Københavns Kommunes finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer 2026

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at Københavns Kommunes finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer 2026 godkendes.

Problemstilling

Økonomiudvalget bliver årligt forelagt Københavns Kommunes finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer til godkendelse. Politikken fastlægger blandt andet rammerne for kommunens investeringsforening.

Københavns Kommunes likviditet er primært placeret i kommunens investeringsforening, der ultimo maj 2026 har en værdi på ca. 20,1 mia. kr.

Økonomiudvalget besluttede i 2021 en målsætning om, at grønne / bæredygtige investeringer skulle udgøre mindst 30 % af foreningens investeringer i 2025.

Økonomiudvalget besluttede i 2024 en forlængelse af denne målsætning, hvorefter grønne / bæredygtige investeringer skal udgøre mindst 50 % af foreningens investeringer i 2030. I 2025 blev besluttet måltal for hvert år i perioden 2026-2030, jf. tabel 1.

Tabel 1. Mål for grønne / bæredygtige investeringer årene 2026-2030.

I de enkelte år vurderes målopfyldelsen ultimo året. Mindstekrav grønne / bæredygtige investeringer: Obligationer (mindst 27 pct.) og aktier (mindst 50 pct.).

Løsning

Finansiel risikopolitik

Ifølge kommunestyrelseslovens og Anbringelsesbekendtgørelsen skal likviditet, der ikke er nødvendig for daglige forretninger, placeres i pengeinstitutter eller investeres i børsnoterede værdipapirer. Konkret fremgår af kommunestyrelseslovens § 44, hvorledes en kommune må anbringe sine midler: ”Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes, jf. dog stk. 2.”, mens lovens stk. 2. anfører: ”Der kan ikke anbringes midler i alternative investeringsfonde.”

Københavns Kommunes likviditet er overvejende placeret i kommunens investeringsforening, fordi det forventede afkast over tid her er forventet højere, end hvad der kan opnås i rente ved bankindestående. Størstedelen af investeringsforeningens midler er placeret i realkreditobligationer med lav rentefølsomhed mens en mindre andel er placeret i aktier og erhvervsobligationer. Der må ikke fra investeringsforeningen investeres i en betydende ejerandel i en virksomhed, og der kan heller ikke foretages investeringer fra investeringsforeningen i f.eks. Københavns Kommunes aktiviteter.

Kommunens finansielle risikopolitik fremgår af bilag 1. I bilaget er der blandt andet status på kommunens likviditet, investeringsforening og langfristet gæld. Bortset fra opdatering af status er der ikke ændringer i politikken.

Kommunens investeringsforening havde i 2025 et afkast på 728 mio. kr. Siden start i 2007 har investeringsforeningen givet et samlet afkast på ca. 4,2 mia. kr.

I 2025 blev det besluttet at indfri kommunens restgæld. Kommunens almindelige gæld er herefter indfriet og der resterer alene gæld, hvor afdragene ikke (alene) betales af kommunen, fx lån vedr. klimatilpasning, ældreboliger og byfornyelse.

Ansvarlige investeringer, herunder grønne / bæredygtige investeringer

Politikken for ansvarlige investeringer, der fremgår af bilag 2, bygger på selskabers efterlevelse af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse m.v., med reference til anerkendte internationale konventioner og normer. Politikken omfatter desuden forbud mod investering i virksomheder, der producerer atomvåben og andre kontroversielle våben, samt virksomheder indenfor tobak og indenfor fossile brændstoffer.

Økonomiudvalget besluttede 11. juni 2024, at selskaber på FN’s liste med tråde til israelske bosættelse skulle sættes på kommunens negativliste. Investeringer i virksomheder på listen blev efterfølgende afhændet i kommunens investeringsforening. Økonomiforvaltningen har sammen med investeringsforeningens administrator operationaliseret implementering og opdatering af FN’s liste.

Som følge af Ruslands invasion af Ukraine februar 2022 er en lang række statsejede eller statsligt kontrollerede russiske virksomheder sat på kommunens negativliste. Der må således ikke investeres i disse selskaber.

Negativlister med selskaber, som kommunen med baggrund i sin politik for ansvarlige investeringer ikke ønsker at investere i, fremgår af kommunens hjemmeside, hvor de opdateres løbende. Der ligger også beholdningslister, der opdateres 4 gange om året, med oversigt over de enkelte investeringer i kommunens investeringsforening.

Status vedrørende grønne / bæredygtige investeringer

Der investeres i grønne obligationer og i grønne / bæredygtige aktier. Aktieinvesteringer via investeringsforeninger defineres som grønne / bæredygtige, hvis investeringsforeningen er klassificeret som artikel 9 efter EU’s Offentliggørelsesforordning, eller er Svanemærket. P.t. er der ikke investeringer i andre investeringsforeninger.

Investeres der i enkeltaktier skal disse leve op til definitionen af en bæredygtig investering i EU’s Offentliggørelsesforordning artikel 2(17).

Værdien af investeringsforeningens grønne / bæredygtige investeringer var ultimo 2025 på 6.862 mio. kr., hvilket svarer til 35 % af foreningens samlede værdi, jf. tabel 2. Målsætningen var mindst 30 % ultimo 2025 og ultimo 2026 er målsætningen mindst 34 %.

Tabel 2. Grønne / bæredygtige investeringer pr. den 31. december 2025

Deloitte notat vedrørerede bæredygtige investeringer.

Økonomiforvaltningen har af Deloitte fået udarbejdet en opdateret status på grønne investeringer (bilag 3) omhandlende status på regulering og tilsyn af bæredygtige investeringer mv.    

Deloitte vurderer i analysen, at Københavns Kommunes målsætning om 50 % grønne investeringer i 2030 realistisk, men meget ambitiøs.

Deloitte nævner herudover en række regulatoriske forhold, herunder forventet kommende ændring af EU’s forordning SFDR (Sustainable Finance Disclosure Regulation – på dansk også kaldet Offentliggørelsesforordningen). Den nye SFDR forventes at betyde, at den måde som Københavns Kommune definerer bæredygtige investeringer på, herunder artikel 9 fonde og artikel 2(17) værdipapirer, vil blive ændret. Når ændringerne er endelige, forventet 2028, vil Økonomiforvaltningen, hvis relevant, fremlægge indstilling om ændret måde for Københavns Kommune at definere bæredygtige investeringer.

Omkring 70 % af kommunens investeringer er placeret i danske realkreditobligationer, som derfor kan have en afgørende betydning for om kommunen kan nå målsætningen for grønne / bæredygtige investeringer i 2030. Mulighederne for at investere yderligere i grønne realkreditobligationer er på nuværende tidspunkt begrænset, da udbuddet af disse ikke er højt. Grønne realkreditobligationer udgør kun ca. 3 % af markedet, og disse er koncentreret i nogle få segmenter primært i korte variable renter. Det kan indebære en koncentrationsrisiko, da kommunen vil investere et betydeligt beløb i et relativt lille marked.

Deloitte nævner forskellige muligheder for at øge andelen af grønne / bæredygtige investeringer, herunder øge andelen af aktier og / eller erhvervsobligationer, hvor mulighederne er gode. Deloitte fremhæver desuden transitionsinvesteringer – altså investeringer i aktier / erhvervsobligationer i selskaber, der ikke er bæredygtige, men er på vej til at blive det.

Økonomiforvaltningen har været i dialog med investeringsforeningens administrator og kapitalforvaltere om implementering af målsætningen for grønne investeringer, herunder de af Deloitte nævnte forhold omkring koncentrationsrisiko og begrænsninger i markedet.

Ud over øget risiko, som Deloitte nævner, vurderer forvalterne, at realisering af målet om 50 % grønne / bæredygtige investeringer i 2030 vil føre til et mindre afkast. Det mindre afkast er vanskelig at kvantificere, men baseret på et estimat fra en af forvalterne, kan det beløbe sig til mistet afkast på 80-100 mio. kr. årligt.

På baggrund af drøftelserne med kapitalforvalterne skitseres der nedenfor tre muligheder for at understøtte målsætningen om 50 % grønne / bæredygtige investeringer i 2030.

• Øge rammen for erhvervsobligationer I modsætning til realkredit, er der gode muligheder for at investere grønt i europæiske erhvervsobligationer, hvor der er et stort og bredt marked. En mulighed for at øge andelen af grønne investeringer, kan derfor være at øge andelen af erhvervsobligationer. P.t. er grænsen på 20 %. En forøgelse vil kunne give marginalt højere forventet afkast, men også lidt højere risiko (risiko forstået som udsving i forhold til forventet afkast).

   

• Øge rammen for aktier Der er også gode muligheder for at investere i bæredygtige aktier. Ved at øge rammen for investering i aktier, der p.t. er på 16 %, vil foreningens samlede andel af grønne / bæredygtige investeringer kunne øges. Det forventede afkast vil være højere, men risikoen (udsvingene) vil også være højere - også noget mere end for erhvervsobligationer. En tilpasning af foreningens rammer for investering i aktier kan ses i sammenhæng med, at foreningen har en længere investeringshorisont end oprindeligt forventet. Den længere investeringshorisont kan tilsige en justeret balance mellem forventet afkast og forventet risiko.

• Foretage transitionsinvesteringer Transitionsinvesteringer er investeringer i fx selskaber, der endnu ikke er bæredygtige, men er på vej til at blive det. I princippet er dette en logisk tilgang, hvis der er et ønske om at understøtte en overgang til bæredygtighed. Potentielt er der et stort marked med mange muligheder. Der kan dog være politisk eller mediemæssig risiko ved at skulle forsvare investeringer i selskaber, der endnu ikke er bæredygtige, og hvor der er risiko for, at de ikke bliver det. Der kan også være udfordringer med at definere og måle denne type investeringer. Da sådanne investeringer formentlig primært vil være i aktier eller erhvervsobligationer, kan kommunens nuværende rammer herfor begrænse mulighederne.

Økonomiforvaltningen vil sammen med foreningens administrator og kapitalforvaltere yderligere kvalificere ovenstående.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Næste forelæggelse af Københavns Kommunes finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer for Økonomiudvalget forventes at ske juni 2027.