Opfølgning på medlemsforslag om slægtsbaseret kriminalitet
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen har i november 2024 pålagt Økonomiforvaltningen at kortlægge omfanget af slægtsbaseret kriminalitet og kommunens udgifter hertil. Kortlægningen (bilag 1) viser, at 605 børnefamilier (0,8 pct.) i Københavns Kommune har kriminalitet blandt både børn og voksne i husstanden, mens 1.632 børnefamilier (2 pct.) har tre eller flere medlemmer af deres udvidede familie, som har været i berøring med kriminalitet.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at kortlægningen af kriminelle familier og kommunens udgifter hertil tages til efterretning,
- at det godkendes, at medlemsforlaget fra Venstre om kortlægning af slægtsbaseret kriminalitet fra Økonomiudvalgets møde den 19. november 2024 og medlemsforslag med samme titel fra Borgerrepræsentationens møde den 28. november 2024 hermed er håndteret.
Problemstilling
Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR) har med to medlemsforslag (hhv. ØU den 19/11 og BR den 28/11 2024) pålagt Økonomiforvaltningen (ØKF) at vurdere omfanget af slægtsbaseret kriminalitet i Københavns Kommune med eventuel inddragelse af Københavns Politi og data herfra, i det omfang det er muligt. Forslaget fra BR er lidt bredere end forslaget til ØU, idet det også omfatter samarbejde med relevante forvaltninger om at afdække kommunens udgifter relateret til området.
Løsning
Økonomiforvaltningen har udarbejdet en kortlægning, som viser, at der i 2023 er 605 børnefamilier i Københavns Kommune (0,8 pct.), hvor mindst én voksen og ét barn i familien har været i berøring med kriminalitet.
Samtidigt er der 1.632 børnefamilier, som har tre eller flere medlemmer i deres udvidede familie, som har været i berøring med kriminalitet. Det svarer til 2 pct. at børnefamilierne.
Børnefamilierne udgør generelt 40 pct. af den københavnske befolkning i 2023, og samlet er personerne i københavnske børnefamilier ansvarlige for 24 pct. af de lovovertrædelser, som københavnere har begået de seneste fem år (baseret på domme). Børnefamilier, hvor mindst ét barn og én voksen har begået noget kriminalitet, udgør 0,3 pct. af københavnerne og har indenfor de seneste fem år modtaget 3 pct. af alle domme, som er givet til københavnere i samme periode.
Familierne med stor berøring med kriminalitet har markant lavere uddannelsesniveau, bor i meget højere grad i udsatte boligområder og modtager i meget højere grad sociale foranstaltninger end familier, der ikke er i berøring med kriminalitet. Dermed er også de kommunale udgifter til kriminalitetsberørte børnefamilier markant højere end udgifterne til familier, der ikke er berørt af kriminalitet.
Kortlægningen er udarbejdet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistiks Myndighedsordning. I kortlægningen opgøres antallet af børnefamilier i København, som er berørt af kriminalitet ud fra hhv. et smalt og et udvidet familiebegreb. Årsagen til, at kortlægningen omfatter kriminalitetsberørte familier, fremfor hele slægter, er, at det med afsæt i registerdata ikke er muligt at kortlægge slægter fyldestgørende, fordi der ikke er forælder-oplysninger på personer, der er indvandret. Med udgangspunkt i børnefamilier sikres det, at kriminalitet kan opgøres på tværs af mindst to generationer. Kriminalitet er i opgørelsen defineret bredt, da både sigtelser, fængsling eller domme (ekskl. færdsel) indenfor de seneste fem år indgår i kriminalitetsbegrebet.
Kortlægningen viser dermed ikke udbredelsen af kriminelle slægter, men hvor mange børn, der vokser op i familier berørt af kriminalitet. Det er ikke muligt med afsæt i registerdata at vurdere, om udbredt kriminalitet i en familie er udtryk for organiseret kriminalitet eller social arv, ligesom det heller ikke er muligt at vurdere, i hvilket omfang en familie ernærer sig ved kriminalitet.
Kortlægningen er udarbejdet med inddragelse af Socialforvaltningen (SOF) og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF), som har bidraget med at afgrænse indsatser og udgifter specifikt målrettet forebyggelse af kriminalitet i familier. Baseret på den årlige afrapportering af indsatser i Sikker By-budgetpakken blev der i 2024 brugt 91,6 mio. kr. (dertil 16,8 mio. kr. til overførsler) på kriminalpræventive indsatser fordelt på 22 indsatser. Indsatserne drives af BIF, BUF, TMF, ØKF samt SOF. Der er yderligere kriminalpræventive indsatser, der ikke er omfattet af budgetpakken.
ØKF har i forbindelse med udarbejdelsen af kortlægningen været i dialog med Københavns Politi, som oplyser, at Københavns Politi ikke har udarbejdet et dataudtræk med en markør, der gør det muligt at vurdere omfanget af slægtsbaseret kriminalitet, og at politikredsen afventer Rigspolitiets nationale overblik. ØKF vurderer på denne baggrund, at Københavns Politi ikke har yderligere data til at afdække familiære relationer blandt personer, der begår kriminalitet, end de data Københavns Kommune allerede har til rådighed via registerdata, jf. også politikerspørgsmål til Økonomiudvalget fra d. 7. april 2025 (Bilag 4).
ØKF har herudover været i dialog med Rigspolitiet, som er i gang med at udarbejde et nationalt overblik over, hvilke familier der er relevante for politikredsene at være særligt opmærksomme på. Overblikket forventes udarbejdet i løbet af første kvartal 2025. Det er endnu uvist, om overblikket offentliggøres. I så fald vil ØKF orientere ØU om resultaterne.
Aarhus Kommune og Østjyllands Politi har indledt et samarbejde, der har til formål at bekæmpe slægtsbaseret kriminalitet bl.a. med afsæt i et igangværende, endnu ikke afsluttet forskningsprojekt i Østjyllands Politi. Økonomiforvaltningen i Københavns Kommunes kortlægning af kriminalitetsberørte familier er udført på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistiks Myndighedsordning. Kommunens adgang til registerdata må alene anvendes til statistik, nøgletal og lignende, eller til at identificere statistiske sammenhænge. Det må derimod aldrig være muligt at identificere eller udpege et mindre antal familier pba. registerdataanalyser, ligesom data ikke må anvendes til sagsbehandling.
Økonomi
Sagen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
ØKF orienterer ØU og BR om resultaterne af Rigspolitiets analyse i det omfang, det bliver muligt.
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 6. maj 2025
Venstre fremsatte følgende ændringsforslag om tilføjelse af nyt 4. at-punkt:
”At det godkendes, at Økonomiudvalgets medlemmer står sammen i et brev til regeringen, hvor vi opfordrer til at regeringen udarbejder en national handleplan for at bekæmpe slægtsbaseret kriminalitet, herunder at relevante interessenter på området inddrages i udarbejdelsen af handleplanen.”
Det af Venstre fremsatte ændringsforslag blev forkastet med 4 stemmer mod 6. Et medlem undlod at stemme.
For stemte: A, C og V.
Imod stemte: Ø og B.
Undlod at stemme: F.
Indstillingens 1. - 2. at-punkt blev herefter taget til efterretning uden afstemning.
Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt uden afstemning.
Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF afgav følgende protokolbemærkning:
”Ofte er der sammenhæng mellem opvækst i fattigdom og kriminalitet, hvilket bliver understøttet af meget forskning. Den tværfaglige indsat helt ude i fronten er ofte forbundet med gode resultater, men vi har behov for mere data på området for at kunne målrette vores indsatser.
Vores intention med medlemsforslaget er ikke at udstille nogle københavnere eller at føre politik på enkeltsager, men indhentning af mere information som kan styrke den på mange områder gode udvikling i København i forhold til at få børn og unge væk fra kriminalitet.”
Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
” I Enhedslisten er vi bekymret over den opgørelse af slægtskriminalitet som forvaltning har lavet, bl.a. fordi at sigtelser tæller med i betegnelsen af hvornår man er kriminel. Det mener vi er problematisk, da antallet af kriminelle udelukkende bør omhandle mennesker der er blevet dømt ved domstolen.
Vi ser dog ingen grund til at arbejde videre med sagen, da vi mener at kommunen i stedet skal bruge sine kræfter på vores præventive indsatser, som har en langvarige positiv effekt. Dette er tiltag som hjælp til uddannelse, arbejde og fritidsjob, samt opbygning af positive fællesskaber i foreningens livet. Kommunen samarbejder tæt på tværs af forvaltninger og med politiet om helhedsorienterede indsatser for både enkeltpersoner, familier og områder. Helhedsorienterede Indsatser igennem mange år virker langt bedre end kortvarige enkeltprojekter.”
Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
” Vi ønsker at få oplyst, hvor mange familier i de to kategorier, der modtager forsørgelsesydelser med henblik på at vurdere, hvordan de kan bringes ind på arbejdsmarkedet eller aktiveres.”