Mødedato: 03.06.2025, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Forslag om ændring af dato for Økonomiudvalgets møde den 30. september 2025 til den 23. september 2025 - ændring af mødeplan 2025

Økonomiudvalget skal tage stilling til ændring af dato for afholdelse af økonomiudvalgsmøde den 30. september 2025 til den 23. september 2025 af hensyn til budgetprocessen.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at ændring af Økonomiudvalgets mødeplan 2025 godkendes, således at mødet den 30. september 2025 rykkes til den 23. september 2025.

Problemstilling

Det følger af Økonomiudvalgets forretningsorden § 3, stk. 2, at Økonomiudvalget fastlægger sin mødeplan for et regnskabsår af gangen. Økonomiudvalget godkendte udvalgets mødeplan for 2025 på sit møde den 13. august 2024.

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalgets møde den 30. september 2025 rykkes til den 23. september 2025 for at sikre, at Økonomiudvalget kan nå at behandle sager vedrørende budget 2026 rettidigt forud for Borgerrepræsentationens godkendelse af budget 2026 på deres møde den 2. oktober 2025.

Løsning

Økonomiforvaltningen foreslår på den baggrund, at Økonomiudvalgets mødeplan ændres, således at mødet den 30. september 2025 rykkes til den 23. september 2025.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt Økonomiudvalget godkender indstillingen, vil Borgerrepræsentationens sekretariat opdatere mødekalenderen 2025 og ændre mødeindkaldelsen.

 

Søren Hartmann Hede / Nicolai Kragh Petersen

Til top