Mødedato: 02.10.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Vinterbadning i havnebadene - og opfølgning på Flydende Foreningshus og badezoner

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte mulighederne for udvidet brug af havnebadene til vinterbadning for foreninger.

Tidligere beslutninger

Kultur- og Fritidsudvalget godkender,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter, om der skal arbejdes videre med forslagene om mobile saunafaciliteter og udbygning af havnebadet ved Islands Brygge.

Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

2. at der i 2012 gives en rådighedsbevilling og anlægsbevilling på 3,5 mio. kr. (2012 p/l) på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3, til køb af 2-3 mobile saunafaciliteter (inkl. låsebriksystem til havnebadet ved Islands Brygge), som kan placeres ved byens havnebade og strande,

3. at der i 2012 gives en rådighedsbevilling og anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. (2012 p/l) på Kultur- og Fritidsudvalget anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3, til igangsætning af projektudvikling og forprojektering af en tilbygning til havnebadet ved Islands Brygge med afsæt i skitseforslaget fra BIG. I de 0,5 mio. kr. indgår et administrationsbidrag på 2,2 % (11.000 kr.) fordelt med 0,5 % (2.500 kr.) til Kultur og Fritid (Bestillerenhed) og 1,7 % (8.500 kr.) til Københavns Ejendomme,

4. at der i 2012 anvises finansiering for de 3,5 mio. kr. (2012 p/l) til indkøb af 2-3 mobile saunafaciliteter (inkl. låsebriksystem til havnebadet ved Islands Brygge) på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3,

5. at der i 2012 anvises finansiering for anlægsbevillingen på 0,5 mio. kr. (2012 p/l) ved omplacering af 0,5 mio. kr. (2012 p/l) på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3, til Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3,

6. at der gives en driftsbevilling på 0,3 mio. kr. (2012 p/l) i hvert af årene 2012-2015 til drift af de 2-3 mobile saunafaciliteter på Kultur- og Fritidsudvalgets driftsbevilling, funktion 0.32.31.1,

7. at de 0,3 mio. kr. (2012 p/l) i hvert af årene 2012-2015 til drift af de 2-3 mobile saunafaciliteter finansieres ved ændring af brug af driftsmidler på 0,3 mio. kr. (2012 p/l) i hvert af årene 2012-2015 på Kultur- og Fritidsudvalgets driftsbevilling, Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.1, som oprindeligt var afsat til projektet ”Badning i Havnen”.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget bemærker, at der foreslås anvendt 0,5 mio. kr. til projektudvikling og forprojektering af en tilbygning til havnebadet ved Islands Brygge. Borgerrepræsentationen har endnu ikke afsat anlægsmidler til projektet, som vurderes at udgøre ca. 20 mio. kr. Økonomiudvalget anbefaler, at projekteringen ikke igangsættes, inden Borgerrepræsentationen har afsat anlægsmidler for hele projektet. Som følge heraf bortfalder 3. og 5. at-punkt.

Økonomiudvalget bemærker, 6. at. punkt bør udgå, idet der allerede foreligger en driftsbevilling i Budget 2012, hvorfra finansieringen af driftsmidlerne til drift af de 2-3 mobile saunafaciliteter kan finde sted. 

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) anmodede den 21. juni 2011 forvaltningen om vende tilbage til udvalget medio 2012 med en indstilling om udvidet brug af havnebadene i vinterhalvåret samt evaluering af første vinterbadesæson i Koralbadet i Sydhavn.

Løsning

Udvidet brug af havnebadene til vinterbadning - status
KFF har aftaler om brug og drift af havnebadene med bl.a. By & Havn og Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF). Parterne er positivt indstillet over for vinterbadning – forudsat, at reglerne overholdes, og at der bades i havnebade med fast bund og under forsvarlige sikkerhedsforhold. Dette kan ske i foreningsregi.

Koralbadet i Sydhavn - status og evaluering
I december 2011 åbnede Koralbadet for foreningsbaseret vinterbadning. Her kan medlemmer af Badekompagniet Sluseholmen efter aftale med kommunen - på eget ansvar og uden for sommerbadesæsonen - bruge Koralbadets ungdomsbassin, personalebygning og sauna til vinterbadeaktiviteter.

Badekompagniet Sluseholmen og KFF evaluerede i maj 2012 den første vinterbadesæson. Ordningen fungerer fint, og erfaringerne herfra er givet videre til foreningen "Vinterbad Bryggen" som led i ønsket om at udbygge havnebadet ved Islands Brygge til foreningsvinterbadning, jf. nedenfor og bilag 1.

Havnebadet ved Islands Brygge - vinterbadning og foreningsønske
Ved Islands Brygge er der en forening, som ønsker, at havnebadet også kan bruges til vinterbadeaktiviteter. Foreningen "Vinterbad Bryggen" har de seneste år arbejdet for, at havnebadet ved Islands Brygge udbygges med henblik på, at foreningen efter aftale med kommunen kan bruge badet uden for sommersæsonen til vinterbadning.

Vinterbad Bryggen har over 500 medlemmer. Foreninger har flere gange lånt havnebadet uden for sæsonen, fx til nytårsvinterbadning.

Havnebadet ved Fisketorvet - status og cykelbro
Havnebadet ved Fisketorvets placering er alene midlertidig. Samtidig vil der ikke kunne bades i havnebadet fra efteråret 2012 og frem til sommeren 2013, da der skal etableres en cykelbro mellem Bryggebroen og Dybbølsbro. Forvaltningen har ikke kendskab til foreninger, der ønsker en udvidet brug af havnebadet ved Fisketorvet.

Nye faciliteter til vinterbadning - to aktuelle forslag
Som led i arbejdet med udvidet brug af havnebadene, den positive erfaring fra foreningsvinterbadningen i Koralbadet samt et voksende ønske om faciliteter til vinterbadning anbefales det, at der arbejdes videre med følgende to forslag:

1. Indkøb af 2-3 mobile saunafaciliteter (inkl. låsebriksystem til havnebadet ved Islands Brygge), som kan placeres ved byens havnebade og strande.
2. Forprojektering (0,5 mio. kr.) af en tilbygning til havnebadet ved Islands Brygge med afsæt i skitseforslaget fra BIG.

Ønsket om faciliteter til vinterbadning gælder især ved Islands Brygge, hvor Vinterbad Bryggen ønsker, at havnebadet udbygges til vinterbadeaktiviteter i foreningsregi.

Begge forslag vil skabe flere og bedre muligheder for foreninger mv. for at vinterbade i havnebadene og på bystrandene i vinterhalvåret. Her er faciliteter som især sauna og omklædningsrum ifølge brugerne en vigtig del af aktiviteten og vinterbadekulturen.

Under Kulturhavn 2012 var der med succes opstillet en mobil saunafacilitet. Den skønnede økonomi til etablering af de 2-3 mobile saunafaciliteter har afsæt i erfaringerne herfra. Der vil imidlertid blive arbejdet yderligere med indhold og arkitektonisk fremtoning.

Vinterbad Bryggen vil kunne bruge en af de mobile saunafaciliteter, indtil en evt. tilbygning står færdig. Herefter flyttes saunafaciliteten til en ny placering til glæde for nye brugere. De mobile saunafaciliteter kunne fx også opstilles på Amager Strandpark, ved Svanemøllestranden samt på sigt ved Fisketorvet.

Samtidig skal der etableres et låsebriksystem til havnebadet ved Islands Brygge, hvis badet skal kunne bruges til vinterbadning i foreningsregi, jf. erfaringen fra Koralbadet. Dette system vil blive købt sammen med købet af de 2-3 mobile saunafaciliteter.

Skitseforslag fra BIG - udvidelse af havnebadet ved Islands Brygge
Amager Vest Lokaludvalg har i 2012 valgt Vinterbad Bryggen som bydelsprojekt og bevilgede i foråret 100.000 kr. til et skitseforslag til udbygning af havnebadet ved Islands Brygge med henblik på en helårlig brug af badet. Arkitektfirmaet BIG har efterfølgende udarbejdet et skitseforslag (bilag 1).

Økonomi
Skitseforslaget fra BIG er et idéoplæg, der ikke er prissat. Et forsigtigt skøn er 20-30 mio. kr. Erfaringer med anlæg af faciliteter på vand viser imidlertid, at en præcis prissætning af skitseforslaget vil kræve en rådgivnings- og forprojekteringsproces.

Derfor anbefales det, at der afsættes 0,5 mio. kr. til igangsætning af forprojektering og prissætning af forslaget - herunder også en afdækning af driftsøkonomien. Det sker med henblik på at forelægge KFU resultatet heraf primo 2013.

Der lægges op til, at Vinterbad Bryggen selv skal finansiere merudgiften ved at benytte et tilbygget havnebad til vinterbadeaktiviteter uden for sommerbadesæsonen (drift og renhold af sauna og øvrige rum mv.), jf. modellen fra Koralbadet. Vinterbad Bryggen forventer en markant stigning i antallet af medlemmer, hvis forslaget realiseres.

Indhold og udformning
I forslaget fra BIG er det tænkt, at tilbygningen kobles på badet sydfra. Tilbygningen vil være i samme træmateriale som havnebadet samt indeholde rum til bl.a. sauna, socialt ophold, toiletter og depoter, som det i mindre skala også kendes fra Koralbadet. Vinterbadningen er tiltænkt ske i et nyt, mindre bassin med bund. Tilbygningens areal er på i alt 700 m2 inkl. bassinet til vinterbadning, jf. bilag 1. Tilbygningens tag på ca. 600 mer tænkt indrettet som soldæk til glæde for badets mange gæster.

TMF finder forslaget flot og harmonisk indpasset det eksisterende anlæg og forudsætter ifølge TMF ikke ny lokalplan, men vil skulle i naboorientering.

Bemærkninger fra By & Havn
By & Havn har ikke umiddelbart nogen bemærkninger til forslaget, da placeringen ikke kolliderer med udlejning til anden side, og da forslaget angiver, at badning vil foregå inden for havnebadet.

Finansiering af de to forslag - omplacering af midler
Der er afsat i alt 4,0 mio. kr. til et flydende foreningshus og en forsøgsordning med 1-2 badezoner i Københavns Havn. Beløbet er placeret på Budget 2012 under KFU. Der blev samtidig afsat 0,3 mio. kr. årligt til drift af badezonerne i perioden 2012-2015. Beløbet ligger under KFU.

I forlængelse af beslutningen i KFU den 21. juni 2012 har borgmesteren på vegne af KFU sendt et brev til Transportministeren vedr. ønsket om badezoner, og forvaltningen har undersøgt muligheden for saunaer og vinterbadning, jf. ovenfor. Der henvises til bilag 2 og 3 for en uddybning af sagen.

Som sagerne står, kan hverken Det Flydende Foreningshus eller de foreslåede badezoner realiseres i 2012. Det indstilles derfor, at de 4,0 mio. kr. i 2012 i stedet anvendes til de to foreslåede, aktuelle projekter, som kan igangsættes og realiseres i 2012.

Økonomi

Der gives i 2012 en rådighedsbevilling og anlægsbevilling på 4 mio. kr. (2012 p/l) til henholdsvis køb af 2-3 mobile saunafaciliteter (inkl. låsebriksystem til havnebadet ved Islands Brygge) (3,5 mio. kr.) og igangsætning af projektudvikling og forprojektering af tilbygning til havnebadet ved Islands Brygge (0,5 mio. kr.).

De 4,0 mio. kr. i 2012 finansieres af ikke-anvendte midler til projekterne "badning i havnen" (3,0 mio. kr.) og "foreningshus i Sydhavnen" (1,0 mio. kr.) på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Kultur og Fritid.

Der gives i årene 2012-2015 årligt en driftsbevilling på 0,3 mio. kr. (2012 p/l), som finansieres af ikke-anvendte driftsmidler i årene 2012-2015 vedr. ”badning i havnen”. Der er således tale om en ændret brug af driftsmidler, der allerede er afsat på Kultur- og Fritidsudvalgets driftsbevilling, hvorfor indstillingen ikke har påvirker hverken servicemåltal eller driftsbudgettet på funktionsniveau (IM).

Videre proces

Hvis indstillingen tiltrædes af Borgerrepræsentationen, vil etableringen af 2-3 mobile saunafaciliteter og låsebriksystemet igangsættes med henblik på ibrugtagning af faciliteterne ultimo 2012.

Der vil i samarbejde med rådgiver og relevante parter (By & Havn, TMF, Vinterbad Bryggen m.fl.) blive igangsat projektudvikling og forprojektering af en tilbygning til havnebadet ved Islands Brygge med afsæt i forslaget fra BIG.

KFU forelægges primo 2013 resultatet heraf - inkl. et færdigt skitseforslag, en afdækning af projektets anlægs- og driftsøkonomi, tidsplan samt anbefaling til videre proces.


Carsten Haurum
                                        /Mads Kamp Hansen

Oversigt over politisk behandling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter, om der skal arbejdes videre med forslagene om mobile saunafaciliteter og udbygning af havnebadet ved Islands Brygge.

Såfremt det besluttes at arbejde videre med forslagene, indstiller Kultur- og Fritidsforvaltningen, at Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

2. at der i 2012 gives en rådighedsbevilling og anlægsbevilling på 3,5 mio. kr. (2012 p/l) på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3, til køb af 2-3 mobile saunafaciliteter (inkl. låsebriksystem til havnebadet ved Islands Brygge), som kan placeres ved byens havnebade og strande,

3. at der i 2012 gives en rådighedsbevilling og anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. (2012 p/l) på Kultur- og Fritidsudvalget anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3, til igangsætning af projektudvikling og forprojektering af en tilbygning til havnebadet ved Islands Brygge med afsæt i skitseforslaget fra BIG. I de 0,5 mio. kr. indgår et administrationsbidrag på 2,2 % (11.000 kr.) fordelt med 0,5 % (2.500 kr.) til Kultur og Fritid (Bestillerenhed) og 1,7 % (8.500 kr.) til Københavns Ejendomme,

4. at der i 2012 anvises finansiering for de 3,5 mio. kr. (2012 p/l) til indkøb af 2-3 mobile saunafaciliteter (inkl. låsebriksystem til havnebadet ved Islands Brygge) på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3,

5. at der i 2012 anvises finansiering for anlægsbevillingen på 0,5 mio. kr. (2012 p/l) ved omplacering af 0,5 mio. kr. (2012 p/l) på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3, til Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3,

6. at der gives en driftsbevilling på 0,3 mio. kr. (2012 p/l) i hvert af årene 2012-2015 til drift af de 2-3 mobile saunafaciliteter på Kultur- og Fritidsudvalgets driftsbevilling, funktion 0.32.31.1,

7. at de 0,3 mio. kr. (2012 p/l) i hvert af årene 2012-2015 til drift af de 2-3 mobile saunafaciliteter finansieres ved ændring af brug af driftsmidler på 0,3 mio. kr. (2012 p/l) i hvert af årene 2012-2015 på Kultur- og Fritidsudvalgets driftsbevilling, Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.1, som oprindeligt var afsat til projektet ”Badning i Havnen”.


Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. august 2012:


Følgende supplerende materiale var omdelt på pladserne:

·     kommentarer fra IT-væksthuset – Simbion Science Park

·       kommentarer fra Amager Vest Lokaludvalg


Følgende repræsentanter fra foreningen Vinterbad Bryggen havde inden punktets behandling foretræde for udvalget om sagen:  
  • Peter Lysdal Jakobsen
  • Julie Abitz
  • Anders Bo Petersen
  • Sigrid Rasmussen

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at arbejde videre med forslagene om mobile saunafaciliteter og udbygning af havnebadet ved Islands Brygge.
Indstillingen blev godkendt.

Beslutning

Økonomiudvalgets beslutning den 2. oktober 2012

Pia Allerslev (V) fremsatte følgende ændringsforslag: ”Venstre foreslår, at følgende sætning udgår af Økonomiudvalgets erklæring:

”Økonomiudvalget anbefaler, at projekteringen ikke igangsættes, inden Borgerrepræsentationen har afsat anlægsmidler for hele projektet. Som følge heraf bortfalder 3. og 5. at-punkt.”

Og erstattes af følgende sætning:

”Henset til at det byggeteknisk er et vanskeligt projekt at bygge et havnebad anbefaler Økonomiudvalget at der bevilges 0,5 mio. kr. til forprojektering.””

 

Indstillingen blev uden afstemning anbefalet med det af Pia Allerslev (V) stillede ændringsforslag.

Til top