Mødedato: 05.09.2000, kl. 15:00

Endelig vedtagelse af lokalplanen "Ny Tøjhus" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997. (Fællesindstilling Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)

Endelig vedtagelse af lokalplanen "Ny Tøjhus" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997. (Fællesindstilling Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 5. september 2000

 

 

J.nr. ØU 249/2000

 

6. Endelig vedtagelse af lokalplanen "Ny Tøjhus" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997. (Fællesindstilling Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at lokalplanen "Ny Tøjhus" vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer af § 4, stk. 3, 4 og 7, samt § 5, stk. 3, 4 og 5

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det til lokalplanen "Ny Tøjhus" hørende tillæg til Kommuneplan 1997 vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2000

Anbefalet med den bemærkning, at teknikinstallationer mv. arkitektonisk skal integreres i bygningskroppen indenfor de tilladte syv etager og den tilladte bygningshøjde på 27,5 m.

 

 

RESUME

I forbindelse med den offentlige høring af planforslagene er der fremkommet 23 henvendelser. Henvendelserne vedrører i høj grad betænkelighed ved de mulige punktvise bebyggelser i 12 etager og 40 m´s højde ud mod Amager Boulevard. I en henvendelse fra grundejeren Freja ejendomme ønskes muligheden for at opføre byggeri i 12 etager erstattet af en generel bygningshøjde mod Amager Boulevard på 7 etager. Endvidere gives der udtryk for, at bebyggelsen er for tæt, og der er en del indsigelser mod, at den eksisterende bebyggelse på Ny Tøjhusgrunden ikke bevares. Herudover berører henvendelserne emnerne: bebyggelsesplanen generelt, daginstitutionsforsyningen og parkering.

På baggrund af indsigelserne foreslår forvaltningen, at Kommuneplantillægget og lokalplanforslagets § 5, stk. 3 ændres, således at muligheden for at bygge i 12 etager og 40 m´s højde bortfalder, og at det gøres muligt at bygge i 7 etager i område II mod Amager Boulevard i stedet for 6 etager samt udnyttet tagetage. I lokalplanen foreslås den samlede bygningshøjde her øget fra 26 m til 27,5 m. Forvaltningen har i den forbindelse udsendt en høring til de berørte lejere og ejere. Resultatet heraf skal forelægges Borgerrepræsentationen, inden lokalplanen kan vedtages endeligt.

Endvidere foreslås en tilføjelse til § 5, stk. 5, således at en øget husdybde i forbindelse med indretning af konferencefaciliteter i hotel- og boligbebyggelsen langs Thorshavnsgade gøres mulig efter ønske fra Thon-gruppen.

Bygge- og Teknikforvaltningen har i den forløbene periode i samarbejde med Freja ejendomme bearbejdet vejprojektet, og der er i den forbindelse fremkommet ønske om at justere lokalplanen i overensstemmelse hermed. Det foreslås derfor, at § 4 stk. 3 og 4 ændres for så vidt angår vejudlægget, idet bredden på den øst-vestgående lokalgade øges fra 21 m til 21,7 m, og den nord-sydgående bydelsgade øges fra 19 m til 26 m, hvorved buslomme, busbaner og svingbaner er indeholdt i de 26 m, og den øst-vestgående del af strækningen øges fra 17 m til 18 m. Som konsekvens af rettelserne ændres lokalplantegningerne i overensstemmelse hermed.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 6. april 2000 Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets indstilling om offentliggørelse af lokalplanforslaget "Ny Tøjhus" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997 (sag BR128/2000). Aftryk af indstillingen til Borgerrepræsentationen med tilhørende bilag er fremlagt til gennemsyn i borgmester Søren Pinds forkontor.

Offentliggørelse

Planforslagene har været offentliggjort i perioden fra den 18. april 2000 til den 19. juni 2000. Der er udsendt 1.243 pjecer til ejere, lejere og brugere og 62 pjecer til interessegrupper, foreninger og lignende.

I offentlighedsperioden er modtaget 23 henvendelser, der er fremlagt til eftersyn på borgmester Søren Pinds forkontor.

De modtagne henvendelser er behandlet i Bygge- og Teknikforvaltningen for så vidt angår bemærkninger i relation til lokalplanen og i Økonomiforvaltningen for så vidt angår bemærkninger i relation til kommuneplantillægget.

En liste over henvendelser er vedlagt som bilag A.

Forvaltningen har efter offentliggørelsen af lokalplanforslaget i samarbejde med Freja ejendomme og firmaets rådgivere bearbejdet infrastrukturprojektet, hvorved der er fremkommet ønske om justering af vejanlægget, hvilket fordrer en ændring af vejudlæggene i lokalplanen. Med hensyn til bydelsgaden på den nord-sydgående strækning muliggør lokalplanforslaget, at vejen kan udlægges i 19 m bredde med mulighed for herudover at etablere svingbaner m.v. ved vejkryds samt buslommer. På grund af den relativt korte vejstrækning vil en hensigtsmæssig trafikafvikling fordre anlæg af buslommer, busbaner og svingbaner, således at størstedelen af vejen forudsættes anlagt i mere end 19 m. På denne baggrund finder forvaltningen det mest hensigtsmæssigt at fastlægge vejen i en bredde på 26 m, som der reelt er behov for. Vejanlægget medfører at vejudlægget på den &o slash;st-vestgående strækning af bydelsgaden ændres fra 17 m til 18 m. Bygge- og Teknikforvaltningen skal derfor foreslå, at § 4, stk. 3, første og sidste sætning ændres til følgende ordlyd:

"Der fastlægges som vist på tegning nr.27.385 en bydelsgade fra Amager Boulevard over for Ved Langebro til Thorshavnsgade over for Reykjavikgade i en bredde af 26 m på den nord-sydgående strækning …. Anlægsbredden er 18 m, jf. snit, vist på tegning nr. 27.386 "

Med hensyn til den øst-vest gående lokalgade er det ud fra en byarkitektonisk betragtning et ønske at fastlægge vejudlægget med udgangspunkt i den sydlige vejlinie i Vestmannagade og med en bredde svarende til afstanden fra den sydlige vejlinie til skel mod ejendommen matr.nr. 530 Amagerbros Kvarter, København, Hotel Scandinavia. Bygge- og Teknikforvaltningen skal derfor foreslå, at "21 m" i lokalplanforslagets § 4, stk. 4, ændres til "21,7 m".

Som konsekvens af den ændrede sydlige vejlinie ændres bredden af den i § 4, stk. 7, fastlagte plads i Vestmannagades forlængelse fra en bredde på 21 m til en bredde på 20 m.

Som følge af ovenstående ændring erstattes lokalplantegningerne nr. 27.354 og 27.355 af henholdsvis nr. 27.385 og 27.386, der er vedlagt som bilag B og C, og der foretages konsekvensrettelser i de øvrige bestemmelser, hvor der er henvist til tegningerne. Endvidere konsekvensrettes tegningerne nr. 27.352, hvor der endvidere sker mindre justeringer i beplantningsplaner, og nr. 27.353. De ændrede tegninger nr. 27.383 og 27.384 vedlægges som bilag D og E.

Henvendelse fra offentlige myndigheder

  1. Skrivelse af 1. august 2000 fra Miljø & Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen
  2. Styrelsen er ikke indstillet på en generel ophævelse af beskyttelseslinien inden for lokalplanområdet, men man er indstillet på at ændre forløbet af beskyttelseslinien i forhold til et kommende byggeri. En konkret stillingtagen hertil vil for område II og IV afvente den nødvendige supplerende lokalplanlægning.

    For område I, hvor lokalplanen umiddelbart giver mulighed for nybyggeri, er styrelsen indstillet på, at flytte beskyttelseslinien, så denne for fremtiden følger lokalplanens bebyggelsesregulerende byggelinie, når lokalplanen er endeligt vedtaget.

    Bemærkninger

    På baggrund af styrelsens tilkendegivelse vil forvaltningen, når lokalplanen er endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen og bekendtgjort, fremsende lokalplanen til Skov- og Naturstyrelsen med henblik på at flytte beskyttelseslinien i område I, så den bliver sammenfaldende med den bebyggelsesregulerende byggelinie, fastlagt i lokalplanen.

    For så vidt angår beskyttelseslinien i område II er styrelsen som nævnt indstillet på at flytte beskyttelseslinien, når der foreligger en supplerende lokalplan for området.

    Ændring af beskyttelseslinien får ikke konsekvenser for udformningen af lokalplanens § 11a).

    Henvendelser fra ejere, lejere brugere, interessegrupper m.fl.

  3. Skrivelse af 19. juni 2000 fra Freja ejendomme A/S ved juridisk konsulent Gudrun Christiansen

Freja ejendomme A/S, der ejer matr.nr. 26 Amagerbros Kvarter, ønsker – efter aftale med de kommende bygherrer i lokalplanforslagets underområde II – at der i lokalplanen foretages følgende ændringer vedrørende de bebyggelsesregulerende bestemmelser for underområde II:

Ønsket om mulighed for at opføre bygninger i området i op til 12 etager med en højde på 40 m frafaldes imod, at der skabes mulighed for at bygge i fulde 7 etager i stedet for de i lokalplanforslaget angivne 6 etager samt udnyttet tagetage. Endvidere ønskes den maksimale bygningshøjde hævet med 1,5 m.

Som begrundelse for ændringerne anføres, at Freja ejendomme A/S har anmodet de fire arkitektfirmaer Schmidt, Hammer & Lassen; KHR AS Arkitekter; 3 x Nielsen A/S og Henning Larsens Tegnestue om at belyse beskyttelsesinteresserne i forhold til Stadsgraven og bebyggelseshøjderne i indtil 12 etager og 40 m i forholdet til byens skyline og bybilledet set fra forløbet langs Amager Boulevard og Christianshavns Vold.

Ud af dette arbejde er der kommet følgende konklusioner for område II:

  • Den fastlagte byggelinie synes rigtigt placeret
  • De tre domicilbygninger bør have en vis tyngde i forhold til højhuset på naboejendommen
  • Den rummelige fleksibilitet i de enkelte domiciler, som de 40 m høje bygningsdele skulle muliggøre i bygningsstrukturen, opnås bedre – og med et mere dæmpet og præcist udtryk i forhold til resten af byrummet – ved i stedet at bygge 7 fulde etager.
  • Det er vigtigt at sikre et arkitektonisk "slægtskab" mellem bygningerne, hvilket sker med ensartede byggefelter og tagflader i samme højde for alle tre bygninger – uden tekniske anlæg og lignende på tagene – samt et klart defineret vandelement.
  • En øget etagehøjde vil give en frihed inden for byggefeltet til f.eks. at disponere med storrumskontorer og atriumløsninger, hvor husdybden betinger en større etagehøjde af hensyn til dagslys til arbejdspladserne.
  • Der er behov for en større bygningshøjde på i alt 1,5 m af hensyn til øget etagehøjde for derved at muliggøre et bedre indeklima og arbejdsmiljø for de fremtidige brugere.

Det anføres afslutningsvis, at muligheden for at bygge i fulde 7 etager således er begrundet i, at det arkitektoniske hovedgreb for området ved Amager Boulevard med klare kubisk formede erhvervsdomiciler – præcist placeret i forhold til hinanden, stående i en vandflade og på en åben plads – fordrer en præcis afslutning, som ikke bør svækkes af en tilbagetrukket etage. Herudover er fordelen ved at arbejde med fulde 7 etager, at selve byggefelterne bliver mindre og udsigtskilerne mellem bygningerne derved større.

Bemærkninger

I lokalplanforslaget og kommuneplantillægget er det muliggjort, at der i område II punktvis kan opføres bebyggelse i indtil 12 etager og 40 m´s højde. Lokalplanforslaget stiller dog som betingelse herfor, at det i forbindelse med den fornødne supplerende lokalplan for dette byggeri dokumenteres, at en sådan bebyggelse vil tilføre området en særlig byarkitektonisk kvalitet. Den nævnte byarkitektoniske analyse giver et billede af, at en bebyggelse i denne højde ikke vil give de ønskede kvaliteter, men at det er vigtigt at sikre et arkitektonisk slægtskab mellem de tre bygninger, hvilket sker med ensartede byggefelter og tagflader i samme højde for alle tre bygninger. Forvaltningen kan - også med henvisning til øvrige indsigelser over muligheden for at bygge i 12 etager med en højde på 40 m, jf. nedenfor - anbefale at muligheden herfor bortfalder.

Forvaltningen er enig i, at bebyggelsen ud mod Amager Boulevard skal fremtræde som en arkitektonisk helhed, og man kan tilslutte sig argumentationen om, at der skal være et arkitektonisk slægtskab mellem de tre bygninger, hvilket præciseres gennem krav om, at bebyggelsen kan opføres i fulde syv etager i stedet for 6 etager med udnyttet tagetage – hvilket giver mulighed for at arbejde med klare kubiske former i forbindelse nybyggeriet. Ændringen vil ikke få betydning for den samlede byggerummelighed i lokalplanen.

Forvaltningen kan endvidere tilslutte sig ønsket om en forøgelse af bygningshøjden fra 26 meter til 27,5 meter ud fra den anførte argumentation om forbedret indeklima og arbejdsmiljø.

På denne baggrund skal det foreslås, at sidste linie i stjernebemærkningen til kommuneplantillægget erstattes af følgende:

"Der kan i lokalplan nord for den øst-vestgående lokalgade fastlægges mulighed for at opføre bebyggelse i op til 7 etager inklusive tagetage."

I lokalplanforslaget foreslås følgende ændringer:

I § 5, stk. 3, udgår 5. afsnit om mulighed for at opføre bebyggelse i indtil 12 etager og 40 m.

I stedet indsættes et nyt afsnit 2 i § 5, stk. 3, med følgende ordlyd:

"I område II må bebyggelse opføres i højst 7 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 27,5 m."

Ændringen er af en sådan karakter, at høring af de tilgrænsede ejendomme i henhold til planlovens § 27, stk. 3, skønnes fornøden. Forvaltningen har på denne baggrund iværksat en høring af ejeren af område I samt ejere og lejere i område IV. Område III ejes af Freja ejendomme A/S, der har afstedkommet ændringen, hvorfor høring heraf er ufornøden. Resultatet af høringen skal forelægges Borgerrepræsentationen, inden denne tager stilling til endelig vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget.

  1. Skrivelse af 18. juni 2000 fra Christianshavns Lokalråd ved formanden Sven Erik Brockdorff
  2. Lokalrådet konstaterer, at der med lokalplanforslaget sammen med lokalplanerne for Holmen og tidligere vedtagne planer for Christianshavn er sket en forøgelse af bebyggelsesprocenten og bygningshøjden i forhold til den gældende kommuneplans bestemmelser med tilsvarende reduktion af friarealer og "albuerum". Det anføres, at denne byfortætning ikke er argumenteret eller reelt begrundet, og at man er af den opfattelse, at denne udvikling i det store og hele er en forringelse af de berørte boligkvarterer. Der gives udtryk for, at der øjensynligt ikke må finde en debat sted om denne byfortætning, hvilket bestyrker den efterhånden almindeligt udbredte opfattelse, at økonomiske interesser efterhånden har overtaget målsætningen i planlægningen. Det anføres, at offentlighedens opfattelse af kvalitet i byområderne, som kommer til udtryk i en lang række overhørte indsigelse r og protester mod udviklingen, med større eller mindre behændighed negligeres som "standardprocedure".

    Konkret peger lokalrådet på følgende forhold i lokalplanforslaget "Ny Tøjhus":

    1. Der gøres indvendinger mod den øgede bebyggelsestæthed, som skønsmæssigt overstiger den gældende kommuneplan med 30-40 pct. Det anføres, at der ikke reelt argumenteres herfor, idet kommunens argument om, at det anses for vigtigt, at den nye del af kvarteret får en bymæssig tæthed, der svarer til den eksisterende boligbebyggelse på Islands Brygge, efter lokalrådets opfattelse snarere burde lyde, at det er vigtigt, at den nye del af kvarteret får en bymæssig åbenhed, der modsvarer den eksisterende boligbebyggelse på Islands Brygge.

    2. Der gøres indvendinger imod den øgede bygningshøjde, der kommer til udtryk i muligheden for at opføre tre 12-etages og 40 m høje tårnbygninger. Det anføres, at disse bygninger vil blokere udsigten for den bagved beliggende bebyggelse og repræsentere endnu et skridt på en højst uheldig udvikling af byens skyline, der negligerer hensynet til Christianshavns Vold og de Christianshavnske boligområder og er fremmed for byens og især Islands Brygges profil og skyline.

    3. Det anføres, at lokalplanredegørelsen burde indeholde en registrering og kvalificeret vurdering af den eksisterende grønne struktur med henblik på en bevaring og videreudvikling af så mange grønne elementer som muligt.

    4. Der peges på den manglende sikring af en erstatning for medborgerfunktionen "Gimle" og etablering af de til byggeriet hørende børne- og ungdomsinstitutioner. På trods af at børnetallet forventes fordoblet i løbet af de næste 15 år, er der ikke i lokalplanforslaget sikret plads til børneinstitutioner, skole- eller fritidsinstitutioner.

    5. Endelig anføres, at lokalrådet med glæde konstaterer, at det lokalplanmæssigt er muligt at regulere de store supermarkeders tradition for at lukke og afblænde udstillingsvinduerne, og man giver udtryk for håb om, at det vil være muligt at håndhæve bestemmelsen.

    Bemærkninger

    Med hensyn til bebyggelsesprocenten fremgår det bl.a. i rammerne for lokalplanlægning i Kommuneplan 1997, at bebyggelsestætheden og -højden på Ny Tøjhusgrunden vil blive vurderet nærmere i den videre kommune- og lokalplanlægning. I den konkrete vurdering af bebyggelsestætheden er områdets kommende stationsnærhed, den bymæssige sammenhæng med de øvrige områder på Islands Brygge og i Ørestad Nord samt bebyggelsesplanens kvaliteter lagt til grund for bl.a. bebyggelsesprocenten. Lokalplanforslaget skaber mulighed for at integrere den eksisterende bebyggelse mod Njalsgade med en ny bebyggelse på Ny Tøjhusgrunden, hvorved der skabes et sammenhængende område, hvor der sikres gode lys- og friarealforhold for både den eksisterende boligbebyggelse og den nye boligbebyggelse samt pladser og passage til den øvrige del af Islands Brygge. Bebyggelsesprocenten for de 7 ej endomme langs Njalsgade er under ét ca. 250, varierende fra ca. 140 til ca. 400. Lokalplanforslaget forudsætter at ca. 20.000 m2 erhverv på Rosenkærets ejendomme nedrives, heraf halvdelen på kort sigt. For området under ét bliver bebyggelsesprocenten 175, hvilket med en bebyggelsesprocent i dag på knap 250 for ejendommene mod Njalsgade beregningsmæssigt svarer til 145.000 m2 og en bebyggelsesprocent på godt ca. 160 for Ny Tøjhusgrunden og det tidligere Amagerbaneareal.

    Bebyggelsesprocenten ligger i øvrigt på linie med, hvad der i de senere år er muliggjort ved nybyggeri på øvrige centrale arealer i og omkring havnen, f.eks. Christiansbro og "Sukkergrunden" på Christianshavn i umiddelbar nærhed.

    For så vidt angår bemærkninger vedrørende højden, herunder den punktvise bebyggelse i op til 12 etager, henvises til bemærkningerne til skrivelse nr. 2.

    I udarbejdelsen af lokalplanforslaget er der foretaget en omfattende registrering, herunder af den eksisterende beplantning. Det kan konstateres, at området efter mange års "braklægning" indeholder partier med overvejende selvsåede planter, der i dag opleves som smukke enkeltstående individer såvel som små værdifulde samfund af ungskov. Lokalplanforslaget indeholder bestemmelse om, at træer i videst muligt omfang skal bevares. Endvidere er der fastlagt bestemmelser for træbeplantninger i befæstede arealer.

    Med hensyn til medborgerfunktionerne i "Gimle" bemærkes, at Borgerrepræsentationen i mødet den 14./15. juni 2000 godkendte en anlægsbevilling på 20 mio.kr. til etablering af et nyt medborgerhus på Islands Brygge til erstatning af Gimle. Det nye medborgerhus, der tegnes af arkitektfirmaet Fogh og Følner, placeres i havneparken ud for det eksisterende boligkvarter. Bygge- og Teknikudvalget har i mødet den 16. august 2000 godkendt, at der meddeles dispensation for lokalplan nr. 253 "Havneparken Islands Brygge" til gennemførelse af projektet.

    For at dække det aktuelle institutionsbehov har Familie- Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyst, at der i øjeblikket planlægges flytning af vuggestuen fra pavillonbygningen i Thorshavnsgade 23a til en ny institutionsbebyggelse på en byggegrund i Njalsgade 101 ved siden af fortidsmindet Faste Batteri.

    På baggrund af en konkret vurdering af den aktuelle institutionsforsyning i området, konkluderer Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at der på sigt kan opstå behov for etablering af én eller flere nye institutioner i området. Lokalplanforslaget åbner mulighed herfor.

    Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen bemærker, at der ikke er konkrete planer for en udvidelse af skolekapaciteten på Islands Brygge. Planerne om boligbyggeri udløser imidlertid et behov for at udvide kapaciteten fra de eksisterende 2 spor med yderligere 2-3 spor samt fritidshjemspladser, der indgår i skoleudbygningen. Skolens klassetrin, der i dag dækker børnehaveklasse samt 1. - 7. klasse, ønskes yderligere udbygget til og med 9. klasse. Den samlede udvidelse medfører behov for ca. 8-9.000 kvm ekstra etagemeter samt et grundareal på ca. 20.000 kvm.

    Umiddelbart syd for Skolen på Islands Brygge er et 2 ha stort grundareal stillet til rådighed for skoleformål, hvilket indgår i fredningen af Amager Fælled. Dele af arealet er imidlertid defineret som skov, hvorfor der forventes dispenseret fra skovloven, så det samlede grundareal kan anvendes til skoleformål. Grundarealet skaber mulighed for at etablere en god skoledækning for bl.a. det aktuelle boligbyggeri på Ny Tøjhusgrunden. En foreløbig disponeringsplan viser, at Skolen på Islands Brygge kan udvides til 4 spor - og at dele at det omhandlede 2 ha store areal vil indgå i det bebyggede areal. Det resterende areal - herunder det definerede skovområde - vil kunne indrettes til friarealer for skolen.

  3. Skrivelse af 17. juni 2000 fra Islands Brygges Lokalråd ved formanden Jørgen Thyregod
  4. Lokalrådet giver udtryk for, at der er flere ting i lokalplanforslaget, der forbedrer forholdene for Islands Brygges nuværende befolkning – tilgangen af nye tidssvarende boliger og udbygningen af vejnettet, der ved sin fulde gennemførelse vil betyde mindre trafik på Islands Brygges gadenet.

    Der udtrykkes bekymring for den manglende sikring af institutionspladser. Med lukning af de nuværende institutioner på Ny Tøjhusgrunden og flytning af fritidshjemmet til et område ved skolen samt vuggestuebørnene til moskégrunden finder man, at der er tale om en løsning af kortere varighed, idet disse arealer kan forventes at skulle finde anvendelse til henholdsvis skoleudvidelse og mere økonomisk indbringende formål. Det anføres, at der stort set vil være tale om en nedskæring af institutionspladser samtidig med, at der kan forventes en fordobling af børnetallet. Det foreslås således, at der i lokalplanen indarbejdes plads til opførelse af institutioner.

    Endelig anføres, at bebyggelsesprocenten synes vel høj, og man ikke kan se, hvorledes tre punkthuse med en højde på op til 40 m kan tilføje området nogen byarkitektonisk kvalitet. Et forkert anbragt SAS-hotel bør man ikke søge at matche ved at lave tre til af slagsen.

    Bemærkninger

    Med hensyn til institutionspladser m.m. henvises til bemærkningerne i skrivelse nr. 3, og for så vidt angår højden af de tre punktvise bebyggelser og bebyggelsestætheden henvises til bemærkningerne i henholdsvis skrivelserne nr. 2 og 3.

  5. Skrivelse af 16. juni 2000 fra Jørn Boldsen, Vestmannagade 1, 2300 København S
  6. Indsigelsen vedrører flere punkter, blandt andet muligheden for placering af tre punkthuse langs Amager Boulevard. Placeringen af så høj en bebyggelse er uforeneligt med beliggenhedshensynet til voldanlægget, hvis rekreative betydning for borgerne skal bevares så intakt som muligt. Modelbillederne kritiseres ligeledes for at misinformere om bygningernes højde, da modellen er fotograferet fra taghøjden i stedet for fra gadeniveau, der ville give en naturlig opfattelse af punkthusenes højde. Indsigeren har anskueliggjort bebyggelsens omfang i perspektivtegninger. Muligheden for punkthuse langs Amager Boulevard skal fjernes. Den generelt for området fastslåede bebyggelsesstruktur herunder bygningshøjde bør gælde over alt og danne grundlag også ved udskrivelse af arkitektkonkurrencer.

    Forslaget kritiseres for at forøge bebyggelsesprocenten med begrundelse i relation og hensyn til eksisterende fysiske forhold som Voldanlæg, Hotel Scandinavia og den omgivende boligbebyggelse. I stedet burde bebyggelsesprocenten fastholdes på 150 for området som helhed af hensyn til byens borgere og Islands Brygges uforskammet høje bebyggelsestæthed med mangel på lys og luft. Kun såfremt det dokumenteres, at en bebyggelsesprocent på 175 er til fordel for de fremtidige beboere, skal den tillades.

    Der bør udskrives en arkitektkonkurrence i planlægningsfasen for at få en række alternative bud, blandt andet om muligheden for at indpasse Gimle og den eksisterende bebyggelse på hjørnet af Amager Boulevard og Thorshavnsgade i planerne og på den måde at sikre perspektivet tilbage i historien og styrkelsen af områdets identitet.

    Bemærkninger

    For så vidt angår bygningshøjden henvises til bemærkningerne til skrivelse nr. 2.

    Vedrørende bebyggelsesprocenten er omtalte forhold nærmere kommenteret under bemærkningerne til skrivelse nr. 3. Det skal dog bemærkes, at det er forvaltningens opfattelse, at der kan skabes gode vilkår for de kommende beboere i området og stærkt forbedrede vilkår for beboerne i den eksisterende boligbebyggelse langs med Njalsgade. Det skal dog nævnes, at der ikke på nuværende tidspunkt er konkrete nye planer for boligbebyggelser ud over ved Thorshavnsgade. Den øvrige del af bebyggelse forudsætter supplerende lokalplan.

    Der har ikke været afholdt arkitektkonkurrence i forbindelse med udformningen af planen, men forskellige modeller for områdets disponering har været overvejet, og i den forbindelse er det afprøvet, om den eksisterende bebyggelse kan indpasses på en hensigtsmæssig måde. Endvidere kan det oplyses, at området tidligere er indgået i konkurrencen om Ørestad fra 1994.

    Vedrørende Gimle henvises til bemærkningen til skrivelse nr. 3 og vedrørende bevaring af bebyggelse henvises til bemærkningen til skrivelse nr. 6, nedenfor.

  7. Skrivelse af 23. maj 2000 fra Kulturmiljørådet for København og Frederiksberg kommuner, ved Inger Wiene, Københavns Bymuseum, Absalonsgade 3, 1507 København V
  8. Rådet finder ikke, at lokalplanforslaget respekterer de bygningskulturelle værdier i den eksisterende bebyggelse samt beskyttelseslinien for Christianshavns Vold.

    Bygningerne på hjørnet af Amager Boulevard og Thorshavnsgade har høj bevaringsværdi og er i god stand. På dette sted er planlagt en karré i 5 etager. Det skulle være muligt at indpasse de to fine 2½ etagers bygninger i den struktur.

    Bebyggelsesplanen er dårlig, navnlig den kompakte bebyggelse syd for fordelingsvejen mellem Artillerivej og Thorshavnsgade gør strækningen solfattig og forblæst.

    Planen indeholder ikke sådanne kvaliteter, at der er grund til at ofre eksisterende bebyggelse, for at få den realiseret. Rådet finder det mere væsentligt at fastholde kultursporene fra den gamle kaserne, som Gimle og de to bygninger er med til at tydeliggøre.

    Rådet protesterer mod placeringen af de 12-etages højhuse inden for beskyttelseslinien, der er lige så uberettiget som placeringen af Hotel Scandinavia, der blev gennemtrumfet trods 6.890 protester.

    Bemærkninger

    "Gimle" og de to bygninger på hjørnet af Amager Boulevard og Thorshavnsgade indgik som dele af Hærens Geværfabrik, opført i slutningen af 1880'erne. Hovedparten af dette anlæg blev nedrevet i begyndelsen af 1990'erne. Bygningerne er velproportionerede eksempler på historicistisk byggeri og har en kulturhistorisk tilknytning til militærets gamle anlæg, men bærer præg af at have tilhørt en større helhed på grunden. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen er der gjort forsøg på at indpasse bygningerne, men de kan efter forvaltningens opfattelse ikke på en rimelig forsvarlig måde indgå i bebyggelsesplanen, der søger at skabe nye helheder med relation til såvel den bestående karrébebyggelse på Islands Brygge som Christianshavns Vold.

    Bebyggelsesplanen kritiseres med henvisning til den øst/vestgående lokalgade, hvortil det bemærkes, at det er forvaltningens opfattelse, at dette netop er en af kvaliteterne ved bebyggelsesplanen, hvor Islands Brygges karakteristiske karrébebyggelse afsluttes og afløses af en mere opløst punktvis bebyggelse, der sikrer kig til Voldanlægget og byens skyline. Det bemærkes dog, at ny bebyggelse forudsætter tilvejebringelse af supplerende lokalplan(er), hvor der vil blive fastsat nærmere bestemmelser om bebyggelsens udformning m.m.

    For så vidt angår de tre punktvise bebyggelser i op til 12 etager henvises til bemærkningerne under skrivelse nr. 2.

    Med hensyn til overskridelse af beskyttelseslinien for Christianshavns Vold henvises til, at Skov- og Naturstyrelsen har tilkendegivet at ville flytte beskyttelseslinien for så vidt angår lokalplanforslagets område I, og at man vil være sindet at flytte linien i forbindelse med endelig lokalplanlægning for område II og IV.

  9. Skrivelse af 19. juni 2000 fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse ved næstformanden Michael Varming
  10. Foreningen finder ikke, at lokalplanforslaget har sådanne byplanmæssige kvaliteter, at det legitimerer en krænkelse af fortidsmindebeskyttelseslinien mod Christianshavns Vold og en fjernelse af de få bygningskulturelle værdier, der er blevet tilovers i området. De to bygninger på hjørnet af Amager Boulevard og Thorshavnsgade samt "Gimle" er af høj bevaringsværdi, og man er af den opfattelse, at bygningerne nemt kunne have været indpasset i bebyggelsesplanen.

    Det anføres, at kvalitet ikke er gjort med at anlægge en lang spejldam i en gadestrækning midt i bebyggelsen i en gade, der vil henligge i skygge fra et 5 etager højt og 260 m langt hus på gadens sydvestside, og der udtrykkes uforståenhed over for, hvordan kommunen kan blive ved med at godkende så bybygningsmæssigt ringe bebyggelsesplaner efter skandalen på Kalvebod Brygge.

    Mest bekymrer det foreningen, at der ud mod Amager Boulevard er skitseret tre 12-etagers huse, der muligvis skal forstås som en visuel optakt til Hotel Scandinavias 24 etager. Man finder ikke, at der er nogen grund til at legitimere hotellet, der blev bygget efter en meget udemokratisk – nærmest kup-agtig - proces i 1972, og der er slet ingen grund til at bygge de tre 12 etagers huse inden for beskyttelseslinien til Christianshavns Vold.

    Endelig er man imod, at en så vigtig sag om et så centralt beliggende og stort område skal behandles som et kommuneplantillæg.

    Bemærkninger

    Med hensyn til bevaringen af bygningerne på hjørnet af Amager Boulevard og Thorshavnsgade samt bebyggelsesplanen henvises til bemærkninger til skrivelse nr. 6.

    Vedrørende de tre 12-etages punktvise bebyggelser henvises til bemærkningerne til skrivelse nr. 2.

    For så vidt angår forholdet til kommuneplanen skal bemærkes, at det af Kommuneplan 1997 fremgår, at områdets nærmere bebyggelsestæthed og –højde vil blive vurderet nærmere i den videre kommune- og lokalplanlægning, hvilket nu sker. Endvidere er man generelt af den opfattelse, at det er helt legitimt i forbindelse med lokalplanlægning, hvor der sker en detaljeret planlægning af et konkret område at foretage justeringer af kommuneplanen, der er en oversigtligt og rammebetonet planlægning. Dette svarer til den generelle praksis i alle landets kommuner.

  11. Skrivelse af 26. april 2000 fra Per Jensen, Eigilsgade 64, 2300 København S
  12. Indsigelsen vedrører flere punkter, blandt andet at beskyttelseslinien på 100 meter i forhold til Christianshavns Voldanlæg respekteres. Medborgerhuset Gimle bør bevares og eventuelt fredes. Området er efterhånden en af kommunens sjældne åndehuller og bør videst muligt bevares. Bebyggelsesprocenten bør generelt holdes på så lavt et niveau som muligt, og arealet bør fortrinsvis reserveres til boliger og ikke til hoteller og kontorer. Forslaget tilsidesætter bygningsfrednings- og naturbeskyttelseshensyn ved en særdeles intensiv bebyggelse af området.

    Er der behov for at flere hoteller og kontorpaladser, må de kunne rummes i Ørestaden, med den planlagte intensive bebyggelse, indpasset i en helhedsplan, så muligheden for at udnytte et grønt åndehul nær byens centrum sikres.

    Desuden foreslås, at der eventuelt holdes en offentlig høring vedrørende områdets udnyttelse.

    Bemærkninger

    Med hensyn til beskyttelseslinien omkring fortidsmindet Christianshavns Vold og bevaring af bygningerne henvises til bemærkninger til skrivelserne nr. 1 og 6. Det bemærkes, at kommunen ikke gennem lokalplanlægning kan frede bygningen.

    Vedrørende bebyggelsesprocenten og bevaringen af Ny Tøjhusgrunden som grønt område henvises til bemærkningerne til skrivelse nr. 3 idet det supplerende kan anføres, at lokalplanområdet er velforsynet med grønne rekreative arealer med en beliggenhed umiddelbart op til Christianshavns Voldanlæg og i kort afstand fra Havneparken på Islands Brygge samt Amager Fælled.

    Anvendelsen er fastlagt i overensstemmelse med kommuneplanen, der bl.a. muliggør en anvendelse til kontor og hotelbebyggelse. Stationsnærheden i forbindelse med den kommende Metro gør ligeledes området attraktivt for en høj udnyttelse til arbejdspladsintensive erhverv, såsom kontorer og andre serviceerhverv.

    Endelig skal nævnes, at der i forbindelse med den offentlige høring omkring tilvejebringelsen af Kommuneplan 1997 samt den netop afsluttede høring i forbindelse med lokalplanforslaget er sket en inddragelse af offentligheden.

  13. Skrivelse af 5. maj 2000 fra Ole Zittan, Dronning Olgasvej 24, 2000 Frederiksberg, ejer af ejendommen, Thorshavnsgade 4-10
  14. Indsiger protesterer mod højden på det planlagte etagebyggeri og ønsker ikke byggeri i mere end 2. sals højde. Samtidig er der behov for flere parkeringspladser.

    Bemærkninger

    Med hensyn til højden af den nye bebyggelse ud mod Thorshavnsgade bemærkes, at bebyggelsen skal opføres i 5 etager samt udnyttet tagetage med en gesimshøjde på 19 m, hvilket stort set svarer til gesimshøjden på den eksisterende bebyggelse på den modsatte side af gaden. Med lokalplanen er det bl.a. hensigten, at skabe et gaderum, hvor bl.a. beplantning på forarealerne til den nye bebyggelse vil stå markant i gadebilledet. Det bemærkes endvidere, at afstanden til modstående bebyggelse opfylder byggelovens bestemmelser.

    Parkering inden for lokalplanområdet skal sikre parkeringsmulighed i forbindelse med nybyggeriet. Parkeringsdækning skal være 1 parkeringsplads pr. 100 m2 etageareal, hvoraf højst 1/3 af parkeringsdækningen må indrettes på terræn, hvorfor områdets parkeringsbehov skønnes at være tilgodeset uden at belaste det omkringliggende kvarter.

    Islands Brygges gader er igennem de senere år blevet benyttet til parkering for pendlere, der bor uden for Islands Brygge, men arbejder i nærheden. En ny parkeringsordning med 2-timers parkeringszone for området er trådt i kraft pr. 30. juni 2000. Ordningen anses at have forbedret parkeringsforholdene for de lokale beboere og kunderne i de lokale butikker. Etablering af Metro med station i Njalsgade skønnes ligeledes at påvirke pendlerne til i højere grad finder andre transportmuligheder end bilen.

  15. Skrivelse af 14. maj 2000 fra Lone Klevehøj, Gunløgsgade 57
  16. Indsiger frygter, at den fashionable udbygning af Ny Tøjhusgrund og Islands Brygge Syd kvæler Islands Brygge og dens særegne identitet. Kommandørboligen, bygningen på hjørnet af Thorshavnsgade og Amager Boulevard, ligger inden for voldanlæggets beskyttelseslinie og bør bevares til gavn for forståelsen af områdets tidligere anvendelse. Bygningen vil afvige fra den ny bygningsfront, men bevare helheden af indkørslen til det oprindelige Islands Brygge. Bygningen bør indrettes til bibliotek, børnehave, selskabslokale eller spisested.

    Indsiger håber, at vandbassiner og -kanal etableres, men er bange for, at vandbassinerne bortspares. Bebyggelsesprocenten på området er for høj, ligesom de 12-etagers punkthuse er for høje. Desuden bør der laves regler for, at lejlighederne bliver helårsboliger.

    Bemærkninger

    Med hensyn til bevaringen af Kommandørboligen på hjørnet af Amager Boulevard og Thorshavnsgade henvises til bemærkninger til skrivelse nr. 6.

    Vandelementet er fastlagt i lokalplanen, og i forbindelse med byggesagsbehandlingen vil der blive stillet krav om etablering af vandbassin og kanal.

    Med hensyn til højde og bebyggelsesprocent henvises til bemærkninger til skrivelserne nr. 2 og 3.

    For så vidt angår krav om, at boliger i lokalplanområdet skal være helårsboliger, skal anføres, at der ikke har været tradition herfor i Københavns Kommune, og at forvaltningen forventer, at spørgsmålet gøres til genstand for en mere principiel stillingtagen, inden krav herom i givet fald indføres i lokalplanlægningen.

  17. Skrivelse af 29. maj 2000 fra Friluftsrådet, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, Scandiagade 13, 2450 København SV ved Vagn Göte
  18. Friluftsrådet finder det uacceptabelt, at byggezonerne griber ind i beskyttelseslinien for Christianshavns Vold. Det er særligt grelt, fordi den planlagte bebyggelsen som helhed fremstår så kompakt.

    Hvis den ny bydelsgade skal krydse Amager Boulevard, vil det betyde en alvorlig gene for den glidende trafik.

    Ligeledes er målangivelsen forkert, 50 meter-angivelsen i underinddelingen skal være 25 meter.

    Bemærkninger

    Med hensyn til beskyttelseslinien omkring fortidsmindet Christianshavns Vold henvises til bemærkninger til skrivelse nr. 1.

    Forvaltningen har på baggrund af trafikberegninger udført af Anders Nyvig a/s vurderet, at trafikken kan afvikles som foreslået, uden at der vil opstå uacceptable gener for den eksisterende trafik på Amager Boulevard, under forudsætning af, at der etableres en dynamisk trafikstyring her.

    Målangivelsen, med underinddelingen på lokalplantegningerne er fejlagtigt angivet som 50 meter i stedet for 25 meter. Fejlen vil blive rettet i lokalplanen. Det er forvaltningens opfattelse, at det ikke har betydning for forståelsen af lokalplanen.

  19. Skrivelse af 6. juni 2000 fra Jan Henriksen, Danasvej 2, 1910 Frederiksberg
  20. Indsiger protesterer imod forslaget, der anses for idé- og visionsløst samt urbant uigennemtænkt. Konkurrencen om Tuborgområdet er et skoleeksempel, hvorimod Kalvebodområdet er "den urbane ødelæggelse". Ét arkitektfirma sikrer ikke et optimalt bud. Indsigeren kræver derfor, at der afholdes en arkitektkonkurrence for udformningen af et så centralt og vigtigt kvarter i byen.

    Bemærkninger

    Der henvises til bemærkningerne til skrivelse nr. 5.

  21. Skrivelse af 7. juni 2000 fra Kirsten Lundin, Vestmannagade 2, 2300 København S
  22. Indsigelsen vedrører anvendelsen af området. Det fremgår ikke, hvor meget af boligbyggeriet, der er beregnet til handicap- og ældreboliger. Bydelen mangler alle sportsfaciliteter. Det ses ikke af planforslaget, at der er placeret svømme- og sportshal eller boldbaner. Indsigeren er utilfreds med, at arealet ikke benyttes til en for byen savnet kulturbebyggelse, f.eks. et musikhus, og vurderer, at placering af et kulturhus i området er mere væsentlig end domiciler for HK og Kommunernes Landsforening, hvor adressen ikke er af afgørende betydning. Herlighedsværdierne synes ikke at være tilgodeset i planen.

    Bemærkninger

    Lokalplanen hindrer ikke, at der kan opføres ældre- og handicapboliger, men der er ikke konkrete projekter, der omfatter denne type boliger opført i overensstemmelse med lovgivningen herom. Med hensyn til boligbebyggelsen i øvrigt er der ikke i planloven hjemmel til at stille krav om indretning af bebyggelsen. Hensynene varetages i byggelovgivningen og vurderes under den konkrete byggesagsbehandling. Bygningsreglementet har skærpet kravene for tilgængeligheden til bygninger, hvilket blandt andet betyder, at bygninger over 2 etager skal forsynes med elevator, der betjener alle etager.

    Der er ikke i lokalplanen fastlagt særlige områder for sportsfaciliteter m.m., og for så vidt angår musikhus m.m har Ny Tøjhusgrunden tidligere været en mulig lokalitet for placering af kulturhuse af denne slags, men på baggrund af den seneste udvikling vurderes Ny Tøjhusområdet imidlertid ikke længere at være aktuelt i denne sammenhæng, og der vil næppe i mange år være planmæssig eller økonomisk baggrund for at erhverve dele af området til brug for større kulturinstitutioner. Lokalplanen indeholder derfor ikke mulighed for placering af sådanne større kulturinstitutioner. Det skal dog bemærkes, at lokalplanen giver mulighed for andre former for kulturelle funktioner.

  23. Skrivelse af 12. juni 2000 fra Helle Sihm, Reykjaviksgade 1, 2300 København S
  24. Indsiger protesterer mod nedrivningen af Kommandørboligen på grund af den historiske betydning og markering som port til bydelen Islands Brygge.

    Bemærkninger

    Med hensyn til bevaringen af bygningerne på hjørnet af Amager Boulevard og Thorshavnsgade henvises til bemærkninger til skrivelse nr. 6.

  25. Skrivelse af 14. juni 2000 fra Advokatfirmaet Hessel & Christiansen, Thorshavnsgade 2, Amager Boulevard 7, 2300 København S. på vegne af ejer af matr. nr. 49, Henrik Jul Hansen
  26. Indsiger anfægter højden af det planlagte byggeri i Thorshavnsgade, idet byggeriet vil være til stor gene for genboerne i gaden. Byggehøjden forslås nedsat, eller byggeriet trukket tilbage. Arealet, der fremkommer, bør indrettes til parkeringspladser.

    Bemærkninger

    Vedrørende højden af byggeriet i Thorshavnsgade og indretning af parkeringspladser, henvises til bemærkninger til skrivelse nr. 9.

  27. Skrivelse af 15. juni 2000 fra FDB, Strategi og Projekter, Roskildevej 65, 2620 Albertslund/ v. Poul Bo Jensen
  28. Indsiger driver blandt andet dagligvarebutikken SuperBrugsen i Njalsgade 27, der ligger inden for lokalplanområdet. Planforslaget forudsætter bygningen nedrevet for at forbinde lokalplanområdet og Njalsgade. Forlanges bygningen nedrevet, forbeholder indsiger sig ret til erstatning. Indsiger vurderer, at etablering af et konkurrencedygtigt supermarked i et område af Islands Brygges størrelse og karakter kræver større areal end 1.600 m2, der anføres i lokalplanforslaget. Butiksarealet foreslås ændret fra 2 dagligvarebutikker på højst 1.600 m2 til én dagligvarebutik på højst 2.000 m2.

    Bemærkninger

    Et af de overordnede mål for butiksudviklingen i kommunen er at tilstræbe en afbalanceret butiksforsyning i bydelene med et velfungerende, tidssvarende og fintmasket net af indkøbsmuligheder. Bl.a. derfor vedtog Borgerrepræsentationen et lokalplanforslag med en bestemmelse om, at der i det pågældende område - indenfor en samlet ramme for butiksareal på 6.000 m2 bruttoareal - kan indrettes 2 dagligvarebutikker på maksimalt 1.600 m2 hver, samt en udvalgsvarebutik på maksimalt 1.000 m2. De øvrige butikker må maksimalt være 1.000 m2 for dagligvarer og 500 m2 for udvalgsvarer.

    Den dagligvareforretning, som indsigeren refererer til, og som er beliggende i en bygning, der nedrives, såfremt bebyggelsesplanen realiseres, har i dag et bruttoareal på ca. 1.600 m2.

    Lokalplanen giver som nævnt mulighed for at etablere op til 2 dagligvarebutikker på 1.600 m2 hver. Butikken vil således kunne etableres andet steds i området med et tilsvarende areal, hvilket herfra - ud fra de planlægningsmæssige forudsætninger ovenfor - er skønnet hensigtsmæssigt i det pågældende område.

    På den baggrund foreslås bestemmelsen opretholdt.

    Det tilføjes, at spørgsmålet om evt. erstatning tages op, når det måtte blive aktuelt at realisere bebyggelsesplanen.

  29. Skrivelse af 15. juni 2000 fra Ejerforeningen matrikel nr. 201a, Christianshavns Kvarter (Christianshavns Voldgade 1-3 samt Overgaden oven Vandet 2-2a) ved Ea Andersen og Lars Work Kristensen
  30. I skrivelsen gøres indvending imod, at de generelle bestemmelser i Kommuneplan 1997 for området (bebyggelsesprocent 150 og maksimalt 6 etager ekskl. tagetage) fraviges, så de tilpasses tilfældige nye byggeprojekter. Der gøres opmærksom på, at Ny Tøjhusarealet udgør en væsentlig del af omgivelserne til det fredede Christianshavns Voldanlæg og Stadsgraven, og der opponeres imod, at der åbnes mulighed for at opføre bebyggelse i op til 12 etager – og det endda foran beskyttelseslinien omkring Christianshavns Vold. Det anføres, at den generelle bygningshøjde for Islands Brygge er 6 etager, og at opførelse af 12 etager ikke vil tilføre området nogen kvalitet. Samtidig lægges der ikke skjul på, at et sådant byggeri vil tage den relativt frie udsigt fra ejerforeningens ejendom.

    Bemærkninger

    Vedrørende tæthed og højde af byggeriet, henvises til bemærkninger til skrivelse nr. 2 og 3.

  31. Skrivelse af 16. juni 2000 fra Beboerforeningen Thorshavnsgade 4-10 ved formanden Lisa Perle
  32. I skrivelsen gøres indvendinger imod argumentationen for at gennemføre et byggeri i 12 etager, idet man ikke finder, at der kan rådes bod på en fejltagelse – SAS/Radisson Hotel – ved at lave et modspil hertil ved en ny fejltagelse. Endvidere næres bekymring for, at der ved det tætte byggeri ikke bliver plads til institutioner og parkering for de nuværende og kommende beboere på Islands Brygge.

    Det nævnes, at der ikke har været afholdt borgermøder om lokalplanforslaget på trods af, at Borgerrepræsentationen har foreslået dette.

    Konkret ønskes Kommandantbygningen bevaret, og arealet langs Thorshavnsgade sydvest for Kommandantbygningen ønskes indrettet til parkeringspladser for de nuværende beboere i Thorshavnsgade, således at det akutte parkeringsbehov tilgodeses, og beboerne ikke kommer til at leve i skygge fra det kommende byggeri. Endvidere ønskes bebyggelsen nærmest Thorshavnsgade nedsat til 2-3 etager.

    Bemærkninger

    Med hensyn til den punktvise bebyggelse i op til 12 etager, henvises til bemærkningerne til skrivelse nr. 2, og forså vidt angår institutionsforsyningen henvises til bemærkningerne til skrivelse nr. 3.

    Vedrørende bevaring af bygningerne på hjørnet af Amager Boulevard og Thorshavnsgade henvises til bemærkninger til skrivelse nr. 6.

    Angående indretning af parkeringspladser i Thorshavnsgade samt højden og tætheden af bebyggelsen i gaden henvises til bemærkningerne til skrivelse nr. 9.

  33. Skrivelse af 16. juni 2000 fra Økaw as, arkitekter mnal ved Tom Wike på vegne af ejerne af underområde I i lokalplanforslaget Olav Thon Gruppen
  34. I skrivelsen fremføres følgende bemærkninger til lokalplanforslagets bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering i § 5:

    Det præciseres, at pladsrummet mellem hotel og boligbebyggelse i underområde I bør have en bredde på mindst 24 m, og at man erklærer sig enig i, at pladsrummet centreres omkring det eksisterende gaderum i Vestmannagade. Endvidere ønskes det præciseret, at den i lokalplanforslaget omtalte gesimshøjde og bygningshøjde på henholdsvis 19 og 23 m er målt fra terræn. Der udtrykkes bekymring for, at kravet i lokalplanforslagets § 5, stk. 4, om, at bebyggelsens højde ikke må overstige 0,8 x afstanden til anden bebyggelse vil medføre vanskeligheder for den kommende boligbebyggelse i område I, hvis bredden på den kommende pladsdannelse mellem hotel og boliger bliver mindre end 24 m. Med hensyn til bestemmelsen i lokalplanforslagets § 5, stk. 5, om, at husdybden i stueetagen kan være indtil 25 m i forbindelse med indretning af publikumsorienterede serviceerhverv, ønsker man mulighed for en husdybde på op til 45 m af hensyn til muligheden for at indrette konferencefaciliteter for hotellet, ligesom man ønsker mulighed for at indrette disse konferencefaciliteter med en rumhøjde svarende til 2 etager.

    Bemærkninger

    Med hensyn til pladsrummet mellem hotel og boligbebyggelsen er det forvaltningens opfattelse som beskrevet under punktet offentliggørelse, at boligbebyggelsen bør flugte med bebyggelsen på sydsiden af Vestmannagade. En forøgelse af bredden vil dermed betyde at hotellet skal flyttes mod nord, hvorved den i lokalplanen fastlagte bebyggelsesregulerende byggelinie overskrides, hvilket ikke er acceptabelt. Såfremt det i forbindelse med detailprojekteringen viser sig, at bebyggelsen kan indskrænkes kan pladsrummet tilsvarende udvides.

    For så vidt angår gesimshøjden kan det bekræftes, at afstanden måles fra terræn.

    Det skrå højdegrænseplan overskrides med den viste bebyggelse, men under hensyn til, at stueetagen i boligbebyggelsen anvendes til erhverv, samt at der er tale om en nordvendt facade kan forvaltningen anbefale, at højdegrænseplanet lempes for denne del af bebyggelsen. Det skal foreslås, at § 5, stk. 4, suppleres med følgende tilføjelse efter 2. punktum:

    " I forhold til boligbebyggelsen ved pladsen i forlængelse af Vestmannagade må gesimshøjden ikke overstige afstanden"

    Forvaltningen har ingen indvendinger imod, at den ønskede mulighed for af udvide konferencefaciliteterne tilgodeses, hvorfor det skal foreslås at § 5, stk. 5 suppleres med følgende:

    "ved pladsen i forlængelse af Vestmannagade dog indtil 45 m."

    Det er forudsat i den hidtidige planlægning, at konferencefaciliter m.m. blev etableret i kælderetage, og at kun en mindre del etableres over terræn. Forvaltningen kan derfor ikke anbefale at muliggøre bebyggelse af ovennævnte art i indtil 2. sals højde.

  35. Skrivelse af 18. juni 2000 fra Gunnar Perner, Bergthorasgade 2, 2300 København S
  36. Det anføres, at der i lokalplanforslaget er afsat for lidt plads til institutioner. Der burde reserveres plads til et lægehus med gode adgangsforhold for handicappede og direkte busforbindelse.

    Endvidere nævnes det, at det bør tilstræbes, at til- og frakørsel, krydsning og svingning på Amager Boulevard bliver virkelig trafiksikker for alle trafikanter – og ikke så dårlig som krydset ved Amager Boulevard og Artillerivej.

    Endelig nævnes, at det er skuffende, at der ikke har været afholdt borgermøde i høringsperioden, hvilket Borgerrepræsentationen lagde op til tidligere på året.

    Bemærkninger

    Med hensyn til institutioner henvises til bemærkningerne under skrivelse nr. 9, og for så vidt angår lægehus m.m. er lokalplanen ikke til hinder for at funktioner af denne art kan etableres, men der er ikke konkrete planer herom.

    I udformningen af krydset på Amager Boulevard vil der i den videre projektbehandling blive taget hensyn til trafiksikkerheden.

  37. Skrivelse af 18. juni 2000 fra Mark Evans, Vestmannagade 5, 2300 København S
  38. Indsigeren protesterer imod nedrivning af de to bygninger på hjørnet af Amager Boulevard og Thorshavnsgade. Endvidere gøres indsigelse imod, at der bygges et hotel i 8 etager i gadelinien mod Thorshavnsgade, idet det vil tage den nuværende udsigt til grønne træer og sol. Hvis der skal bygges hotel, bør det være meget lavere og trukket tilbage fra Thorshavnsgade.

    Bemærkning

    Vedrørende bevaringen af de to bygninger på hjørnet af Amager Boulevard og Thorshavnsgade henvises til skrivelse nr. 6. og vedrørende højden og beliggenheden af den kommende hotelbebyggelse i Thorshavnsgade henvises til bemærkningerne til skrivelse nr. 9, hvor det blandt andet fremgår at bebyggelsen langs Thorshavnsgade højst må opføres i 5 etager samt udnyttet tagetage.

  39. Skrivelse af 18. juni 2000 fra Margit Evans, Siamvej 3, 2300 København S
  40. Indsigeren gør indsigelse imod, at Ny Tøjhusgrunden bliver så tæt bebygget. Især bør bebyggelsen ved Thorshavnsgade rykkes tilbage og være lavere, så de nuværende beboere kan bevare deres sol og udsigt. Det forekommer forkert at bygge et hotel, der er højere end husene på den anden side af Thorshavnsgade.

    Endvidere er indsigeren imod, at der bygges tre 12-etages huse mod Amager Boulevard, da det vil skæmme Christianshavns Vold, og endelig er indsigeren imod nedrivning af de to bygninger på hjørnet af Amager Boulevard og Thorshavnsgade.

    Bemærkning

    Vedrørende bebyggelsens højde og tæthed henvises til bemærkningerne under skrivelserne nr. 2, 3 og 9.

    Vedrørende nedrivningen af de to bygninger på hjørnet af Amager Boulevard og Thorshavnsgade henvises til bemærkningerne under skrivelse nr. 6.

  41. E-mail af 19. juni 2000 fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité ved Karin Hovgaard

Danmarks Naturfredningsforening udtrykker tilfredshed med bestemmelserne i lokalplanforslaget om bebyggelsens ydre fremtræden, som skal sikre, at der skabes en god helhedsvirkning med omgivelserne. Endvidere udtrykkes tilfredshed med placering og udformning af bebyggelsen, hvor der skal lægges særlig vægt på det fredede fortidsminde Christianshavns Vold og Islands Brygges karakteristiske boligkarreer.

Foreningen kan dog ikke støtte det planlagte byggeri i 12 etager, idet man finder, at det er et væsentligt brud med, hvad der er karakteristisk for Islands Brygge, og at det vil virke stærkt dominerende i forhold til Christianshavns Vold.

Bemærkning

Med hensyn til de tre bebyggelser i 12 etager henvises til bemærkninger til skrivelse nr. 2.

 

BILAG VEDLAGT

  1. Liste over modtagne indsigere
  2. Ændret lokalplantegning nr. 27.385
  3. Ændret lokalplantegning nr. 27.386
  4. Ændret lokalplantegning nr. 27.383
  5. Ændret lokalplantegning nr. 27.384

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

  1. Indstilling forelagt Borgerrepræsentationen 1. gang den 6. april 2000.
  2. Kopi af indsigelser

 

 

Bjarne Winge Jens Jacobsen

Til top