Mødedato: 05.12.2000, kl. 16:30

Affaldsplan 2004. (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Affaldsplan 2004. (Miljø- og Forsyningsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 5. december 2000


J.nr. ØU 346/2000

8. Affaldsplan 2004. (Miljø- og Forsyningsudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender forslag til Affaldsplan 2004 uden ændringer og fremsender forslaget til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 27. november 2000

For stemte: A, Ø og F

Imod stemte: C og V

Tiltrådt med den tilføjelse, at der i planperioden i samarbejde med aktive lokale grupper og boligforeninger skal arbejdes videre med en række af de forslag som er fremkommet i indsigelsesperioden med henblik på, at fremme de politiske visioner vedr. Agenda 21, kompostering, kildesortering, gårdmiljøstationer etc., så der opnås størst mulig miljøeffekt for pengene.

Endvidere vil udvalget arbejde for at få et direkte fald i affaldsmængderne ved at lægge pres på Regeringen, Folketinget og EU om affaldsbegrænsende initiativer herunder fx miljømærkning og ved at fremme miljøstyring på virksomheder, feje for egen dør projekter mv.

Udvalget understregede endvidere de konkrete mål i affaldsplanen om øget genanvendelse og et fald i mængderne til forbrænding og ønskede at der en gang om året laves en statusredegørelse med henblik på at følge målopfyldelsen.

 

ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form. "

 

 

 

 

Økonomiudvalgets beslutning: Indstillingen blev tiltrådt med 8 stemmer imod 2.

For stemte: Ø, F, A, B og L.

Imod stemte: O og C.

Hans Thustrup Hansen (C) og Peter Skaarup (O) tog forbehold.

Peter Skaarup (O) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"Dansk Folkeparti kan ikke tilslutte sig affaldsplanen. Det er uholdbart med de meget voldsomme ekstragebyrer, som reelt indebærer en skattestigning, idet alle borgere og virksomheder i København har brug for fjernelse af affald. Samtidig hæfter Dansk Folkeparti sig ved de rejste problemstillinger fra Danske Entreprenørers side. Dansk Folkeparti er desuden utryg ved, at mindre affaldstransportører holdes udenfor at kunne transportere affald i Københavns Kommune."


Hans Thustrup Hansen (C) tilsluttede sig protokolbemærkningen.

 

Behandling: Borgerrepræsentationen i mødet den 7. december 2000.

RESUME

Forslag til affaldsplan 2004 blev godkendt af Miljø- og Forsyningsudvalget den 4. september 2000 og sendt i høring fra den 11. september til den 6. november 2000.

Forslaget til affaldsplan 2004 lægger op til følgende overordnede mål for den kommende affaldsplanperiode 2001 - 2004:

  • Stigningen i affaldsmængderne skal mindskes
  • Affaldets indhold af miljøbelastende stoffer skal reduceres
  • Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedre
  • Affaldsmængderne til forbrænding skal mindskes
  • Deponering af affald skal nedbringes til et minimum

Det betyder blandt andet, at genanvendelsen skal øges og deponeringsbehovet minimeres.

Affaldsplanen behandler tillige et samarbejde mellem Københavns kommune og Malmø kommune

Affaldsplan 2004 skitserer rammerne for et mere fleksibelt system for husholdningsaffald.

Gennemførelse af Affaldsplan 2004's initiativer har ikke direkte økonomiske konsekvenser for kommunen.

Eventuel gennemførelse af affaldsplanens oplæg til nye initiativer indenfor husholdningsaffaldsområdet skønnes at kunne medføre en stigning på ca. 8,5 pct. i renovationsomkostningerne.

For nye initiativer på erhvervsaffaldsområdet er det ikke muligt at skønne størrelsen af eventuelle omkostningsændringer, da omkostningerne til affaldsbortskaffelse og -behandling afregnes direkte mellem virksomheden og affaldstransportøren eller behandleren.

For yderligere beskrivelse af indholdet i Affaldsplan 2004 henvises til vedlagte indstilling om udsendelse af forslag til affaldsplan 2004 i høring, tiltrådt af Miljø- og Forsyningsudvalget den 4. september 2000.

 

 

Til top