Mødedato: 04.12.2001, kl. 15:00

Prisfastsættelse af parkeringslicenser (udsat) - Bilag tidligere udsendt - (Bygge- og Teknikudvalget)

Prisfastsættelse af parkeringslicenser (udsat) - Bilag tidligere udsendt - (Bygge- og Teknikudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 4. december 2001


J.nr. ØU 319/2001

18. Prisfastsættelse af parkeringslicenser (udsat) - Bilag tidligere udsendt - (Bygge- og Teknikudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at prisen for beboerlicenser, der udstedes gældende fra og med 30. juni 2001 fastsættes til 200 kroner

at prisen for erhvervslicenser, der udstedes gældende fra og med 30. juni 2001 fastsættes til 1400 kroner

at der til Bygge- og Teknikudvalget gives en tillægsbevilling i 2001 på 1,572 millioner kroner

at der til Bygge- og Teknikudvalget gives en tillægsbevilling i 2002 på 2,184 millioner kroner, og at Bygge- og Teknikudvalgets ramme hæves tilsvarende de følgende år

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 24. oktober 2001

Lars Rimfalk Jensen (B) stillede ændringsforslag om, "at erhvervslicens skal koste det samme som beboerlicens"

Afstemning

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

x

   

Lise Helweg (V)

x

   

Ole Hentzen (C)

x

   

Lars Rimfalk Jensen (B)

x

   

Johannes Nymark (A)

 

x

 

Taner Yilmaz (A)

 

x

 

Manja Sand (A)

 

x

 

Lubna Elahi (UP)

     

Jens Johansen (F)

 

x

 

Jens Kjær Christensen (Ø)

 

x

 

Mikkel Warming (Ø)

 

x

 

Ændringsforslaget bortfaldt.

Indstillingen blev herefter anbefalet.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, i det det forudsættes, at indtægtstab ved parkeringsordningen afholdes indenfor Bygge- og Teknikudvalgets ramme.

Der henvises til vedlagte notat".

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. november 2001

Udsat.

 

Økonomiudvalgets beslutning: Bygge- og Teknikudvalgets indstilling blev anbefalet, idet tillægsbevilling finansieres over puljen til uforudsete udgifter jf. beslutningen i ØU 344/2001.

B videreførte det under Bygge- og Teknikudvalgets behandling fremsatte ønske om at "erhvervslicenser skal koste det samme som beboerlicens".

V tog forbehold for indstillingens 2. at.

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede onsdag den 13. juni 2001, at et uvildigt revisionsfirma i dialog med bl.a. Revisionsdirektoratet skulle udføre en beregning af udgiften for beboerparkeringslicenser, der udstedes med virkning fra og med den 30. juni 2001. Bygge- og Teknikforvaltningen bad på den baggrund revisionsfirmaet Deloitte & Touche om at forestå arbejdet.

Resultatet foreligger nu i form af "Rapport vedrørende revisionsmæssig undersøgelse af beregningsgrundlaget for prisen for parkeringslicenserne for beboere i Københavns Kommune". Det konkluderes heri, at ved en forventning om at parkeringslicensordningen ikke ændres væsentligt inden for de næste 10 år og ved udstedelse af 34.600 licenser, vil en pris på 173 kroner ekskl. moms udvise en relevant beregning af omkostningsdækningen. Da denne pris ikke afviger markant fra den nuværende, midlertidige pris på 200 kroner inkl. moms, indstiller Bygge- og Teknikforvaltningen, at den nuværende pris fastholdes i fremtiden.

Da Borgerrepræsentationens beslutning også omfatter den del af erhvervslicenserne, der dækker de administrative omkostninger ved licensernes udstedelse, indstilles ligeledes, at den nuværende, midlertidige pris på 1400 kroner inkl. moms fastholdes.

Det skønnes, at prisnedsættelsen vil medføre et indtægtstab for Bygge- og Teknikudvalget på 1,572 millioner kroner i 2001 og på 2,184 millioner kroner i 2002.

 

Til top