Boligredegørelsen 2025

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,  

1. at Boligredegørelsen 2025 tages til efterretning.

Problemstilling

Boligredegørelsen er en årlig tilbagevendende rapport, der præsenterer væsentlige fakta om boligområdet i Københavns Kommune, som Økonomiforvaltningen igen i år har udarbejdet. 

Løsning

Boligredegørelsen er en samling af fakta og analyser om det københavnske boligmarked. Årets boligredegørelse består af følgende fire kapitler:

• Kapitel 1 - Boligmarkedet i Københavns Kommune. Dette kapitel giver igen i år et kort overblik over de fire ejerformer og byggekadencen de seneste år. Derudover sætter kapitlet fokus på boligpriser og husleje samt boliger til ældre.
• Kapitel 2 - Det fremtidige boligbehov. Kapitlet omhandler det fremtidige behov for boliger herunder i et klimaperspektiv.
• Kapitel 3: Flyttemønstre og unges boligpræferencer. Dette kapitel omhandler flytte- og boligpræferencer blandt unge, 18-29-årige, potentielle, Københavnere. Her har forvaltningen undersøgt, om unge, der bor uden for København, fortsat ønsker at flytte til byen, samt hvilke barrierer der står i vejen for at flytte til byen.
• Kapitel 4 – Boligmarkedet i andre storbyer. I kapitlet vendes blikket mod hhv. Wien, Amsterdam og Oslo for at beskrive, hvordan de håndterer boligudfordringerne forbundet med en voksende befolkning og stigende boligpriser.

Hovedkonklusioner

• Boligpriserne stiger. Siden 2010 er priserne på ejerlejligheder i København næsten tredoblet. Siden 2013 er stigningen dobbelt så høj i København som i Aarhus.
• Omkostningerne ved at eje en bolig er også steget betydeligt. Siden 2020 er de næsten fordoblet. Brugeromkostninger for nye boligejere er knap 60 pct. højere end huslejen i de udbudte private udlejningsboliger. Førstegangskøbere uden opsparing skal nu have en indkomst, der er omkring dobbelt så høj som gennemsnittet for at kunne købe en 60 m² lejlighed.
• Den private udlejningssektor er den største og hurtigst voksende boligform i København. Samtidig er de private udlejningsboliger de dyreste af lejeboligerne. Huslejen i udbudte private udlejningsboliger er f.eks. omkring 250 pct. højere end i almene boliger.
• De ældre flytter sjældent, bl.a. fordi de har en stærk tilknytning til deres bolig og lokalområde samt fordi det er svært at finde en økonomisk attraktiv bolig.
• Det vil kræve etablering af ca. 77.000 nye boliger at dække boligbehovet frem mod 2060. Der vil især være behov for flere mindre og mellemstore boliger.
• Klimaftrykket fra nybyggeri forventes at falde fremadrettet som følge af skærpede klimakrav. Der er klimapotentiale i at bygge nyt til lavemissionsklassen eller ved at omdanne erhverv eller loftarealer til boliger, men det er begrænset. Dels fordi konverteringer fra erhverv til bolig modsvares af nybyggede erhvervskvadratmeter pga. af høj efterspørgsel på at drive virksomhed i København, dels fordi antallet af uudnyttede loftarealer er relativt begrænset.
• Unge ønsker fortsat at flytte til København, men gør det i mindre grad fordi det er dyrt og svært at finde en bolig i København.
• Flere storbyer har oplevet samme udvikling som København med høj befolkningsvækst og stigende boligpriser. Wien, Oslo og Amsterdam har vidt forskellige forudsætninger og tilgange til, hvordan boligmarkedets udfordringer håndteres.

Økonomi

Ingen.

Videre proces

Boligredegørelsen 2025 bliver lanceret til et fælles arrangement for BR (siddende og kommende) og andre eksterne interessenter den 8. december 2025.

Teknik- og Miljøudvalget bliver forelagt en orientering om Boligredegørelsen 2025 den 15. december 2025. 

Økonomiudvalget vil på et kommende møde blive forelagt et udkast til disposition for Boligredegørelsen 2026, hvor det er muligt at komme med forslag og ønsker til indholdet.