Administrationsgrundlag med justering af fortovsordningen og facademeterordningen

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme

Problemstilling

På bestemte gader varetager kommunen grundejernes renholdelsespligt for at holde deres fortov rent. Det er en politisk beslutning, der skal sikre, at fortovene altid er pæne og bliver rengjort ensartet og regelmæssigt.

Fortovsordningen omfatter renhold i form af fjernelse af gadesnavs på fortove primært i brokvartererne. Gader i fortovsordningen er opdelt i to takstkategorier alt efter affaldsbelastningen. Gader med højere affaldsbelastning har også en højere renholdelsestakst og kategoriseres som A-gader. Gader med lavere affaldsbelastning kategoriseres som B-gader og har en lavere renholdelsestakst. Taksten beregnes pr. m2 fortov ud for ejendommen. 

Facademeterordningen omfatter renhold i form af fjernelse af gadesnavs og ukrudt samt vinterrenhold på gågader i Indre By. I facademeterordningen for den enkelte ejendom beregnes taksten ud fra facadens længde mod gågaden. Da gaderne i facademeterordningen har en ensartet affaldsbelastning, er der kun én renholdelsestakst. Omkring halvdelen af de offentlige fortove i kommunen er omfattet af ordningerne.

Ordningerne administreres i henhold til de løbende politiske beslutninger om justering af ordningerne, jf. bilag 1. Ordningerne har hjemmel i vejlovens §72, som også fastslår, at kommunen skal sikre, at opgaven løses billigst muligt, hvilket sker ved, at renholdelsen sendes i offentligt udbud. De nuværende kontrakter udløber 31. december 2026. Forud for det kommende genudbud er der behov for opdaterede ordninger, der imødekommer byens aktuelle renholdelsesbehov, jf. orientering til Teknik- og Miljøudvalget 10. marts 2025. Hvis udvalget ikke indstiller at godkende administrationsgrundlaget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, vil forvaltningen genudbyde fortovsordningen og facademeterordningen på nuværende vilkår.

Løsning

Forvaltningen har på baggrund af gennemgangen af fortovsordningen og facademeterordningen udarbejdet et udkast til et nyt administrationsgrundlag, jf. bilag 2. De væsentligste ændringer fra hidtidig praksis er,

• at udpegningskriterierne, som hidtil har været baseret på faglige vurderinger af affaldsbelastning og driftsmæssige hensyn, suppleres med udvalgte bydata, som indikerer en høj affaldsbelastning. De ændrede udpegningskriterier vil samlet set reducere antallet af matrikler i fortovsordningen fra ca. 4.080 til ca. 3.165, hvilket vil sige en reduktion på ca. 22 %
• at fortovsordningen forenkles, så de to kategorier af takster for gader med hhv. højere affaldsbelastning (A-gader) og lavere affaldsbelastning (B-gader) slås sammen, så der fremover kun er én kategori.

Datainformeret tilgang til udpegningskriterier på fortovsordningen og facademeterordningen
Forvaltningen har i 2025 revurderet de løbende erfaringer med fortovsordningen og facademeterordningen.  Derudover har forvaltningen vurderet affaldsbelastning og renholdelsesniveau på alle gader i ordningerne ud fra tilsyn. Endelig har forvaltningen gennemgået tilgængelige bydata, som opdateres løbende, og som kan bidrage til at gøre udpegningen af gader til ordningerne mere datainformeret.

Forvaltningen arbejder løbende for en mere dataunderstøttet indsats på renholdelsesområdet, jf. Københavns Kommunes generelle målsætning for teknik- og miljøområdet om at udnytte de nye muligheder, som kommunen får fra teknologi og brug af data. På den baggrund vurderer forvaltningen, at den datainformerede tilgang til udpegning af strækninger til fortovsordningen og facademeterordningen vil medvirke til en optimering af ordningerne og til en større gennemsigtighed for grundejere, der er udpeget til ordningerne.

Ved at sammenstille vurderingen af affaldsbelastningen med tilgængelige bydata er der, jf. bilag 3, fundet en sammenhæng mellem høj affaldsbelastning og områder med hhv. affaldskurvetømning mindst syv gange om ugen, tæthed af bestemte typer erhverv samt nærhed til trafikerede knudepunkter med gående færdsel, hvor der erfaringsmæssigt genereres relativt meget affald på grund af gående færdsel og mulighed for ophold.

Forvaltningen vurderer på baggrund af den datainformerede tilgang med fokus på udvalgte bydata samt den faglige vurdering af affaldsbelastningen bl.a. ud fra tilsyn , at ca. 6 % af gaderne med høj takst (A-gader) og ca. 57 % af gaderne med lav takst (B-gader) vil kunne udgå af fortovsordningen. Det skyldes, at affaldsbelastningen i disse gader vurderes så tilstrækkeligt lav, at der ikke er datainformeret belæg for at bevare gaderne i fortovsordningen. De nye udpegningskriterier medfører ikke ændringer af facademeterordningen.

Én fælles renholdelsestakst på fortovsordningen                                                                                  Forvaltningen vurderer, at  de B-gader som forbliver i fortovsordningen ud fra de nye datainformerede udpegningskriterier, har en affaldsbelastning, som er sammenlignelig med de øvrige gader, både de nuværende A-gader og de nye gader, som medtages i ordningen. Derfor foreslår forvaltningen fremadrettet at arbejde med én fælles renholdelsestakst på fortovsordningen, som det også var tilfældet i perioden 2005-2009.

Facademeterordningen vil fortsat have én takstkategori, hvilket også er i overensstemmelse med det ensartede niveau af affaldsbelastning.

Uændret dispensationsordning
Dispensationsordningen, vurderes at fungere tilfredsstillende, og forvaltningen foreslår ingen ændringer af denne.

Før fortovsordningerne blev udbudt, var der utilfredshed med prisniveauet i fortovsordningen. Derfor blev der på baggrund af et politiske ønske etableret en dispensationsordning, hvor grundejer kan ansøge om dispensation fra ordningerne. Forvaltningen vurderer, at det nuværende lave antal dispensationsansøgninger hænger sammen med, at ordningerne nu er til markedspriser.

174 grundejere har i alt dispensation fra fortovsordningen, mens ingen grundejere har ansøgt om dispensation fra facademeterordningen. Størstedelen af grundejere, der ansøger om dispensation på fortovsordningen, får tildelt dispensation, hvilket har været tilfældet siden 2018, hvor kriterierne for dispensation blev lempet.

Effekter af justering af fortovsordningen og facademeterordningen
Det samlede areal af fortovsordningen forventes som nævnt reduceret, mens det samlede areal af facademeterordningen forventes uændret. Af tabel 1 fremgår det nuværende, samlede areal af fortovsarealer i facademeterordningen og fortovsordningen fordelt på A- og B-gader. Desuden er vist det forventede, kommende areal af fortovsordning og facademeterordning. Endelig fremgår de nugældende takster og den samlede grundejerbetaling.

Da nuværende A-gader vurderes at udgøre over to tredjedele af den kommende fortovsordning, forventer forvaltningen, at en kommende fælles takst vil ligge nærmest den nuværende A-gadetakst.

De kommende takster og den kommende samlede grundejerbetaling afhænger af resultatet af udbuddet af de to ordninger. Når det vindende tilbud er fundet, beregner forvaltningen taksten ud fra den nye tilbudspris. Den nuværende samlede grundejerudgift for fortovsordningen er ca. 23.6 mio. kr., inkl. administrationsgebyr. Under forudsætning af den tænkte situation, hvor den fælles fremtidige takst bliver som den nuværende A-gadetakst, vil det svare til en samlet grundejerudgift  på ca. 21,0 mio. kr., inkl. administrationsgebyr, altså ca. 2,6 mio. kr. billigere.

I fortovsordningen vil en eventuel prisstigning forventeligt være størst for de grundejere, som i dag er omfattet af den lavere B-gadetakst. I et tænkt eksempel, hvor den kommende fælles takst på fortovsordningen bliver lig med den nuværende A-gadetakst, vil grundejere med nuværende B-gadetakst opleve en prisstigning fra ca. 42 kr. til ca. 72 kr. pr. m2, hvilket vil sige en stigning på ca. 73 %.

Forvaltningen har beregnet eksempler på prisstigninger for to konkrete ejendomme, pt. med B-gadetakst under den tænkte forudsætning, at prisen stiger til nuværende A-gade-takst (ekskl. moms):

• En ejerforening med tre opgange, i alt 35 lejligheder og et fortovsareal på 69 m² i en gade, pt. med B-gadetakst, ville opleve en stigning fra 2.883,51 kr. til 4.984,56 kr. årligt, altså en stigning på 2.101,05 kr. årligt. Det svarer til en stigning pr. lejlighed fra 82,39 kr. til 142,42 kr. årligt, altså en stigning på 60,03 kr. årligt.
• En almennyttig boligforening med 8 opgange, i alt 73 lejligheder og med et fortovsareal på 719 m² i en gade, pt. med B-gadetakst, ville få en stigning fra 30.047,01kr. til 51.940,56 kr., altså en stigning på 21.893,55 kr. årligt.Det svarer til en stigning pr. lejlighed fra 411,60 kr. til 711,50 kr., altså en stigning på 299,90 kr. årligt.

Tabel 1: Nøgletal for nuværende og kommende fortovsordning og facademeterordning

En foreløbig genoptegning af den justerede fortovsordning fremgår af bilag 4. Den endelig udpegning af fortovsarealer i den kommende fortovsordning vil først ske, når resultatet af udbuddet kendes, og der er gennemført partshøring af de berørte grundejere.

Samlet set forventes antallet af matrikler i fortovsordningen reduceret fra ca. 4.080 til ca. 3.165, svarende til ca. 22% færre. Antallet af berørte grundejere i ordningen vil blive tilsvarende reduceret. Af tabel to fremgår fordelingen af matrikler efter grundejerkategori i den nuværende og kommende fortovsordning.

Tabel 2: Matrikler i fortovsordningen fordelt efter grundejerkategori

Især i bydelene Vesterbro og Østerbro udgår der mange matrikler af den kommende fortovsordning. Det skyldes, at der i disse bydele er mange sidegader, hvor tætheden af affaldskurve og bestemte typer af erhverv, såsom barer og restauranter, er lav. Af bilag 5 fremgår en detaljeret oversigt fordelt på bydele over antallet af matrikler, der forventeligt forbliver, udgår eller optages i den kommende fortovsordning. I bilag 5 er desuden opsummeret den kvalitative effekt for grundejere som følge af det justerede administrationsgrundlag.

Der må forventes en tilpasningsperiode på strækninger, der udgår af ordningen, hvorefter grundejerne skal varetage renholdelsen. Forvaltningen vil føre tilsyn og ved nedgang i renholdelsesniveauer gå i dialog med grundejeren. Revurderingen af ordningen er gennemført, mens den er i funktion, og der kan vise sig behov for at genoptage strækninger. Det vil ske efter partshøring og politisk forelæggelse enten løbende eller i forbindelse med en samlet gennemgang af ordningen.

Politisk handlerum

Det kan besluttes politisk,

• at afvise administrationsgrundlaget. Det vil betyde, at forvaltningen vil gennemføre genudbuddet ud fra nuværende vilkår og administration af ordningerne. Forvaltningen vil uafhængig af udbudsprocessen vende tilbage til Teknik- og Miljøudvalget med et nyt forslag til administrationsgrundlag, der nærmere præciserer administrationen af ordningerne.
• at en eller begge ordninger nedlægges, og renholdelsesopgaven dermed tilbagegives til grundejerne.
• at ordningerne hjemtages, når det er muligt. Da ordningerne er takstfinansierede, skal de markedstestes og hjemtagelse kræver derfor, at forvaltningen afgiver og vinder udbud af ordningerne. Forvaltningen kan afgive bud på ordningerne ved næste kontraktudløb med udgangen af 2030. Tilbudsafgivelse og hjemtagelse af ordningerne vil kræve følgende:
  • at der i kommende budgetforhandlinger afsættes midler til analyse af behov for og udgifter til nye medarbejdere, materiel og øget driftspladskapacitet, herunder geografisk placering og efterfølgende afsættes midler i budgetforhandlinger til initialudgifterne.
• at forvaltningen pålægges at undersøge, om - og i givet fald hvordan - lovgivningen giver mulighed for at udføre skattefinansieret fortovsrenhold.

Økonomi

Grundejernes betaling for fortovsrenholdelsen, dækker kontraktsummen til leverandøren af renholdelsesydelsen samt gebyr til dækning af forvaltningens dokumenterede administrative udgifter til ordningerne, dog med et maksimum på 9% af kontraktsummen, jf. vejlovens bestemmelser. De samlede udgifter for grundejerne i 2025 bliver følgende:  

Samlet kontraktsum til leverandøren   på fortovs og-facademeterordningerne        ca. 23,0 mio. kr.
Administrationsgebyr på 9% heraf                                                                            ca.   2,3 mio. kr.
I alt                                                                                                                            ca. 25,3 mio. kr.                    
De samlede udgifter fordelt på grundejertakster er anført i løsningsafsnittet, tabel 1. Den fremtidige kontraktsum afhænger af resultatet af det kommende udbud.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, gennemfører forvaltningen udbudsprocessen og herefter partshøring af de berørte grundejere. Teknik- og Miljøudvalget vil blive orienteret om resultatet af udbud og partshøring i 4. kvartal, 2026.

Søren Wille/

Rikke Skovbølling Brandt