Mødedato: 03.11.2026, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Principper for overførsler i regnskab 2026

Se alle bilag

Økonomiforvaltningen forelægger kommunens principper for overførsler i regnskabet til Økonomiudvalgets godkendelse. Der er udelukkende foretaget redaktionelle ændringer. Fremadrettet forelægges principperne kun for Økonomiudvalget, hvis der foretages indholdsmæssige ændringer.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at principper for overførsler, jf. bilag 1, godkendes.

Problemstilling

En central del af kommunens økonomistyring er muligheden for at overføre midler over årsskiftet. Denne overførselsmulighed sikrer udvalgene en fleksibilitet og giver incitament til, at der i forvaltningerne og enkeltinstitutionerne kan træffes hensigtsmæssige økonomiske beslutninger. Overførslerne på baggrund af regnskabsresultatet benævnes i forbindelse med overførselssagen ’de tekniske overførsler’.

Løsning

Overførselsprincipperne beskriver udvalgenes mulighed for at få overført mindreforbrug på service i det omfang, der er tale om:

  • decentral opsparing,
  • eksternt finansierede projekter eller
  • lov-/kontraktmæssigt bundne midler

Decentrale institutioner er institutioner, som leverer borgerrettet service, og hvor der er en brugerbestyrelse. For decentrale institutioner udgør overførselsadgangen 2 pct. af udgiftsbudgettet. For daginstitutioner med et udgiftsbudget under 10 mio. kr. kan der dog overføres mindreforbrug på op til 4 pct. af budgettet. Mindreforbrug udover 2 hhv. 4 pct. kan anmodes overført på anlægsområdet.

 Overførselsprincipperne er uændrede i forhold til sidste år, bortset fra at den særlige overførselsadgang, der gjaldt for midler fremrykket i forbindelse med midtvejsreguleringen 2025, er slettet, da den ikke længere er relevant.

Overførselsprincipperne har hidtil været forelagt for Økonomiudvalget årligt. Fremadrettet vil udvalget udelukkende få forelagt principperne, hvis der sker indholdsmæssige ændringer. Økonomiforvaltningen vil orientere Økonomikredsen om redaktionelle ændringer.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Det forventes, at de politiske forhandlinger om overførselssagen 2025-2026 gennemføres fra den 10. marts 2027. Herefter behandles overførselssagen forventeligt af Økonomiudvalget den 20. april og Borgerrepræsentationen den 28. april 2027.

Søren Hartmann Hede     /Nicolai Kragh Petersen 

Til top