Kompetenceudvikling af institutionsledere
Kompetenceudvikling af institutionsledere
Ãkonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 4. marts 2008
J.nr. ÃU 80/2008
9. Kompetenceudvikling af institutionsledere
Ãkonomiudvalget anmodes om at godkende anvendelsen af de i budget 2008
afsatte midler til udvikling af god ledelse i de direkte borgerbetjenende
enheder. Disse midler skal fordeles til udmøntning i forvaltningerne.
Ãkonomiforvaltningen indstiller over for Ãkonomiudvalget, at Ãkonomiudvalget godkender, 1. at de afsatte driftsmidler pÃ¥ 5,0 mio. kr. i bÃ¥de 2008 og 2009 og 10,0 mio. kr. i 2010 (2008 p/l) til kompetenceudvikling af institutionsledere indarbejdes i de berørte udvalgs rammer, som beskrevet nedenfor, 2. at midlerne anvendes sÃ¥ledes at institutionslederens kompetencer styrkes indenfor disse 3 omrÃ¥der: - Personaleledelse - Faglig ledelse - Styring |
Ãkonomiudvalgets beslutning i mødet den
4. marts 2008 Ritt Bjerregaard (A) stillede følgende ændringsforslag: "Det foreslÃ¥s, at Ãkonomiudvalget beslutter, at fordelingsnøglen ændres, sÃ¥ledes, at Socialforvaltningen kommer til at vægte dobbelt ved beregningen af %-fordelingen, og at beløbsstørrelserne ændres jfr. nedenstÃ¥ende tabel med ny fordelingsnøgle.
" Indstillingen blev godkendt med det af Ritt Bjerrega ard (A) stillede ændringsforslag. |
Problemstilling
I budgetvedtagelsen blev der afsat 5,0 mio. kr. i både 2008 og 2009 og 10,0 mio. kr. i 2010 (2008 p/l) i drift til efteruddannelsesmidler til ledere i kommunens borgerbetjenende enheder og institutioner, hvilket omfatter knap 2000 ledere. Midlerne skal fordeles mellem forvaltningerne efter antal ledere på niveau 3 og kan bl.a. anvendes til diplomuddannelser. Indsatsen overfor denne gruppe skal ses i sammenhæng med indsatser for samme gruppe i trepartsforhandlingerne og i kvalitetsreformen.
Styrkelse af kompetenceudviklingen for niveau 3-lederne udgør et element i kommunens arbejde med at gøre kommunens arbejdspladser mere attraktive i forbindelse med "Det vigtigste job i byen", hvor temaerne er: god ledelse, kompetenceudvikling, personalegoder, branding og afbureaukratisering.
Der er tre centrale udfordringer for målgruppen nu og i fremtiden, som uddannelsestilbudene skal bidrage til at styrke lederne i forhold til:
1. Personaleledelse
2. Faglig ledelse
3. Styring
Løsning
Hvordan skal midlernes
anvendes?
Ãkonomiforvaltningen har overfor KL i juni mÃ¥ned – i forbindelse med trepartsforhandlingerne – formuleret, hvad en uddannelsesindsats i forhold til institutionslederne bør lægge vægt pÃ¥ indholdsmæssigt. Der blev her peget pÃ¥ tre centrale udfordringer for mÃ¥lgruppen nu og i fremtiden, som uddannelsestilbudene skal bidrage til at styrke lederne i forhold til:
1. Personaleledelse under pres
2. Faglig ledelse
3. Styring af en virksomhed
Det indstilles at de afsatte budgetmidler anvendes på en måde, så de bidrager til at sikre ledernes kompetencer på disse områder.
Mere konkret drejer udfordringerne og den relaterede kompetenceudvikling sig om:
1. Personaleledelse
Institutionslederne står i dag overfor en stor og krævende ledelsesopgave i forhold til at skabe attraktive arbejdspladser, hvor medarbejderne trives. Der er et meget højt fravær, der er få ansøgere til stillinger på bl.a. ældre- og børneområdet, og der er fastholdelsesproblemer.
Minimumskompetencer for lederne:
· Kompetenceudvikling af medarbejderne.
· Rekruttering.
· Håndtering af fravær
· Motivere og engagere medarbejdere.
· Håndtere afskedigelser.
2. Faglig ledelse
Det har gennem flere år været et mantra, at dygtige ledere ikke nødvendigvis behøver at være fagligt kompetente. Erfaringer har vist, at det e r nødvendigt med faglig viden og indsigt i de områder, man skal være leder for. Som leder skal man være med til at sætte kursen for den faglige udvikling af området, samt være i stand til at prioritere, hvad ressourcerne skal anvendes til.
Minimumskompetencer for lederne:
· Løbende opdatering på nye trends, metoder mv. indenfor ens fagområde.
· Sparring med topledelsen om faglig udvikling.
3. Styring af en virksomhed
De fleste opgaver er i dag decentraliseret til yderste led – institutionerne. Det stiller store krav til institutionslederne, som ofte kommer med en faglig baggrund, om at kunne beherske forskellige styringsinstrumenter.
Minimumskompetencer for lederne:
· Mål- og rammestyring.
· Ãkonomistyring, herunder lønsumsstyring.
· Sikre effektive arbejdsgange.
· Kvalitetsudvikling.
Hvad kan midlerne
anvendes til?
Midlerne kan avendes til lederudvikling efter forvaltningernes vurdering af ledernes behov. Det kan både være tale om kortere og længere interne eller eksterne udviklingsaktiviteter samt egentlige kompetencegivende forløb.
F.eks. kan forvaltningerne arrangere et internt forløb bestående af 4 temadage med ekstern konsulent for ca. kr. 3000 pr. deltager. Anvendes midlerne således, rækker de til 1666 forløb i 2008 og 2009 samt 3333 forløb i 2010, i alt 6666 temadagsforløb.
En grunduddannelse i ledelse koster ca. kr. 40.000, en akademiuddannelse koster ca. kr. 60.000, mens en diplomuddannelse koster ca. kr. 80.000. Anvendes midlerne f.eks. til diplomuddannelser vil det betyde, at midlerne rækker til 63 forløb i 2008 og 2009 samt 125 i 2010, i alt 250 diplomforløb.
Ãkonomiforvaltningen vil efter udgangen af hvert af de tre Ã¥r bede om en redegørelse fra forvaltningerne for midlernes anvendelse med henblik pÃ¥ orientering af Ãkonomiudvalget.
Ãkonomi
Det indstilles, at de med budget 2008 afsatte midler fordeles mellem udvalgene med nedennævnte beløbsstørrelser. Fordelingsnøglen baserer sig pÃ¥, hvor mange niveau 3 ledere, der er i de enkelte forvaltninger – jfr. forvaltningernes indberetning i forbindelse med ligestillingsredegørelsen for 2007.
p/l 2008 niveau |
Antal ledere |
%-andel |
Beløb i 2008 1.000 kr. |
Beløb i 2009 1.000 kr. |
Beløb i 2010 1.000 kr. |
KFU |
126 |
7 |
350 |
350 |
700 |
ÃU |
12 |
1 |
50 |
50 |
100 |
BUU |
928 |
53 |
2.650 |
2.650 |
5.300 |
SUU |
400 |
22 |
1.100 |
1.100 |
2.200 |
SOU |
182 |
10 |
500 |
500 |
1.000 |
TMU |
70 |
4 |
200 |
200 |
400 |
BIU |
62 |
3 |
150 |
150 |
300 |
|
1832 |
100 |
5.000 |
5.000 |
10.000 |
Bevillingerne fordeles til udvalgenes rammer i 2008 via tillægsbevilling, og for så vidt angår de bevillingsmæssige ændringer i 2009-2010 indarbejdes disse i budgetterne for de respektive år.
De samlede bevillingsmæssige ændringer vil blive håndteret i førstkommende sag til Borgerrepræsentation om bevillingstekniske ændringer.
Videre
proces
Bilag
-
Claus Juhl                                                /Bjarne Vinge
Â