Projekt |
Rådighedsbeløb |
Forbrug |
Afvigelse |
Afvigelse i procent |
KFF 156: Pulje til screeningsbevillinger (Udgifter) |
2.121.709 |
2.121.709 |
0 |
0% |
Klubhuspulje 2022 - Valby Badminton Club (Udgifter) |
2.988.000 |
2.988.000 |
0 |
0% |
Et mere sammenhængende KFF (Udgifter) |
10.057.977 |
10.057.977 |
0 |
0% |
I alt |
15.167.686 |
15.167.686 |
0 |
0% |
Politisk handlerum
Anlægsregnskaberne bliver lagt op til godkendelse hos Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen qua Kasse- og regnskabsregulativet. Udvalget har mulighed for at stille yderligere spørgsmål ind til anlægsregnskaberne og godkende dem.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Afvigelser afleveres normalt til kassen i forbindelse med årsregnskabet, men da der ikke har været afvigelser på projekterne, har det ikke været aktuelt i forbindelse med regnskabet 2024.
Videre proces
Anlægsregnskaberne forelægges efter godkendelse af Kultur- og Fritidsudvalget til godkendelse i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Derudover fremsendes regnskaberne til Intern Revision og Økonomiforvaltningen.
Oversigt over politisk behandling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Økonomiforvaltningen og Borgerrepræsentationen anbefaler:
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender aflæggelsen af de tre omtalte anlægsregnskaber.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 10. juni 2025
Indstillingen blev godkendt under dagsordenspunkt 1 ”Godkendelse af dagsorden”.
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. august 2025
Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.