Mødedato: 04.03.2003, kl. 15:00

Omstilling af folkesundhedsområdet som opfølgning på ekstern evaluering af Sund By (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Omstilling af folkesundhedsområdet som opfølgning på ekstern evaluering af Sund By (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 4. marts 2003


J.nr. ØU 37/2003

16. Omstilling af folkesundhedsområdet som opfølgning på ekstern evaluering af Sund By (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Sund By integreres i det øvrige folkesundhedsområde, og at folkesundhedsarbejdet målrettes ved en fleksibel lokal tilstedeværelse og ved programmer rettet mod børn & unge, voksne og ældre københavnere,

at den konkrete udmøntning af den lokale tilstedeværelse afventer den af Økonomiudvalget besluttede budgetanalyse vedrørende samling af de borgerrettede butikker og

at COWI's evalueringsrapport om Sund By tages til efterretning.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 30. januar 2003

Lars Engberg (A) foreslog at ordet "fleksibel" i 1. at-punkt udgår.

Sundheds- og Omsorgsudvalget stemte efterfølgende herom.

 

FOR

IMOD

UNDLOD

Inger Marie Bruun-Vierø

X

  

Tanwir Ahmad

X

  

Lars Engberg

X

  

Karen Hækkerup

X

  

Johannes Nymark

X

  

Marlene Krogh

X

  

Trine Schaltz

X

  

Bente Møller

X

  

A. Ben Haddou

X

  

Lise Helweg

X

  

Carl Chr. Ebbesen

X

  

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte herefter indstillingens 1. at-punkt.

Bente Møller begærede afstemning om indstillingens 2. at-punkt.

 

FOR

IMOD

UNDLOD

Inger Marie Bruun-Vierø

X

  

Tanwir Ahmad

X

  

Lars Engberg

X

  

Karen Hækkerup

X

  

Johannes Nymark

X

  

Marlene Krogh

X

  

Trine Schaltz

X

  

Bente Møller

X

  

A. Ben Haddou

X

  

Lise Helweg

X

  

Carl Chr. Ebbesen

X

  

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte herefter indstillingens 2. at-punkt.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingens 3. at-punkt.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til nærværende sag."

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. marts 2003

Anbefalet.

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

RESUME

Denne indstilling er en opfølgning på Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning på mødet den 12. december 2002 (SOU 278/2002 J.nr. 45/2002) om at sende forslag til ny folkesundhedsorganisation som opfølgning på en ekstern evaluering af Sund By, til høring lokalt forinden forelæggelse af ny indstilling i Sundheds- og Omsorgsudvalget og efterfølgende fremsendelse til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Høringen skal konkret stille spørgsmål om, hvad man lokalt har fundet brugbart og hvad man har savnet, og mere generelt tanker om sundhedsområdet.

Denne indstilling indeholder en behandling af høringssvarene.

Herudover har Bente Møller på mødet i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 29. august 2002 forelagt et ændringsforslag, der indgår i beslutningsprotokollen, med henblik på at forslaget indgår i sagen.

Sundhedsforvaltningen har forslået en sammenlægning af Sund By med det øvrige folkesundhedsområde i en samlet folkesundhedsorganisation, der har ansvaret for at målrette og koordinere forebyggelsesindsatsen og gennemføre programmer rettet mod børn & unge, voksne og ældre.

Det lokale arbejde vil primært komme til at bestå af målrettede projekter overfor de tre målgrupper, som har behov for sundhedsfremme og forebyggelse. Medarbejdere vil indgå i tætte lokale samarbejdsrelationer med partnere og målgrupper med henblik på at udvikle aktiviteter og indsatser med potentiale for udmøntning i store dele af Københavns Kommune.

Arbejdet gennemføres udfra en deltagerorienteret arbejdsmetode, der sikrer lokal forankring og involvering af borgere og samarbejdspartnere. Medarbejdere skal i kortere og længere perioder placeres hos partnere, som eksempelvis Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, med henblik på at udvikle og gennemføre aktiviteterne. Sundhedsforvaltningens decentrale enheder samt skoler, biblioteker, kvarterløftcentre m.v, kan benyttes til de aktivitetstilbud, der henvender sig til borgerne. Herved opnås en fortsat lokal tilstedeværelse uden at binde ressourcer i faste kontorer. Der bliver således tale om en mere fleksibel lokal tilstedeværelse.

Forslaget er en del af indstilling til Økonomiudvalget om styrkelse af Sundhedsforvaltningens organisation. Heri indgår, at indsatsen for sygdomsforbyggelse og sunhedsfremme organiseres som en bestiller-udfører-model, og at driften af folkesundhedsområdet herefter udskilles fra centralforvaltningen. Folkesundhedsområdet får således egen udførerchef, som bliver del af koncernledergruppen.

Dette forslag har været sendt til høring hos 83 lokale interessenter bestående af Pensions- og Omsorgskontorer, Lokalcentre, kvarterløft, lokalråd og ældreråd. Forslaget er også sendt til en række andre interessenter som Ældre Sagen, Det Sociale Brugerråd, Københavns Tandlægeforening, Praksisudvalget i København samt tværfaglige samarbejdsfora i forskellige bydele.

Sundhedsforvaltningen har i alt modtaget 25 svar, der fordeler sig således:

  • 9 overvejende positive svar i forhold til den foreslået omorganisering
  • 9 overvejende negative svar i forhold til den foreslået omorganisering
  • 7 svar der ikke forholder sig til den foreslået omorganisering

De positive svar tager især udgan gspunkt i den sårbarhed, som har kendetegnet Sund By samt det forhold, at den eksisterende struktur ikke dækker Københavns Kommune. Der er generelt en tiltro til, at en mere samlet organisation, der anvender partnernes struktur og egne ressourcer mere fleksibelt, kan skabe bedre resultater.

De negative svar tager især udgangspunkt i, at den faste lokale tilstedeværelse forsvinder med den foreslåede omorganisering. Herved går der noget lokalkendskab og netværk tabt ligesom den tætte daglige dialogmulighed besværliggøres.

De øvrige svar forholder sig generelt ikke til forslaget om en ændring af organisationen, men primært til hvorvidt der har været et samarbejde eller ej.

Det er væsentligt, at understrege at den sårbarhed og manglende evne til at dække København, som fremhæves i flere af høringssvarene, imødekommes med Sundhedsforvaltningens oplæg til en ny og mere samlet organisation. Desuden er det Sundhedsforvaltningens vurdering, at forslaget om fleksibel tilstedeværelse i form at tætte samarbejdsrelationer om konkrete aktiviteter samt lokale seminarer, kan opveje den lokale tilstedeværelse, og dermed muliggøre opretholdelse af lokalkendskab og netværk.

På denne baggrund indstiller Sundhedsforvaltningen, at Sund By integreres i det øvrige folkesundhedsområde, og at folkesundhedsarbejdet målrettes gennem en fleksibel lokal tilstedeværelse samt ved programmer rettet mod børn & unge, voksne og ældre københavnere.

Da Økonomiudvalget har vedtaget at igangsætte en analyse af de borgerrettede butikker foreslås det, at udmøntning af den lokale tilstedeværelse afventer resultatet af denne analyse.

Endvidere indstiller Sundhedsforvaltningen, at COWI´s evaluering om Sund By tages til efterretning, idet anbefalingerne i rapporten danner grundlag for forslag om organisering, der fremstilles i denne indstilling.

 

Til top