Redegørelse om justering af den nuværende demografimodel

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 8. april 2003

 

 

 

J.nr.             ØU 112/2003

 

 

4.                   Redegørelse om justering af den nuværende demografimodel

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller:

 

·        at Økonomiudvalget beslutter at anvende faktiske befolkningstal i demografimodellen fra budget 2005

·        at Økonomiudvalget drøfter de øvrige i sagsfremstillingen beskrevne justeringer i demografimodellen.

 

 

RESUME

På baggrund af fire forskellige metoder, hvor der benyttes henholdsvis befolkningsprognoser, faktiske befolkningstal, en kombination af faktiske befolkningstal og befolkningsprognoser og en endelig en metode med efterregulering, anbefaler Økonomiforvaltningen, at demografimodellen i fremtiden baseres på en metode med faktiske befolkningstal.

Derudover har Økonomiforvaltningen udarbejdet en gennemgang af andre kommuner og amters erfaringer med demografitilskrivning. På denne baggrund beregnes eksempler på, hvordan justeringer vil påvirke demografimodellen. Justeringerne der analyseres er en demografimodel med færre serviceområder og en lavere kompensationsgrad. Denne analyse kan indgå i Økonomiudvalget videre overvejelser om en justering af demografimodellen.

 

SAGSBESKRIVELSE

Økonomiforvaltningen har udarbejdet denne indstilling, som giver en redegørelse om justering af den nuværende demografimodel. Indstillingen er udarbejdet på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning den 7. januar 2003. I Økonomiudvalgets beslutning fremgår det, at formålet med indstillingen er: "…at demografitildelingen i større omfang modsvarer de faktiske udgiftsændringer på de områder, der indgår i modellen. I indstillingen kan indgå overvejelser om tilpasning af de områder, der indgår i modellen jf. andre kommuner og amters demografimodeller samt udmøntning af demografimidler på baggrund af bredere beslutningsoplæg."

 

Københavns Kommunes demografimodel

Formålet med demografimodellen er at fastholde den samme service over for borgerne selvom antallet af brugere stiger eller falder i de enkelte aldersgrupper.

 

Københavns Kommunes demografimodel udmønter midler på tre udvalgsområder. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget.

I den nuværende demografimodel er der i perioden 2000-2002 på  baggrund af befolkningsprognoserne blevet givet større beløb som kompensation for demografiudviklingen end den kompensation, der kan opgøres på baggrund af de faktiske befolkningstal. I det følgende gennemgås fire forskellige metoder for hvorledes befolkningstal kan indgå i demografimodellen. Alle andre forhold i demografimodellen – f.eks. gennemsnitspriser og dækningsgrader - holdes uændret i analysen. De tre første metoder sammenlignes med den faktiske befolkningsudvikling, og viser dermed hvor stor eller lille fejludmøntning, der vil ske som følge af den enkelte metode.

 

Følgende fire metoder undersøges:

1. Den nuværende demografimodel 2000-2002 baseret på befolkningsprognoser 

2. En demografimodel 2000-2002 baseret på faktiske befolkningstal

3. En demografimodel 2000-2002 baseret på en kombination af faktiske befolkningstal og befolkningsprognoser.

4. Den nuværende demografimodel 2002-2004 baseret på befolkningsprognoser, samt en efterreguleringsmekanisme

 

I bilag 1 gives en kort oversigt, over de befolkningstal der er benyttet ved de fire metoder for den periode demografimodellerne dækker.

Efter gennemgangen af de fire metoder vurderes metoderne set i forhold til relevante kriterier. Det drejer sig om følgende punkter:

1.      Rammer metoden "plet"?

Dette kriterium vedrører metodens evne til at sikre at de udmøntede midler sker i overensstemmelse med den befolkningsændring der foregår i Københavns Kommune.

2.       Er metoden i overensstemmelse med den politiske prioritering?,

Dette kriterium vedrører metodens evne til sikre at det nuværende serviceniveau fastholdes, og der ikke sker et øget eller mindre ydelsesbehov pr. bruger.

3.       Giver metoden udvalgene sikkerhed i deres planlægning?

Dette kriterium vedrører metodens evne til at sikre at planlagte aktiviteter på serviceområderne bliver gennemført i henhold til befolkningsudviklingen og de bevillinger, som BR vedtager.

 

Metode 1: Den nuværende demografimodel (befolkningsprognoser)

Hidtil har Københavns Kommune benyttet befolkningsprognoser for at beregne demografitilskrivningen inden for udvalgte serviceområder.

 

Metoden indebærer , at tilskrivningen af økonomiske midler er baseret  på den ændring i befolkningssammensætningen, der forventes at være i  budgetåret. 

Metoden indebærer at demografikompensationen ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med den kompensation der kan opgøres på baggrund af det faktiske befolkningstal.

For at tydeliggøre forskellen mellem det udgiftsbehov - som demografimodellen har beregnet ved brug af befolkningsprognoser – og det faktiske udgiftsbehov er nedenstående figur lavet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I figuren ses, at det faktiske udgiftsbehov(de sorte søjler) i alle årene har været mindre, end det udgiftsbehov demografimodellen har udmøntet på baggrund af bef olkningsprognoser.

Baggrunden for forskellen er, at befolkningsprognoserne generelt har overvurderet den faktiske befolkningsudvikling. Dette skyldes primært, at der er flyttet færre mennesker til byen end forventet, hvilket kan henføres til et begrænset, ifht. forventningerne, boligbyggeri samt en stigning i antallet af boligsammenlægninger.

Over tre år – 2000-2002 -  er tilskrevet i alt kr. 307,5 mill. mere til udvalgene end det som kan opgøres på baggrund af den faktiske befolkningsudvikling.

 

I bilag 2 fremgår de præcise beløbe er fordelt på udvalg og henholdsvis anlæg og drift.

 

Metode 2: Demografimodel baseret på faktiske befolkningstal

En måde at ændre demografimodellen på vil være at basere tilskrivningen på faktiske befolkningstal.

Denne metode indebærer at de faktiske befolkningstal i budgetåret ikke kendes på det tidspunkt hvor demografikompensationen i det enkelte budgetår opgøres. Det vil derfor være nødvendigt at benytte faktiske befolkningstal, der er to år gamle.  Som eksempel kan budgettet for 2004 benyttes. Her ville udmøntningen af demografi skulle basere sig på befolkningstal for henholdsvis 1. januar 2002 og 1. januar 2003.  

 

For de tre budgetår, som undersøges er anvendt følgende befolkningstal: 1) Demografimodel 2000 (faktisk befolkningstal pr. 1. januar 1998 og faktisk befolkningstal pr. 1. januar 1999)

2) Demografimodel 2001 (faktisk befolkningstal pr. 1. januar 1999 og faktisk befolkningstal pr. 1. januar 2000)

3) Demografimodel 2002 (faktisk befolkningstal pr. 1. januar 2000 og faktisk befolkningstal pr. 1. januar 2001)

Se også bilag 1.

 

Metoden indebærer at demografitilskrivningen til de enkelte serviceområder sker på baggrund af en faktisk udvikling, men at der er en forsinkelse på to år.

Der kan f.eks. være sket en demografisk bestemt stigning i antallet af brugere inden for et serviceområde, som udmøntes to år senere. I en sådan situation vil udvalgets budgetter blive presset i det indeværende år. Det omvendte vil være tilfældet såfremt der er et fald.

Af figuren ses den samlede forskel mellem faktiske befolkningstal i indeværende modelår (de sorte søjler), og så en demografimodel der er baseret på faktisk befolkningstal der er kendte i det år hvor demografimodellen laves (de hvide søjler).

Samlet set skete der en mertilskrivning på 46,2 mill. kr. Som det ses af figuren dækker dette over en for lille tilskrivning af midler i de to første år, og en for stor tilskrivning i det sidste år. Metoden indebærer at udvalgene ville være blevet kompenseret for denne udvikling med to års forsinkelse.

I bilag 3 ses de enkelte beløb fordelt på udvalg og henholdsvis drift og anlæg.

 

Metode 3: Demografimodel baseret på en kombination af faktiske befolkningstal og befolkningprognosetal

En alternativ metode, der kan benyttes i beregningen af demografimodellen er en kombination af faktiske befolkningstal og befolkningsprognoser. For de tre budgetår som  vi undersøger i dette notat, indebærer metoden at der anvendes følgende befolkningstal: 1) Demografimodel 2000 (faktisk befolkningstal pr. 1. januar 1999 og befolkningsprognosen pr. 1. januar 2000)

2) Demografimodel 2001 (faktisk befolkningstal pr. 1. januar 2000 og befolkningsprognosen pr. 1. januar 2001)

3) Demografimodel 2002 (faktisk befolkningstal pr. 1. januar 2001 og befolkningsprognosen pr. 1. januar 2002)

Se også bilag 1.

 

Metoden indebærer, at der anvendes en kombination af et faktisk befolkningstal og en prognose der forsøger at opfange eventuelle ændringer i befolkningssammensætningen.

Metoden indebærer, at der  ikke vil være sikkerhed for at demografitilskrivningen sker i overensstemmelse med den faktiske befolkningsudvikling. 

 

I de tre budgetår ville der blive givet en merkomenpensation  på i alt kr. 262,2 mill. Det er fortsat usikkerheden fra befolkningspr ognoserne, der skaber de store differencer.

Nedenstående figur viser den grafiske fremstilling af forskellen mellem de midler som kan opgøres på baggrund af det faktiske behov i det indeværende budgetår, og så en demografimodel med en kombination af faktiske befolkningstal og befolkningsprognoser.

 

De hvide søjler viser, at der i alle tre år sker en overvurdering af den faktiske behovsudvikling.

I bilag 4 ses beløbene fordelt på udvalg og henholdsvis drift og anlæg.

 

Metode 4: Den nuværende demografimodel med efterregulering

Den sidste metode som gennemgås er den nuværende demografimodel, men med en efterreguleringsmekanisme.

Udgangspunktet er en opgørelse af demografikompensationen i budgetåret opgjort på baggrund af den seneste befolkningsprognose samt en efterregulering baseret på forskellen mellem tildelt og faktisk demografikompensation i budgetåret to år tidligere.

Der kan ikke laves efterregulering før de faktiske befolkningstal er kendte. Derfor er nedenstående beregninger lavet for demografimodellerne for år 2002, 2003 og 2004. F.eks. kendes den korrekte demografitilskrivning i model 2000 først i februar 2001 og kan derfor først indgå i demografitilskrivningen i 2002. Det samme gør sig gældende i de følgende år. Dermed kan der altså ikke laves beregninger på demografimodellerne 2000 og 2001.

For de tre demografimodeller vi undersøger i dette notat, ville det komme til at se ud som følgende:

1) Demografimodel 2002 (befolkningsprognoser for 1. januar 2001 og 1. januar 2002, og fejlskøn i demografimodellen 2000)

2) Demografimodel 2003 (befolkningsprognoser for 1. januar 2002 og 1. januar 2003, og fejlskøn i demografimodellen 2001)

3) Demografimodel 2004 (befolkningsprognoser for 1. januar 2003 og 1. januar 2004, og fejlskøn i demografimodellen 2002)

Se også bilag 1.

 

Metoden indebærer, at de penge som bliver udbetalt for meget – som i perioden 2000-2002 - vil kunne blive trukket tilbage i de efterfølgende år.

Metoden indebærer, at udvalgene skal omprioritere/reducere de aktiviteter der er igangsat for de midler, der er givet for meget. I forbindelse med budgetvedtagelsen har udvalgene fået midler til bestemte aktiviteter. Ved efterregulering vil udvalgene således skulle reducere aktiviteterne på de enkelte områder. Dette sker selvom midlerne i udvalgene er disponeret i overensstemmelse med de af Borgerrepræsentationen afgivne bevillinger. 

 

Nedenstående tabeller viser, hvor mange penge der ville blive uddelt, såfremt der skete efterregulering i demografimodellerne 2002, 2003 og 2004. 

 

Den første række "Tildeling" viser, hvad der blev uddelt ved brug af den nuværende demografimodel. Den anden række "Efterregulering" viser, hvad der skulle reguleres for på baggrund af tidligere års over- eller underkompensation. Rækken "I alt" viser derefter den endelige demografitilskrivning . 

 

Tabel 10: Demografimodellen, med efterregulering fordelt på de enkelte budgetår

	Tildeling (befolkn.-prognose)	Efterregulering (baseret på den mertilskrivning der skete i tidl. budgetår)	I alt
Budgetår 2002	347,4	-37,7	309,7
Budgetår 2003	368,1	-118,4	249,7
Budgetår 2004	295,7	-151,4	144,3
I alt	1011,2	-307,5	703,7

Anm.: Efterreguleringen er udregnet på baggrund af den mertilskrivning af demografi i model 2000, 2001 og 2002. Dvs. differencen for budgetårene 2000, 2001 og 2002 som findes under metode 1 i denne indstilling.

 

I perioden 2000-2002 er sket en overkompensation, derfor er efterreguleringen negativ i årene 2002, 2003 og 2004. Vedlagt som bilag 5 kan det ses, hvordan beløbene udvalg og henholdsvis drift og anlæg.

 

Kriterier for at vurdere de fire metoder

For at vurdere de fire metoder, der er gennemgået i denne redegørelse, kan der opstilles de tre følgende kriterier: 1. For det første metodernes præcision, dvs. hvor godt de kan bruges til at beregne den præcise behovsudvikling. 2. For det andet om udmøntningen af midler sker i overensstemmelse med den politiske prioritering. 3. for det tredje hvorvidt metoden sikrer udvalgene sikkerhed i planlægningen.

 

1. Rammer metoden "plet"?

Med hensyn til præcision er metode 2, hvor der benyttes faktiske befolkningstal samt metode 4, hvor der benyttes efterregulering, de mest korrekte. Over tid vil der ikke være nogen usikkerhed forbundet med udmøntningen af demografimidler, da metoden ikke inddrager prognoser, der er forbundet med usikkerhed.

Nedenstående figur viser dette grafisk.

 

 

 

 

Af figuren ses det, at udgiftsbehovet i perioden 2000-2002 ved alle tre metoder udmønter mere end det faktiske behov ville give anledning til. Metode 2 indhenter dog  dette i de efterfølgende år. 

 

2. Er metoden i overensstemmelse med den politiske prioritering?

Ved valg af metode 2 og 4 vil udmøntningen af midler ske i overensstemmelse med målet om at politisk prioritere bestemt områder, såfremt der sker ændringer i antallet af brugere.  Der er ingen usikkerhed ved udmøntningen af midler, da den sker på baggrund af en faktisk ændring i befolkningen. Således sker udmøntningen i overensstemmelse med de overordnede valgte politiske principper for demografimodellen.  

Metode 1 og 3 er forbundet med usikkerhed, da disse baserer sig på befolkningsprognoser. Denne usikkerhed illustreres i den gennemførte analyse, hvor væsentlige midler er(metode 1) eller ville blive (metode 3) udmøntet for demografimodellen 2000-2002. Dette betyder, at udmøntningen af disse midler ikke har indgået i en samlet politisk prioriteringsproces.

 

3. Giver metoden udvalgene sikkerhed i deres planlægning?

De enkelte udvalg skal kunne have mulighed for at planlægge aktiviteter for de enkelte serviceområder. Dette giver metode 1, 2 og 3 mulighed for.

Metode 4 kan ikke opfylde dette kriterium, da de enkelte udvalg kan blive stillet over for den opgave at skulle reducere de aktiviteter som planlægges. Der kan være to scenarier. Det ene kan være, at der er positiv tilskrivning af demografimidler som følge af en stigning i antallet af brugere, men pga. tidligere års overkompensation vil dette vil medføre en mindre stigning i aktiviteterne. Det andet scenarium kunne være, at der skulle reduceres i udvalgets ramme, men pga. tidligere års overkompensation skal der reduceres mere end befolkningsprognosen i sig selv ville.  

Anbefaling af metode

Nedenstående tabel sammenfatter, om de enkelte metoder kan opfylde de tre kriterier for demografimodellen.

Tabel 11: Vurdering af de enkelte metoder

	Metode 1	Metode 2	Metode 3	Metode 4
Kriterier/Metode	Brug af befolkn.prognose	Faktiske befolkn.tal	Kombination af faktiske befolkn.tal og befolkn.prognose	Efterregulering
1. Rammer metoden "plet"?	NEJ	JA	NEJ	JA
2. Er metoden i overensstemmelse  med den politiske prioritering?	NEJ	JA	NEJ	JA
3. Giver metoden udvalgene sikkerhed i deres planlægning?	JA	JA	JA	NEJ

 

Metode 2 – hvor der benyttes faktiske befolkningstal – opfylder alle tre kriterier.

Ud fra dette anbefaler Økonomiforvaltningen at ændre demografimodel, så der i fremtiden benyttes faktiske befolkningstal.

 

Erfaringer fra andre kommuner, amter og staten

I dette afsnit gennemgås, hvordan andre kommuner og amter benytter demografitilskrivning på forskellige serviceområder. Erfaringerne er indsamlet af Økonomiforvaltningen med udgangspunkt i 6-bysamarbjedet. Derudover er Frederiksberg Kommune og Københavns Amt undersøgt. Derudover bliver erfaringer fra staten også inddraget.

 

I det følgende fokuseres på. hvilke serviceområder der sker demografitilskrivning, hvilke befolkningstal der benyttes, hvilke priser, kompensationsgrad der benyttes. Derudover ses også, om der benyttes efterregulering. 

Med hensyn til priser kan der som i den nuværende model benyttes budgettal eller alternativt regnskabstal. En anden ændring af modellen kan være at sænke kompensationsgraden fra de nuværende 100%.

Endelig bliver statens erfaringer inddraget i forhold til deres brug af befolkningstal og efterregulering bl.a. i forhold til udligningsordningerne. 

 

Demografitilskrivning på områder

Nedenstående tabel viser, på hvilke rammebelagte driftsområder de adspurgte kommuner og amter benytter sig af demografitilskrivning.

 

Tabel 12: Driftsområder, der indgår i demografimodellen.
	Kbh.´s Kommune	Frederiks-berg	Odense	Aalborg	Århus	Randers	Esbjerg	Kbh.´s Amt
Tand-pleje	JA	JA	JA	NEJ	NEJ	JA	NEJ	NEJ
Folke-skoler	JA	JA	JA	JA	JA	JA	JA	NEJ
Daginstitutioner	JA	JA	JA	JA	JA	JA	NEJ	NEJ
Hjemme-pleje	JA	NEJ	JA	JA	JA	JA	NEJ	NEJ
Ældre-institutioner	JA	NEJ	JA	JA	JA	JA	NEJ	NEJ
Sundhedspleje	JA	JA	JA	JA	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ
Handicappede børn og voksne	JA	JA	NEJ	NEJ	JA	NEJ	NEJ	NEJ
Gymnasier og HF*	JA	JA	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ
Døgnan-bringelse/ ungdomsklubber	JA	JA	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ

^*Kun Københavns- og Frederiksberg kommuner har både amts- og kommunaleopgaver

Som det fremgår af skemaet, indeholder Københavns Kommunes demografimodel flest serviceområder. Københavns Kommune har således den bredest dækkende demografimodel af de kommuner og amter, der indgår i sammenligningen.

Ingen af de adspurgte har anlæg inde i demografitilskrivningen. Kommunerne benytter flerårige anlægsplaner, som blandt andet inddrager demografiske ændringer, men der er ingen automatik som på driftområderne.

Københavns Amt har tidligere haft demografitilskrivning på gymnasium- og HF-området, men har valgt at lade det indgå i den samlede politiske prioritering i forbinelse med budgettet. 

 

Befolkningstal, priser, kompensationsgrad og efterregulering

I alle kommuner sker demografitilskrivningen på baggrund af befolkningsprognoser. Dette sker i et forsøg på at opfange flest mulige ændringer, så servicen tilpasses antallet af brugere.

Den nuværende demografimodel i Københavns Kommune er baseret på gennemsnitspriser, som uddrages gennem budgettet. Alternativt kunne regnskabspriser benyttes for at inddrage den faktiske behovsudnyttelse. Dette er dog ikke gjort hos nogen af de adspurgte. 

 

Et andet punkt der kan ændres i demografimodellen er graden af kompensation. Dvs. om serviceområdet tildeles 100% eller en mindre procentsats. Argumentet for en mindre procentsats er, at en ekstra bruger ikke vil udløse den samme omkostning som den gennemsnitlige. Der vil nemlig typisk være faldende omkostninger pr. bruger ved et stigende antal brugere, dvs. faldende marginal omkostninger. 

Dette bliver dog ikke inddraget i overvejelserne i de adspurgte kommuner. Her er – i lighed med Københavns Kommune – kompensationen 100%.

En undtagelse er Randers, hvor der over de næste par år er en stigende kompensationsgrad. I budgetår 2003 var kompensationsgraden 25%, i 2004 50%, i 2005 75% og i 2006 100%. Dette skyldes at kommunen har været presset økonomisk, hvorfor en 100% kompensationsgrad ville have været for udgiftskrævende.

 

Brugen af efterregulering

Når kommunerne benytter befolkningsprognoser forekommer det, at der er en difference imellem dét og det faktiske befolkningstal.  Dvs. serviceområder kan blive over- eller underkompenseret. I nedenstående ses, at hvordan dette håndteres i forskellige kommuner.

 

Tabel 13: Efterregulering

	Efterregulering
Københavns Kommune	NEJ
Frederiksberg	NEJ
Odense	JA
Aalborg	JA
Århus	JA*
Randers	JA
Esbjerg	JA

* Ikke alle områder efterreguleres

 

Tabellen viser at næsten alle de adspurgte laver en efterregulering, så over- eller underkompensation ikke forekommer over tid.

De individuelle kommuner har dog ikke oplevet, at der har været de store differencer mellem befolkningsprognoser og faktiske befolkningstal. En efterregulering kræver derfor ikke store omprioriteringer inden for de enkelte serviceområder.

 

Erfaringer fra staten

I staten er der ingen direkte erfaringer fra brugen af demografitilskrivning, men til gengæld benyttes befolkningstal som et vigtigt parametre i forhold til en række afregninger med kommunerne.

Staten laver ikke efterregulering på personskatter - bortset fra kommuner der vælger selvbudgettering – selskabsskatter og tilskud og udligning. Princippet om efterregulering er staten gået væk fra især, fordi det har skabt for meget usikkerhed i de enkelte kommuners budgettering.

 

Med hensyn til udgiftsbehovsudligningen mellem kommuner benyttes det faktiske befolkningstal. F.eks. er udgiftbehovsudligningen for 2003 beregnet på baggrund af dels det endelige befolkningstal for pr. 1. januar 2002, og dels udgifter og indtægter i budget 2002 for primær- og amtskommuner

 

Der er således parallelitet mellem befolkningst al for 2002 og budget for 2002, men udligningsbeløbene udbetales først året efter (2003).

 

En afgørende forskel mellem udgiftsbehovsudligningen og demografimodellen er dog, at demografimodellen ser på befolkningsændringer mellem årene, mens der i udgiftsbehovsudligningen kun ses på et år ad gangen. Udgiftsbehovsudligningen kompenserer således kun indirekte for udviklingen i demografien, da kommuner og amter under ét ikke får flere midler ved f.eks. flere ældre. Det er alene fordelingen af midlerne mellem kommunerne og amterne, der ændres.

 

Staten kompenserer ikke kommuner og amter direkte for den demografiske udvikling, men alene for udviklingen i de konjunkturfølsomme udgifter (førtidspension, kontanthjælp, aktivering mv.) gennem budgetgarantien. Dog indgår demografien som indirekte parameter i forhold til den samlede vækstramme, som Staten aftaler med kommunerne og amterne.

 

 

Overvejelser på baggrund af erfaringer

Med udgangspunkt i erfaringer fra i 6-samarbejdet og Københavns Amt, samt staten kan det overvejes at justere Københavns Kommunes demografimodel.

Erfaringerne kan benyttes til at forbedre og dermed justere demografimodellen. Dette skal dog samtidig sammentænkes med de erfaringer, der allerede er gjort i forhold til Københavns Kommunes egen demografimodel.

 

Mht. hvilke områder der er indeholdt i demografimodellen bør det overvejes at reducere modellen. Københavns Kommune er den kommune, der har flest områder indeholdt i modellen. En justering af modellen kan f.eks. gøres med udgangspunkt i de indsamlede erfaringer. Ændringer i antallet af brugere på disse områder vil skulle indeholdes i udvalgenes egne budgetter. 

 

Brugen af befolkningsprognoser i kommunernes demografitilskrivning er forbundet med usikkerhed. Denne usikkerhed vurderes umiddelbart ikke at være særlig stor i de enkelte byer. Alligevel benytter mange efterregulering. 

I København, hvor der sker en stor byudvikling, vil der forekomme større usikkerhed i prognoserne.  I byer der er mindre og hvor boligmassen er nogenlunde stabil vil det være lettere at lave prognoser. Fejlagtig udmøntning af midler kan dermed også være lettere at efterregulere, da der kan være tale om mindre beløb. 

 

Samlet vurdering på baggrund af beregninger og erfaringer

I forbindelse med en justering af demografimodellen - så demografitildelingen i større omfang svarer til de faktiske udgiftsændringer - har Økonomiforvaltningen, inddraget alternative beregningsmetoder og erfaringer fra kommuner, amter og staten.

Med dette udgangspunkt anbefales en overgang til brug af faktiske befolkningstal i demografimodellen. Staten benytter samme metode på en række af sine områder. Der er ikke lignende erfaringer i de adspurgte kommuner og amter, dette skyldes dog især byernes mindre størrelse, samt at den fremtidige byudviklingen er af mindre karakter end i København. Dette gør det nemmere at lave mere præcise befolkningsprognoser, og eventuelt efterregulering er lettere. 

Det kan også overvejes at justere demografimodellen mht. hvilke serviceområder modellen indeholder samt hvilken kompensationsgrad der skal benyttes.

I nedenstående indgår en række modelberegninger, der viser hvordan Københavns Kommunes demografimodel ville tage sig ud ved forskellige justeringer.

Der tages udgangspunkt i demografimodellen for 2004, som endnu ikke er vedtaget af Økonomiudvalget. 

 

1. Nuværende model i 2004

Den nuværende model for 2004 er baseret på befolkningsprognoser og ville udmønte i alt 295,7 mill. kr. I denne beregning er anlæg til daginstitutioner også indregnet, selvom midlerne henlægges til Økonomiudvalget, til en flerårig anlægsplan er udarbejdet for området. 

 

2. Model i 2004 med reduceret kompensationsgrad

En justering af kompensationsgraden i demografimodellen er en mulighed. Denne kunne f.eks. være 90%, frem for de nuveærende 100%

En lavere kompensationsgrad ville tage højde for faldende marginalomkostninger ved en stigning i antallet af brugere. Et fald i antallet af brugere ville omvendt betyde, at de enkelte udvalg ikke skulle reducere 100% ifht. faldet af brugere. 

I nedenstående vises en tabel for, hvordan merudgifterne ville se ud med en kompensationsgrad på 90% i fo rhold til den nuværende demografimodel.. Beregningen er baseret på en befolkningsprognose.

 

Tabel 14: Demografimodellen 2004 med henholdsvis 100% og 90%-kompensationsgrad

	2004
	100%-kompensationsgrad	90%-kompensationsgrad	Difference
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget	167,2	150,5	16,7
Uddannelses- og Ungdomsudvalget	127,6	114,8	12,8
Sundheds- og Omsorgsudvalget	0,9	0,8	0,1
I alt	295,7	266,1	29,6

 

 

Tabellen viser, at der ville blive udmøntet i alt 266,1 mill. som følge af en reduceret kompensationsgrad. Dette er 29,6 mill. kr. mindre end med en kompensationsgrad på 100%.

 

3. Model i 2004 med færre serviceområder

En alternativ ændring ville være at reducere antallet af serviceområder, der er indeholdt i demografimodellen.

Med udgangspunkt i erfaringerne fra andre kommuner kunne demografimodellen reduceres så følgende serviceområder ikke var indeholdt i demografimodellen: 1. tandpleje, 2. sundhedspleje, 3. gymnasier og HF og 4. døgnanbringelse.

Områderne er udvalgt, såfremt der er tre eller flere af de seks adspurgte kommuner, der ikke har dem indeholdt i demografimodellen, jf. tabel 12.

En reduktion vil gøre modellen mere gennemskuelig og arbejdet kan koncentreres om de store udgiftsområder.

I følgende tabel vises betydningen af de udvalgte serviceområder. 

 

Tabel 15: Udvalgte områder

	2004
Drift
Handicappede børn	3,2
Døgn- og aflastning (handicappede børn)	1,2
Sundhedsplejen	1,4
Døgnanbringelse	36,3
Gymnasier og HF	8,9
Handicappede voksne	0,4
Tandklinikker – etablering	2,7
- I alt drift	54,1
Anlæg
Handicapinstitutioner	6,4
- I alt anlæg	6,4
I alt (Drift og anlæg)	60,5

 

Af tabellen ses, at den samlede demografikorrektion ville blive reduceret med 60,5 mill. Dermed ville den samlede demografikorrektion i 2004 blive på 235,2 mill. kr. 

 

Opsummering

Gennemgangen af de ovenstående beregninger - baseret på henholdsvis faktiske befolkningstal, færre serviceområder, en lavere kompensationsgrad samt en kombination af alle tre justeringer -  kan indgår i Økonomiudvalget videre overvejelser om en justering af demografimodellen.

 

 

ØKONOMI

 

 

MILJØVURDERING

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

 

 

HØRING

 

 

BILAG

Bilag 1: Oversigt over tre metoder til udregning af demografimodeller

Bilag 2: Den nuværende demografimodel (Befolkningsprognose)

Bilag 3: Demografimodellen med faktiske befolkningstal

Bilag 4: Demografimodellen med en kombination af faktiske befolkningstal og befolkningsprognoser

Bilag 5: Demografimodellen med efterregulering

 

 

Erik Jacobsen

/

Bjarne Winge