Mødedato: 11.08.2020, kl. 15:30
Mødested: Festsalen, efterfølgende Hovedkassen

Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordenspunkt 1: Godkendelse af dagsorden

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. august 2020

Økonomiudvalget afholdt fællesmøde med Det Centrale Samarbejdsorgan (CSO) i tidsrummet 15.30 til 16.30.

Økonomiudvalgsmødet startede herefter kl. 16.30 og sluttede kl. 18.00.

Efter mødet i Økonomiudvalget blev der i tidsrummet kl. 18.00 til 18.50 afholdt temamøde om Københavns Kommunes bestyrelsesmedlemmers roller i kommunens større selskaber med deltagelse af bestyrelsesmedlem Heidi Wang (V), Udviklingsselskabet By og Havn I/S, bestyrelsesformand Pia Gjellerup, Udviklingsselskabet By og Havn I/S, bestyrelsesmedlem Andreas Kiel (A), Trafikselskabet Movia, bestyrelsesmedlem Rasmus Steenberger, Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S, bestyrelsesformand Leo Larsen, HOFOR, bestyrelsesmedlem Lars Berg Dueholm, HOFOR, bestyrelsesmedlem Anita Mac, HOFOR, næstformand Marcus Vesterager (A), HOFOR, bestyrelsesformand Lars Liebst, Arena CPHX, bestyrelsesmedlem Rikke Søgaard Berth, Arena CPHX samt kontorchef i Økonomiforvaltningen, Per Justesen.

Fraværende med afbud:
Ingen.

Dagsorden:

Der blev fredag den 7. august 2020 udsendt en tillægsdagsorden indeholdende indstilling om ”Udskydelse af Tour de France Grand Depart i Danmark fra 2021 til 2022.”

Økonomiudvalget besluttede at behandle tillægsdagsordenen som nyt dagsordenspunkt 2. Det oprindelige dagsordenspunkt 2 om ”Status på Charter for arbejdsfællesskaber i forvaltningerne” blev herefter dagsordenspunkt 3 osv.

Dagsordenen blev herefter godkendt.

Til top