Genopretnings- og vedligeholdstiltag i kommunens grønne områder 2026 - frigivelse af anlægsmidler
Før Borgerrepræsentationen kan tage stilling til en indstilling, skal Økonomiudvalgets erklæring om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, økonomiske forhold eller almindelige administrative forhold, indhentes, jf. Københavns Kommunes styrelsesvedtægt § 12, stk. 5.
I nærværende indstilling, skal Økonomiudvalget således alene tage stilling til den foreslåede erklæring i afsnittet "Indstilling".
Der er på Budget 2026 givet en fireårig bevilling til genopretning og vedligeholdelse i kommunens grønne områder efter Teknik- og Miljøforvaltningens genopretningsplan. En del af indsatserne i genopretningsplanen overgår med ressortændringerne pr. 1. januar 2026 til KEID, Økonomiforvaltningen. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til at igangsætte i alt seks konkrete indsatser under Teknik- og Miljøudvalgets ressort i 2026, som er beskrevet i løsningsafsnittet. Alle indsatserne fremgår af plan for grøn genopretning, som er forelagt med budgetnotat til forhandlingerne om budget 2026. Borgerrepræsentationen skal tage stilling til frigivelse af bevilling for 2026 og til forslaget til fordelingen af den samlede bevilling mellem de involverede forvaltninger, som er aftalt mellem forvaltningerne.
Tidligere beslutninger
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
- at der tildeles og frigives 10,0 mio. kr. til seks projekter indenfor Teknik- og Miljøforvaltningens genopretnings- og vedligeholdelsesplan for fysiske værdier i grønne områder. Midlerne omdisponeres fra Økonomiudvalgets bevilling Finansposter til Teknik og Miljøudvalgs bevilling Genopretningsrammen, TMF, jf. løsningsafsnittet og økonomiafsnittet,
- at der overføres 25,0 mio. kr. fra Teknik- og Miljøudvalgets Genopretningsramme til Københavns Ejendomme ØKF, anlæg, jf. økonomiafsnittet.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget noterer, at der med sagen bliver udmøntet 10 mio. kr. i finansiering. Med budget 2026 er det forudsat, at genopretnings- og vedligeholdelsesplanen i 2026 bliver prioriteret inden for Teknik- og Miljøudvalgets anlægsmåltal. Finansiering af tiltag i 2026 indgik med budget 2026 i kassen og udmøntning til Teknik- og Miljøudvalget sker i medfør af udvalgets prioritering.
Økonomiudvalget forudsætter, at Teknik-og Miljøudvalget efter udmøntningen af anlægsbevillingen fortsat overholder udvalgets samlede anlægsmåltal.
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
Problemstilling
Med Budget 2026 (BR 2. oktober 2025) (A, B, C, F, I, V, Ø og Å, Finn Rudaizky, Helle Jønch, Troels Chr. Jakobsen) er der afsat samlet 100,0 mio. kr. i anlæg til genopretning og vedligehold af byens fysiske værdier i kommunens grønne områder i 2026-2029. Bevillingen fordeles med 10,0 mio. kr. i 2026, 20,0 mio. kr. i 2027, 30,0 mio. kr. i 2028 og 40,0 mio. kr. i 2029. Teknik- og Miljøudvalget skal selv anvise ledigt anlægsmåltal til de 10,0 mio. kr. afsat til 2026.
Samlet fordeles midlerne med 75 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget og 25 mio. kr. til Københavns Ejendomme, der som ejer af bygninger inden for Kultur- og Fritidsudvalgets ressort varetager genopretning og vedligeholdelse i henhold til en opdateret eksekveringsplan. Af budgetnotatet forelagt til forhandlingerne om Budget 2026 fremgår, at Teknik- og Miljøforvaltningen årligt vil forelægge en sag til Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen vedr. udmøntning af konkrete genopretningsprojekter inden for Teknik- og Miljøudvalgets ressort, jf. bilag 3. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til udmøntningen af genopretningsprojekter, og Borgerrepræsentationen skal tage stilling til frigivelse af anlægsmidler for 2026.
Løsning
Forvaltningerne har på baggrund af en opdateret eksekveringsplan afklaret fordelingen af bevillingen på 100 mio. kr. til genopretning og vedligeholdelse, se tabel 1.
Tabel 1 Fordeling af budgetbevilling Budget 2026 mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og KEJD (1.000 kr. (p/l 2026)
|
Forvaltning |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
I alt |
|
Samlet bevilling |
10.000 |
20.000 |
30.000 |
40.000 |
100.000 |
|
TMF |
10.000 |
14.500 |
21.500 |
29.000 |
75.000 |
|
KEJD* |
- |
5.500 |
8.500 |
11.000 |
25.000 |
* KEJD modtager som bygningsejer budgettet til genopretningsopgaven for de bygninger og bygværker, der overgår fra Teknik- og Miljøforvaltningen til Kultur- og Fritidsforvaltningen som følge af den nye ressortfordeling.
Forvaltningen har udarbejdet en plan for udmøntning af bevillingen i 2026 på 10 mio. kr. inden for Teknik- og Miljøudvalgets ressort. Indsatserne indeholder forbedringer, der eksempelvis understøtter sikkerhed og fremkommelighed i kommunens grønne områder samt udvikling af systemunderstøttelse. Nedenfor i tabel 2 gennemgås kort de enkelte projekter, der anbefales gennemført, med begrundelse for at prioritere det enkelte projekt. Projekterne gennemføres på en måde, der både respekterer de eksisterende funktioner og bringer dem i overensstemmelse med nutidige standarder. Principper for genopretning af fysiske værdier i de grønne områder er beskrevet i bilag 2.
Tabel 2: Eksekveringsplan 2026 på Teknik- og Miljøudvalgets ressort (beløb i 1.000 kr. og 2026 p/l)
|
Bygning/ element |
Begrundelse |
Hvad skal udføres |
Udgift |
Ibrugtagning |
|
Trapper i byens parker |
Fokus på sikkerhed og fremkommelighed |
De mest nedslidte trapper i byens grønne områder genoprettes, så det bliver sikkert at færdes på trapperne. |
3,8 |
Ultimo 2027 |
|
Parkbroer |
Fokus på sikkerhed og fremkommelighed |
Der udskiftes rådne og gennemtærede konstruktionsdele, plankedæk samt mindre betonarbejder. |
3,0 |
Ultimo 2027 |
|
Naturværkstedet Streyf, Utterslev Mose |
Genopretning af bygningens klimaskærm, så bygningens funktioner fastholdes. |
Udskiftning af vinduer i rytterlys og dele af tagkonstruktionen, udskiftning af store dele af facadebeklædningen. |
2,0 |
Ultimo 2026 |
|
*Bemandet toilet, Vesterbro Torv |
Genopretning af nedslidte installationer, så følgeskader forhindres. |
Udskiftning af nedslidte VVS- installationer og ventilation. |
0,4 |
Ultimo 2026 |
|
Asfaltstier |
Fokus på sikkerhed og fremkommelighed |
Vedligehold af asfaltstier i de grønne områder |
0,5 |
Ultimo 2026 |
|
Systemunderstøttelse |
System skal understøtte genopretningsindsatsen de kommende fire år |
Udvikling og efterfølgende vedligehold af databeregningsmodel |
0,3 |
Ultimo 2026 |
|
Anlægsudgift i alt |
|
|
10,0 |
|
*Genopretningsbehovet for Teknik- og Miljøforvaltningens offentlige toiletter indgår samlet i plan for genopretning af fysiske værdier i de grønne områder for at få en helhedsindsats på tværs af byen. Dette gælder også springvand.
Politisk handlerum
- Teknik- og Miljøudvalget kan vælge at returnere indstillingen med henblik på et ændret forslag til projekter til eksekveringsplanen for 2026.
Økonomi
Ved Budget 2026 blev der afsat 10,0 mio. kr. til genopretning- og vedligehold af de fysiske værdier i kommunens grønne områder i 2026. Midlerne blev afsat under Økonomiudvalget. Med indstillingen udmøntes midlerne til seks projekter under Teknik- og Miljøudvalget jf. tabel 3. og frigives jf. tabel 4.
Der er aftalt en fordeling mellem forvaltningerne og på den baggrund overføres der 25,0 mio. kr., svarende til 25% af den samlede bevilling til Økonomiudvalget, eftersom Københavns Ejendomme udfører anlægsarbejdet på vegne af Kultur- og Fritidsforvaltningen, jf. tabel 3.
Tabel 3. Bevillingsmæssige konsekvenser (beløb i 1.000 kr. og 2026 p/l)
|
At- punkt |
Udvalg |
Bevilling (nr. og navn) |
Indtægt (I)/ |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
I alt |
Varig? |
|
2 |
ØU |
Finansposter |
U |
-10.000 |
|
|
|
-10.000 |
Nej |
|
2 |
TMU |
3140 – Genopretningsrammen, TMF (Trapper i byens parker) |
U |
3.800 |
|
|
|
3.800 |
Nej |
|
2 |
TMU |
3140 – Genopretningsrammen, TMF (Parkbroer) |
U |
3.000 |
|
|
|
3.000 |
Nej |
|
2 |
TMU |
3140 – Genopretningsrammen, TMF (Naturværkstedet Streyf, Utterslev Mose) |
U |
2.000 |
|
|
|
2.000 |
Nej |
|
2 |
TMU |
3140 – Genopretningsrammen, TMF (Bemandet toilet, Vesterbro Torv) |
U |
400 |
|
|
|
400 |
Nej |
|
2 |
TMU |
3140 – Genopretningsrammen, TMF (Asfaltstier i byens grønne områder) |
U |
500 |
|
|
|
500 |
Nej |
|
2 |
TMU |
3140 – Genopretningsrammen, TMF (Systemunderstøttelse) |
U |
300 |
|
|
|
300 |
Nej |
|
3 |
TMU |
3140 – Genopretningsrammen TMF |
U |
|
-5.500 |
-8.500 |
-11.000 |
- 25.000 |
Nej |
|
3 |
ØU |
3150 – ØKF, anlæg |
U |
|
5.500 |
8.500 |
11.000 |
25.000 |
Nej |
|
I alt |
- |
- |
- |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
- |
Tabel 4. Frigivelse af anlægsmidler i 2026
|
Udvalg |
Aktivitet/ |
Bevilling |
Beløb i 1.000 kr. |
|
TMU |
Trapper i byens parker |
3140 – Genopretningsrammen, TMF |
3.800 |
|
TMU |
Parkbroer |
3140 – Genopretningsrammen, TMF |
3.000 |
|
TMU |
Naturværkstedet Streyf, Utterslev Mose |
3140 – Genopretningsrammen, TMF |
2.000 |
|
TMU |
Bemandet toilet, Vesterbro Torv |
3140 – Genopretningsrammen, TMF |
400 |
|
TMU |
Asfaltstier i byens grønne områder |
3140 – Genopretningsrammen, TMF |
500 |
|
TMU |
Systemunderstøttelse |
3140 – Genopretningsrammen, TMF |
300 |
|
I alt |
- |
- |
10.000 |
Videre proces
Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen udføre genopretnings- og vedligeholdelsesindsatser med forventet igangsættelse i 2026.
Søren Wille / Rikke Skovbølling Brandt
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at bevillingen i Budget 2026 til grøn genopretning udmøntes i 2026 som beskrevet i løsningsafsnittet.
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at der tildeles og frigives 10,0 mio. kr. til seks projekter indenfor Teknik- og Miljøforvaltningens genopretnings- og vedligeholdelsesplan for fysiske værdier i grønne områder. Midlerne omdisponeres fra Økonomiudvalgets bevilling Finansposter til Teknik og Miljøudvalgs bevilling Genopretningsrammen, TMF, jf. løsningsafsnittet og økonomiafsnittet.
- at der overføres 25,0 mio. kr. fra Teknik- og Miljøudvalgets Genopretningsramme til Københavns Ejendomme ØKF, anlæg, jf. økonomiafsnittet.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 24. november 2025
Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt uden afstemning.
Indstillingens 2.-3. at-punkt blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.