Mødedato: 12.06.2018, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Godkendelse af dagsorden

.
.

Beslutning

Dagsordenspunkt 1: Godkendelse af dagsorden

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. juni 2018

Mødet startede kl. 15.30 og sluttede kl. 18.30.

 

Fraværende med afbud:

Borgmester Ninna Hedeager Olsen (Ø), tjenesterejse.

Laura Rosenvinge (A) forlod lokalet kl. 17.25 under behandlingen af dagsordenspunkt 15 om ”Evaluering af arbejdsklausul og sociale klausuler på støtte og tilskudsområdet” og kom retur kl. 17.30 under dagsordenspunkt 19 om ”Kvartalsrapportering på Københavns Kommunes større selskaber (juni 2018)”.

Borgmester Sisse Marie Welling (F) forlod lokalet kl. 18.08 under behandlingen af dagsordenspunkt 43 om ”Ny eventstruktur for Københavns arbejde med megaevents” og kom retur kl. 18.18 under dagsordenspunkt 47 om ”Ny løsning for fortovsordningen”.

 

Dagsorden:

Der blev den 7. juni 2018 udsendt en tillægsdagsorden indeholdende sagen om ”Nedsættelse af ansættelsesudvalg og sammensætning af den administrative høringsgruppe ved besættelse af stillingen som administrerende direktør under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget”.

Økonomiudvalget besluttede at behandle sagen som nyt dagsordenspunkt 54.

Der blev den 11. juni 2018 udsendt endnu en tillægsdagsorden indeholdende sagen om ”Forberedende Grunduddannelse (FGU)”.

Økonomiudvalget besluttede at behandle sagen som nyt dagsordenspunkt 55.

De oprindelige dagsordenspunkter 54 om ”Meddelelser fra overborgmesteren” og 55 om ”Eventuelt” blev herefter dagsordenspunkt 56 og 57, osv.

 

Dagsordenspunkt 5 om ”Revisionsrapport vedr. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens åbningsbalance i Kvantum” blev taget af dagsordenen ved mødets begyndelse efter anmodning fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Indstillingen vil blive forelagt Økonomiudvalget efter Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har behandlet indstillingen.

 

Dagsordenspunkt 42 om ”Opfølgning på aftale mellem interessentkommunerne i I/S Amager Ressourcecenter om genopretning af økonomi og CO2-fortrængning” blev taget af dagsordenen ved mødets start efter anmodning fra Økonomiforvaltningen.

Indstillingen vil blive forelagt Økonomiudvalget efter Teknik- og Miljøudvalget har behandlet indstillingen.

 

Dagsordenen blev herefter godkendt.

Til top