Mødedato: 10.12.2002, kl. 15:00

Redegørelse om udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan "Finlandsgade"

Redegørelse om udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan "Finlandsgade"

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 10. december 2002

 

 

 

J.nr.             ØU 323/2002

 

 

11.                Redegørelse om udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan "Finlandsgade"

 

 

INDSTILLING

[s1] Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget drøfter nærværende redegørelse, der sammen med den som bilag vedlagte redegørelse fra Bygge- og Teknikforvaltningen til Bygge- og Teknikudvalget udgør grundlaget for udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan "Finlandsgade"

 

 

RESUME

[s2] Bygge- og Teknikudvalget drøftede på mødet den 9. oktober den som bilag vedlagte redegørelse, udarbejdet af Bygge- og Teknikforvaltningen, om iværksættelse af planarbejde for et område ved Finlandsgade.

 

I redegørelsen fra Bygge- og Teknikforvaltningen er lagt op til, at projektet til en ny boligbebyggelse gennemgår visse ændringer, således at det vil være nødvendigt med tilvejebringelse af et kommuneplantillæg.

 

På den baggrund forelægges nærværende redegørelse for Økonomiudvalget, således at spørgsmålet om et kommuneplantillæg kan indgå i forvaltningernes forhandlinger med bygherren om et ændret projekt.

 

SAGSBESKRIVELSE

[s3] Baggrund

Ejendomsselskabet af 1.11.79 ApS ønsker at opføre en boligbebyggelse med 50 udlejningsboliger på to ejendomme mellem Finlandsgade og Sundholmsvej i Eksercerpladsen, København. På ejendommene findes i dag en ældre erhvervsbebyggelse, der er under nedrivning. Nybyggeriet kræver tilvejebringelse af en lokalplan. Bygherrens forslag er vist på det vedlagte bilag 7.1.

 

Bygge- og Teknikforvaltningen har fundet, at projektet kunne udformes anderledes for at opnå en bedre afslutning af karreen. Derfor har forvaltningen foreslået 2 alternative forslag, hvoraf det ene - som forvaltningen finder bedst - indebærer ændring af kommuneplanens rammer. Forvaltningens forslag er vist på de vedlagte bilag 7.2 og 7.3 Sidstnævnte kræver ændring af kommuneplanens rammer og kræver også, at der indgås aftaler om magelæg mellem to ejendomme. Der foreligger positive tilsagn fra ejerne herom.

 

Det bemærkes, at de nævnte bilag indgår i redegørelsen fra Bygge- og Teknikforvaltningen, men er fremdraget som værende specielt relevante for vurdering af de kommuneplanmæssige forhold.

 

I Bygge- og Teknikudvalgets møde den 9. oktober 2002 blev sagen drøftet, hvorefter Bygge- og Teknikforvaltningen vil indlede forhandlinger med bygherren om et ændret projekt, der som anført vil fordre et tillæg til Kommuneplan 2001.

 

På den baggrund har Økonomiforvaltningen udbedt sig sagen til forelæggelse for Økonomiudvalget

 

Kommuneplanmæssige bemærkninger

Ejendommene er i Kommuneplan 2001 beliggende i et B3-område (boliger) med en maksimal bebyggelsesprocent på 110.

 

Den udformning af bebyggelsen, som Bygge- og Teknikforvaltningen har fundet mest hensigtsmæssig, inderbærer, at der i stedet for som ansøgt (opførelse af en stokbebyggelse langs Finlandsgade) opføres to stokke, der placeres langs både Finlandsgade og Sundholmsvej.

 

I den af 2 alternative løsninger på denne bebyggelsesmåde vil det forslag, der anbefales af Bygge- og Teknikforvaltningen, indebære at det pågældende område i Kommuneplan 2001 skal ændres til et B4-område, bebyggelsesprocent 130.

 

Økonomiforvaltningen har vurderet forslagene og er enig med Bygge- og Teknikforvaltningen i, at forslaget, hvor området overføres til et B4-område, vil give den bedste afslutning på karreen, da bebyggelsen kan opføres i samme etageantal som den eksisterende boligbebyggelse og opnå et bedre samspil med den eksisterende bebyggelse. Endvidere vil friarealforholdene blive mere hensigtsmæssige, da arealerne kan  afskærmes fra trafikstøj fra Sundholmsvej. Bilag 7.4 viser bebyggelsens placering og friarealforholdene.

 

Økonomiforvaltningen anbefaler på den baggrund,  at sagen søges gennemført med et tillæg til kommuneplanen også, hvorfor sagen forelægges til Økonomiudvalgets drøftelse.

 

På baggrund heraf vil Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen indlede forhandlinger med bygherren om et ændret projekt, der kan danne baggrund for planlægning af området.

 

Planforslagene vil senere blive forelagt Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget.

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Der henvises i øvrigt til den vedlagte redegørelse med bilag fra Bygge- og Teknikforvaltningen, der har været forelagt Bygge- og Teknikudvalget den 9. oktober 2002, hvor sagen blev drøftet.

 

 

Økonomi

-

 

Miljøvurdering

-

 

Høring

-

 

BILAG VEDLAGT

7.1 - Bygherrens forslag til bebyggelse

7.2 - Forvaltningens forslag til bebyggelse med bebyggelsesprocent 110

7.3 - Forvaltningens forslag til bebyggelse med bebyggelsesprocent 130

7.4 - De fremtidige forhold efter byggeriets opførelse

7.5 - Udvalgsindstilling fra Bygge- og Teknikudvalget med sagsbeskrivelse

 

 

Erik Jacobsen

 

                                                                                                                                                                                                    Paul Sax Møller

 


 [s1]00110060DOC

 [s2]00110061DOC

 [s3]00110062DOC

Til top