Mødedato: 05.02.2002, kl. 15:00

Principper for budgetforslag 2003 og tidsplan for budgetproces 2003 - Udsat - (Indstilling samt bilag tidligere udsendt)

Principper for budgetforslag 2003 og tidsplan for budgetproces 2003 - Udsat - (Indstilling samt bilag tidligere udsendt)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 5. februar 2002

 

 

J.nr. ØU 5/2002

 

3. Principper for budgetforslag 2003 og tidsplan for budgetproces 2003 - Udsat - (Indstilling samt bilag tidligere udsendt)

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller

  • at Økonomiudvalget drøfter og beslutter nøgle til fordeling af omstillingsbidraget på udvalg
  • at Økonomiudvalget tager redegørelsen om principper og formkrav for budgetforslag 2003 og tidsplan for budgetproces 2003 til efterretning
  • at Økonomiudvalget tiltræder vedlagte tidsplan for regnskab 2001, budgetopfølgning 2002 og for budget 2003
  • at Økonomiudvalget anmoder fagudvalgene om at tilrettelægge udvalgenes behandling af regnskab 2001, budgetopfølgning 2002 og budget 2003 inden for den af Økonomiudvalget tiltrådte tidsplan

Økonomiudvalgets beslutning den 15. januar 2002

Drøftet. Genoptages 22/1.

Økonomiudvalgets beslutning den 22. januar 2002

Drøftet. Genoptages 29. januar.

Økonomiudvalgets beslutning den 29. januar 2002

Drøftet. Genoptages den 5. februar.

 

RESUME

Økonomiforvaltningen indstiller, at de grundlæggende principper i budgetlægningen og i budgetprocessen for 2002 videreføres for 2003. Dog ønskes en drøftelse og beslutning om eventuelt at ændre fordelingen af det samlede omstillingsbidrag.

Ud fra de disse principper er det på nuværende tidspunkt Økonomiforvaltningens forventning, at der også i den kommende fireårs-periode på baggrund af forudsætningerne i flerårsbudgettet til det vedtagne budget 2002 vil kunne tilvejebringes en udisponeret pulje i kommunens økonomi til omprioritering mellem udgiftsområderne.

SAGSBESKRIVELSE

I det følgende redegøres for de principper, som Økonomiforvaltningen vil lægge til grund for budgetteringen af 2003 samt tidsplanen for budgetproces 2003.

Principperne skal sikre en forsat stabil økonomisk udvikling for Københavns Kommune med balance mellem udgifter og indtægter, hvor der fortsat skabes et omprioteringsrum og hvor gælden nedbringes.

Redegørelsen er inddelt i 2 dele

  1. Tidsplan for budgetproces 2003
  2. Principper for budgettering af 2003, herunder fordeling af omstillingsbidrag i 2003 og ændret udmøntning af demografimidler i 2003

1. Tidsplan for budgetproces 2003

Økonomiforvaltningen foreslår, at de grundlæggende principper fra budgetprocessen for 2002 videreføres i tidsplanen for budgetproces 2003.

Dette betyder, at hensynet til at kunne prioritere Københavns Kommunes eget budget, bidraget til H:S og bidraget til HUR på samme tid er indarbejdet i tidsplanen.

Tabel 1: Udvalgte milepæle i budgetprocessen for 2003

29. januar 2002

Økonomiudvalget behandler indkaldelsescirkulæret

1. maj 2002

Fagudvalgene afgiver deres budgetbidrag til Økonomiudvalget

25. juni 2002

Økonomiudvalget orienteres om forhandlingsresultatet med regeringen og træffer beslutning om tekniske rammekorrektioner på denne baggrund (DUT mv.)

6. august 2002

Økonomiudvalget 1. behandler Kommunens samlede budget

15. august 2002

Borgerrepræsentationens 1. behandlingen af budgetforslag 2003 samt budgetforslag for H:S og HUR

28. august 2002

Sidste frist for ændringsforslag til budgettet

5. september 2002

Borgerrepræsentationen 2. behandler H:S og HUR's budgetforslag.

10. oktober 2002

Borgerrepræsentationens 2. behandlingen af budgetforslag 2003

En komplet tidsplan er vedlagt i bilag 1.

2. principper for budgettering af 2003

Økonomiforvaltningen foreslår, at budgetlægningen for 2003 baseres på de principper, som dannede udgangspunkt for budgetlægningen i 2002.

Budgetlægningen tager dermed udgangspunkt i følgende elementer:

  1. videreførsel af et årligt omstillingsbidrag, svarende til besparelser på 213,96 mill. kr. i 2003, der skal fordeles på de enkelte udvalg.
  2. videreførsel af gældsafviklingen i perioden 2003- 2006
  3. uændrede skatteprocenter samt seneste skøn over skattegrundlag, tilskud og udligning.
  4. korrektion af udvalgenes rammer for demografisk betingede ændringer på hovedsageligt børne- og ældreområdet (indstillingen forelægges ØU som en særskilt sag den 15. januar 2002) og ændringer i udvalgenes rammer som følge af budgetvedtagelse 2002, herunder effekter af tidligere budgetvedtagelser
  5. Krav til målsætninger og formkrav

Ad. a Fordeling af omstillingsbidrag

Omstillingsbidraget bidrager til mulighederne for omprioritering på tværs af udvalgene og giver øgede muligheder for at sætte nye initiativer i gang ved politisk beslutning.

I perioden 1998-2002 er der gennem årlige besparelser på ca. 200 mill. kr. tilvejebragt et omstillingsbidrag på 1.052 mill. kr. Dette beløb er tilvejebragt gennem en reduktion af udvalgenes rammer i forbindelse med den årlige rammeudmelding. Sammenholdes de konkrete besparelsesforslag fra udvalgene i årene med de af Borgerrepræsentationen besluttede tilbageførsler til de samme områder, ses det, at der reelt er tale om en omprioritering på 993 mill. kr. svarende til 94 pct. Midlerne er besluttet anvendt på nye og politisk højt prioriterede områder, mens 6 pct. er ført tilbage til de aktiviteter, udvalgene havde foreslået besparet. Omstillingsbidraget har således muliggjort en betydelig politisk omprioritering i forbindelse med budgetlægningen, hvilket ellers ikke ville være tilfældet.

Nedenstående tabel viser størrelsen af omstillingsbidraget siden indførelsen i 1998 samt besparelser indeholdt i udvalgenes omstillingsbidrag i de enkelte år, som er tilbageført i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Mill. kr. løbende priser

1998

1999

2000

2001

2002(1)

I alt

Effektiviseringsbesparelse

203

217

218

204

210

1052

Tilbageførsler

Store Tuborghjemmet (SOU)

6

6

Anlæg af fritidsklubber (U&U)

3

3

Dr. Ingrids Plejehjem (SOU)

11

11

Besparelser på daginstutioner (FAU)

19

19

Timereduktion – elevfaktor (U&U)

4

4

Børnehaveklasser – mere personale (U&U)

2

2

Fritidshjem – ferielukning (U&U)

3

3

Forbedret undervisning - elevfaktor,

behovstimer og indskoling (U&U)

10

10

Feriekolonier (U&U)

1

1

Tilbageført

0

6

33

9

11

59

Omprioriteret

203

211

185

195

199

993

Omprioriteret i pct.

100%

97%

85%

96%

95%

94%

Samtlige udvalgs besparelsesforslag (inkl. H:S) er undersøgt med henblik på at opgøre, hvor mange besparelsesforslag, der er blevet tilbageført ifb. med budgetvedtagelsen. (1) Budgetaftalen for 2002

I 2002 udgør det samlede omstillingsbidrag 210,3 mill. kr. Heraf vedrører 3 mill. kr. HUR. Der er i budget 2002 således et samlet omstillingsbidrag fra udvalgene på 207,3 mill. kr. Omstillingsbidraget har eksisteret siden 1998 og blev oprindeligt beregnet som to procent af kommunens lønudgifter.

I budgetforslag 2003 bliver omstillingsbidraget for HUR 3,1 mill. kr. og 213,96 mill. kr. for udvalgene såfremt der tages udgangspunkt i en pris- og lønfremskrivning af bidraget for 2002. For så vidt angår HUR's andel af omstillingsbidraget er det forudsat, at selskaber som kommunen deltager i, effektiviserer på lige fod med udvalgene.

1.000 kr.

 

Omstillingsbidrag i 2002 for udvalgene (2002-pl)

207.326

PL-fremskrivning på 3,2 pct. (iflg. KL)

6.634

Omstillingsbidrag i 2003 for udvalgene (2003-pl)

213.960

Note: De konkurrenceudsatte virksomheder er holdt ude af omstillingsbidraget jf. (ØU 329/99)

Af beregninger foretaget af Økonomiforvaltningen fremgår det, at Københavns Kommune målt på den opgjorte lønsum til administrative medarbejdere ligger 24 pct. over landsplan. En del af forklaringen af forskellen er af teknisk karakter f.eks. forskelle i opgaveporteføljen mellem København og andre kommuner.

Uanset årsagen forekommer det muligt ved en fælles indsats i kommunen at reducere det administrative ressourceforbrug med henblik på at frigøre ressourcer til andre højt prioriterede serviceområder i den kommunale forvaltning.

I efteråret 2001 har to arbejdsgrupper foretaget budgetanalyser af udgifterne til hhv. indkøb og administrative støttefunktioner. Analyserne har beskrevet et effektiviseringspotentiale på de to områder.

Økonomiforvaltningen foreslår på denne baggrund, at Økonomiudvalget drøfter og beslutter om principperne for fordeling af omstillingsbidraget skal ændres, så udgifter til administration og indkøb vægter tungere end hidtil, eller om den hidtidige fordelingsnøgle skal anvendes. I den alternative nye nøgle indgår udgifter til administration og indkøb forholdsmæssigt med dobbelt så stor vægt i fordeling af omstillingsbidraget, som de øvrige udgifter. Et notat med en mere uddybende beskrivelse af beregningen af den nye fordelingsnøgle samt budgetanalyserne er vedlagt som bilag.

For at fremme udmøntningen af omstillingsbidraget på indkøbs- og administrationsområdet er der dels nedsat en task-force, der skal arbejde med mere effektiv indkøb dels iværksat et arbejde i fællesskab med forvaltningerne med henblik på at identificere og komme med forslag til at fjerne barrierer for en reduktion af det administrative ressourceforbrug. Økonomiforvaltningen vil forelægge Økonomiudvalget et notat herom med henblik på evt. beslutning om en fælles indsats i alle forvaltninger i budgetprocessen.

Nedenstående tabel viser fordelingen af omstillingsbidraget på 213,96 mill. kr. efter den gamle og den nye nøgle samt differencen mellem de to fordelinger.

1.000 kr.

Gamle nøgle

Model 1

Difference

Revisionen

276

385

109

Økonomiudvalget

9.574

11.047

1.473

Økonomiudvalget - fælles puljer

1.432

1.432

0

Kultur- og Fritidsudvalget

9.335

10.456

1.121

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

42.863

45.214

2.351

Sundheds- og Omsorgsudvalget

51.925

49.710

-2.215

Familie- og Arbejdsudvalget

78.723

72.092

-6.631

Bygge- og Teknikudvalget

13.813

17.566

3.752

Miljø- og Forsyningsudvalget

6.019

6.058

40

I alt

213.960

213.960

0

Note: Den gamle nøgle er fordelingen af omstillingsbidraget som i budget 2002. Dvs. den oprindelige fastfrosne nøgle, som besluttet af Økonomiudvalget (ØU 329/99). I model 1 er den del af omstillingsbidraget, som vedrører KE og fælles puljer, beregnet som en fremskrivning af bidraget i budget 2002.

Ad. b. Gældsafvikling i perioden 2003- 2006

Gældsafviklingen foreslås videreført som et centralt element i budgetforslag 2003. Som udgangspunkt afvikles gælden med 200 mill. kr. årligt. Endvidere nedbringes bruttogælden til og med 2007 årligt med 147 mill. kr. som følge af ekstraordinære indtægter fra Københavns Energi vedr. pensionsforpligtigelser.

Gældsafviklingen påvirkes dog af lovændringen om lån til byfornyelse. Lovændringen betyder, at finansieringen af byfornyelse ændres. Tidligere optog private lån, som kommunen garanterede og betalte ydelsesstøtte til. Efter den nye lov optager kommunen selv lånet. Der er således primært tale om en teknisk ændring, som dog isoleret set betyder en øget lånoptagelse i de kommende år på ca. 245 mill. kr. årligt.

Samlet betyder dette at kommunens bruttogæld kun reduceres med ca. 100 mill. kr. i 2002 og årene fremover.

Økonomiforvaltningen vil i forbindelse med forelæggelsen af indkaldelsescirkulæret d. 29. januar 2002 redegøre for, kommunens gældsafvikling i de kommende år. Redegørelsen vil indeholde forslag, der kan sikre en fortsat stabil gældsnedbringelse.

 

Ad. c. Indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Økonomiforvaltningen tager i beregningen af personskatter, ejendomsværdiskat og indtægterne fra tilskud- og udligningsordningerne i 2003 udgangspunkt i det senest opgjorte statsgaranterede udskrivningsgrundlag fra 2000. Det statsgaranterede beskatningsgrundlag for 2000 fremskrives til 2003 p/l ved hjælp af Finansministeriets seneste skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlaget i perioden 2000-2003.

I budgettering af skatteindtægterne forudsættes en uændret udskrivningsprocent på 32,3 %.

I januar-indstillingen om udvalgenes rammer vil Økonomiforvaltningen kende:

  • Finansministeriets skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlaget i 2003
  • Finansministeriets skøn over pris- og lønniveauet i 2003
  • KL's skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlaget 2004-2005

Resultatet af Folketingsvalget den 20. november 2001 betyder, at Økonomiforvaltningen i januar ikke kender eventuelle virkninger af finansloven med betydning for kommunens indtægter i 2003 og fremefter. Statsministeren har meddelt, at regeringen vil fremsætte et revideret forslag til finanslov i januar 2002. Indtil da reguleres den offentlige økonomi ved en midlertidig bevillingslov.

Indenrigsministeriets har nedsat et Finansieringsudvalg, hvor Københavns Kommune deltager. I Finansieringsudvalget afdækkes behovet for en revision af de eksisterende tilskuds- og udligningsordninger. En revision af tilskuds- og udligningsordningerne forventes at have effekt i 2004. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt for Økonomiforvaltningen at vurdere effekten af udligningsreformen. Endvidere har regeringen efter forhandlinger med Amtsrådsforeningen tilkendegivet, at bonuspuljen på hospitalsområdet vil falde væk fra 2004. Dette betyder, at Statens tilskud til H:S vil kunne blive formindsket.

Ad. d. Fremskrivning af udvalgenes rammer for 2002 til 2003

Budgetteringen af udvalgenes rammer for 2003 forslås udarbejdet på samme grundlag som budget 2002 er udarbejdet på.

Budgetteringen af udvalgenes rammer for 2003 vil således tage udgangspunkt i det vedtagne budget 2002 korrigeret for flerårseffekter af Borgerrepræsentationens vedtagelser (f.eks. flerårseffekter af vedtaget budget 2002), tillægsbevillinger, omstillingsbidrag, demografi, pris- og lønfremskrivning, mv..

Budgetteringsformen kan illustreres på følgende vis:

Vedtaget budget 2002

+ Flerårseffekter af f.eks. budget 2002

+ Evt. tillægsbevillinger

+ Demografi

+ Tekniske korrektioner (f.eks. AER eller lign.)

+ Pris- og lønfremskrivning

- Omstillingsbidrag

Budgetforslag 2003

For at sikre en fleksibel udbygningsplan på skole og daginstitutionsområdet, kan Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget låne og overføre drift- og anlægsmidler mellem årene i overensstemmelse med kommunens almindelige bevillingsregler. For at sikre at de afsatte midler til området anvendes til de bevilligede formål, skal det dog ske således, at lån og overførsler mellem årene på daginstitutions- og skoleområdet kun berører disse områder.

I forbindelse med udmøntningen af demografitilførslerne skal demografimidlerne til henholdsvis drift og anlæg på skole- og daginstitutionsområdet fremgå særskilt i budgetforslaget.

Ad. e. Krav til målsætninger og formkrav

I de seneste år har der været et øget fokus på indholdet og kvaliteten af den offentlige service. Borgerrepræsentationen vedtog i forbindelse med budget 2002 følgende hensigtserklæring:

"I 2002 skal der være øget fokus på anvendelsen af de afsatte ressourcer herunder fastlæggelse af politiske mål, opstilling af krav til forvaltningerne om resultater samt opfølgning på om de opstillede mål og resultatkrav er gennemført. Udvalgene skal fortsætte arbejdet med de allerede igangsatte tiltag som udvalgene har redegjort for i budgetforslaget for 2002. Økonomiudvalget udarbejder oplæg til yderligere indsats på området primo 2002."

På denne baggrund har Økonomiforvaltningen i samarbejde med en række fagforvaltninger udarbejdet et forslag til styrkelse af arbejdet med målsætninger i budgettet. Oplægget, der også indeholder forslag til formkrav, indgår som bilag 5 til indstillingen.

Konklusion

Ud fra de ovennævnte principper er det, på nuværende tidspunkt, Økonomiforvaltningens forventning, at der også i den kommende fireårs-periode vil kunne tilvejebringes en udisponeret pulje i kommunens økonomi ud fra de forudsætninger, der er lagt til grund for flerårsbudgettet og vedtaget budget 2002.

Økonomiforvaltningen skal imidlertid bemærke, at udsigterne for de kommende år er usikre idet, der vil være en række usikkerhedsparametre primært knyttet til udviklingen i indtægterne fra skat og udligning, samt til udviklingen i udgifterne som følge af ændringer i pris- og lønniveauet samt virkningerne af finansloven.

H:S har endvidere meddelt, at de har en ubalance i økonomien for 2003 på 408 mill. kr. Denne ubalance indgår ligeledes som et usikkerhedsparameter i forventningerne for kommunens økonomi.

Såfremt forudsætningerne i budgetforslag 2003 ændres, og der opstår ubalance i kommunens økonomi, eksisterer der som udgangspunkt følgende muligheder for at tilvejebringe balance.

  • Der kan spares på varige driftsudgifter
  • Udskydelse af anlægsudgifter
  • Afdraget på gælden kan mindskes
  • Skatten kan sættes op

Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at en udskydelse af anlægsudgifter, som middel til at imødegå en midlertidig ubalance i kommunens økonomi, udgør den bedste løsning på kort sigt. Anlægsprojekter skaber primært rammer for den fremtidige service og en udskydelse vil derfor kun have en mindre indflydelse på det nuværende serviceniveau.

Såfremt der optræder en mere permanent ubalance mellem udgifter og indtægter vil Økonomiforvaltningen indstille, at balancen tilvejebringes ved permanente ændringer i udgifter og indtægter.

ØKONOMI

MILJØVURDERING

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

Bilag 1: Tidsplan for budgetprocessen.

Bilag 2: Notat om fordeling af omstillingsbidraget

Bilag 3a-c: Budgetanalyse af administrative støttefunktioner

Bilag 4a-b: Budgetanalyse af indkøb

Bilag 5: Forslag til styrkelse af arbejdet med målsætninger i budgettet.

 

Erik Jacobsen

/ Bjarne Winge

Til top