Mødedato: 12.06.2018, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Resultat af radonmålinger i daginstitutioner

Se alle bilag

Økonomiudvalget forelægges resultaterne af radonmålingerne til efterretning.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at resultaterne af radonmålinger tages til efterretning,
  2. at det godkendes, at medlemsforslaget fra Radikale Venstre af den 7. november 2017, jf. bilag 1, hermed er håndteret.

Problemstilling

Økonomiudvalget besluttede på deres møde af den 7. november 2017, som punkt nr. 24, (bilag 1), at Københavns Ejendomme og Indkøb (KEID) skulle måle radonniveauet i relevante daginstitutioner. Det blev endvidere besluttet, at resultatet af målingerne og forslag til eventuel håndtering af radon skulle forelægges Økonomiudvalget, når analyserne af resultaterne forelå.

Målingernes resultater

KEID har perioden januar-april 2018 gennemført målinger af radon i alt 79 institutioner beliggende i områderne Brønshøj, Vanløse, Bispebjerg og Valby.

KEID har valgt at gennemføre radonmålinger i Brønshøj, Vanløse, Bispebjerg og Valby, da radonmålinger i private hjem her har indikeret, at der lokalt er områder med radonstråling over myndighedernes anbefalede grænseværdi.

KEID har modtaget resultater for målinger udført på 58 institutioner i Brønshøj, Vanløse og Bispebjerg. Resultaterne af målingerne i de sidste 21 institutioner i Valby forventes at ligge medio juni 2018.

Der er i gennemsnit foretaget 7 målinger pr. ejendom, og målingerne for radon i daginstitutioner viser, at der er radonstråling over myndighedernes anbefalede grænseværdi på 100 Bq/m3 (bilag 2 fakta ark for grænseværdi og anbefalinger) ved i alt 26 institutioner. Mange steder er der dog kun fundet radon i et enkelt lokale, uden ophold af børn og personale. 6 af de 26 institutioner er 3. mandslejemål, hvor Københavns Kommune ikke er ansvarlig for at sikre ejendommen for radonindtrængning.

Resultat af målinger

Måleresultat - Bq/m3

Antal

KK ejendomme

Antal 3.mandslejemål

Total

>200

5

2

7

100-200

15

4

19

<100

9

23

32

Total

29

29

58

Løsning

Håndtering

Daginstitutionerne er blevet informeret om resultaterne af målingerne og den videre proces.  

KEID besigtiger i løbet af maj-juni de bygninger, der er ejet af Københavns Kommune, hvor der er konstateret for høje radonkoncentrationer. Formålet med besigtigelsen er, at identificere omfanget af de indsatser, der skal gennemføres for at reducere radonkoncentrationen i hver institution.

3. mands lejemål

Da det er bygningsejers ansvar at sikre deres bygninger for radonindtrængning, er udlejer blevet informeret og opfodret til at udbedre problemet. KEID følger op på om udlejer udbedrer deres bygninger.

Økonomi

Omkostningen for udbedring af Københavns Kommunes bygninger med forhøjet radonkoncentration er på nuværende tidspunkt ved at blive afklaret. Valg af indsatser er stedspecifikt, og kan variere fra installation af ventilation til etablering af radonsug under bygningens fundament.  Der forventes derfor at være stor variation i det økonomiske omfang for den enkelte institution. Men det forventes at have et niveau, som ikke er muligt at finansiere indenfor KEIDs økonomiske ramme. Derfor vil Økonomiforvaltningen udarbejde et budgetforslag til Budget 19, når udgifterne er afklaret. Budgetforslaget vil omfatte fortsatte målinger af udvalgte bygninger samt udbedring ved forhøjede radonkoncentrationer. 

Videre proces

KEID udarbejder et budgetforslag til forhandlingerne om budget 2019, der omhandler indsatser, der skal identificere og nedbringe radonniveauet i kommunens bygninger.

 

Peter Stensgaard Mørch         /Søren Tegen Pedersen

Beslutning

Dagsordenspunkt 20: Resultat af radonmålinger i daginstitutioner (2018-0121914)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. juni 2018

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

 

Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne ser med bekymring på det foreløbige resultatet, der bekræfter at der i visse institutioner er for høje koncentrationer af radon. Partierne ser frem til at modtage handlemuligheder for at nedbringe koncentrationen af radon hvor den kunne have negativ sundhedsmæssig effekt i kommunes institutioner”.

 

Til top