Godkendelse af Hovedstadens Beredskabs brug af repoforretninger

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at det godkendes, at Hovedstadens Beredskab I/S kan foretage repoforretninger fra 2. halvår 2026 til og med udgangen af 1. halvår 2030.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen godkendte på mødet den 2. juni 2022 som dagordenspunkt 7, at Hovedstadens Beredskab I/S som led i selskabets finansielle styringspolitik kan foretage repoforretninger indtil udgangen af 1. halvår 2026. 

Selskabets bestyrelse har på sit møde den 2. december 2025 godkendt og anbefalet, at Hovedstadens Beredskab kan gøre brug af repoforretninger i en ny 4-årig periode fra 2. halvår 2026 til og med udgangen af 1. halvår 2030.

Da repoforretninger anses som kortfristede lån, skal bestyrelsens beslutninger om brug af repoforretninger i medfør af § 8, stk. 1, i selskabets vedtægter, godkendes i ejerkommunernes kommunalbestyrelser, herunder Borgerrepræsentationen.

Løsning

Repoforretninger er et finansielt styringsinstrument, som også anvendes i Københavns Kommune.

En repoforretning er et spotsalg af et værdipapir (f.eks. en obligation) og en samtidig aftale om tilbagekøb af samme værdipapir på en fremtidig terminsdato. I praksis er en repoforretning således et kortfristet lån med et værdipapir som sikkerhed, hvor der i samarbejde med et pengeinstitut tilvejebringes likviditet på bedst mulige vilkår.

Repoforretninger kan anvendes af Hovedstadens Beredskab med henblik på at optimere selskabets likviditetsstyring under de nuværende finansielle forhold med positiv rente, men også ved et eventuelt negativt renteniveau i løbet af den kommende 4-årige periode.

Som kommunalt fællesskab er Hovedstadens Beredskab underlagt krav om selvstændig likviditet, der betyder, at selskabet skal være ”selvfinansieret”. Finansieringsmodellen for Hovedstadens Beredskab betyder, at ejerkommunerne forudbetaler bidrag kvartalsvis. Ved selskabets etablering blev den første ejerbidragsbetaling placeret i obligationer og i de perioder, hvor der opstår likviditetsbehov, foretages repoforretninger.

I bilag 1 er vist Nordeas beregning af, at investering i obligationer med mulighed for repoforretninger er økonomisk fordelagtigt for Hovedstadens Beredskab, hvis man sammenligner med, at midlerne står på en konto i Nordea til indlånsrente. Desuden fremgår selskabets nettoindtjening på obligationsporteføljen, repoforretninger og indlån.

I henhold til selskabets finansielle styringspolitik skal Hovedstadens Beredskabs obligationsportefølje som udgangspunkt bestå af korte og mellemlange obligationer med en løbetid på op til 4 år af hensyn til kursrisikoen. Hvis der afviges herfra på grund af uforudsete markedsbevægelser, skal obligationsporteføljen tilbagejusteres til korte og mellemlange obligationer, når obligationerne udløber eller på andet gunstigt tidspunkt.

Såfremt kommunalbestyrelserne i ejerkommunerne ikke godkender, at Hovedstadens Beredskab kan fortsætte med repoforretninger, skal afviklingen af porteføljen af obligationer ske over tid for at undgå tab.

Økonomi

I henhold til den kommunale lånebekendtgørelse belastes kommunale lånerammer i ejerkommunerne ikke af Hovedstadens Beredskabs brug af repoforretninger, såfremt omfanget heraf ikke overstiger 175 kr. pr. indbygger. Det tilladte maksimum for Hovedstadens Beredskabs repoforretninger  udgør derfor - ud fra et befolkningstal i de 8 ejerkommuner på knap 1 mio. indbyggere - ca. 170 mio. kr., men det faktiske behov er dog langt mindre, jf. bilag 1.

Videre proces

Hovedstadens Beredskab vil kunne gøre brug af repoforretninger fra 2. halvår 2026 til og med udgangen af 1. halvår 2030, når godkendelse heraf er sket i samtlige ejerkommuners kommunalbestyrelser.

Borgerrepræsentationen vil inden udgangen af 1. halvår 2030 blive forelagt indstilling om godkendelse af selskabets brug af repoforretninger for den følgende 4-årige periode.