Nyt liv til søerne
Arbejdet indebærer blandt andet:
- Vi beskærer vandplanterne
- Vi renoverer søkanterne
- Vi sikrer skraldespandene mod fugle
- Vi skaber mere cirkulation i vandet
Søkanterne bliver renoveret
Fold alle ud
Kort fortalt
Søkanterne er snart 100 år gamle og er blevet stærkt nedbrudte med årene. Vi bygger derfor nye søkanter, der etableres i den samme linje som den nuværende.
Søkanterne ved Sankt Jørgens Sø (frem til november 2025)
Søkanterne ved Sankt Jørgens Sø (søkanten langs Kampmannsgade) er i gang med at blive renoveret. Arbejdet forventes afsluttet i november 2025.
Især den øverste del af betonkanten er nedbrudt, da den har været udsat for vand og frost gennem årene. Vi skærer denne del af betonkanten ned og erstatter den med nye betonelementer. Ovenpå de nye betonelementer genmonterer vi de nuværende topsten af bornholmsk granit, så det visuelle udtryk af søkanten dermed ikke ændres.
Fra fodgængerstien ned til søkanten er en skråning med marksten, et ’stenglacis’, som i dag ikke er synligt, da det er dækket af græs og planter. Under renoveringen af søkanten vil vi genetablere dette stenglacis, så det bliver synligt igen.
Når jorden er hærdet, og græsset er vokset op, kan man igen gå ved søkanten
Sortedams Sø (afsluttes i marts 2026)
Vi bygger den nye søkant med stålpæle, som placeres med passende afstand. Ovenpå stålpælene støbes et fundament i beton, hvor der monteres en ny søkant af bornholmsk granit.
Projektet var planlagt til at være færdigt slutningen af 2025, men er blevet forsinket. Det skyldes uforudsete forhold om vandførende lag i undergrunden, som har gjort det nødvendigt at ændre metoden for at tørholde arbejdsområdet. Ændringen har krævet fornyet behandling hos myndighederne, og dermed er projektet blevet forsinket tre måneder.
Flere søkanter skal renoveres fra 2026
Pt. har vi opsat afspærringer ved andre søkanter, der er i særlig dårlig stand, ved Peblinge Sø og de to Sortedams søer. Politikerne har i forbindelse med Budget 2026 afsat 104,5 mio. kr. til at renovere søkanterne i Peblinge Sø og begge Sortedam søer. I forbindelse med renoveringen tages der hensyn til, at søerne i København er fredede. Arbejdet vil vare fra 2026 til 2029.
Kan det passe, at renoveringen gavner biodiversiteten?
Ja - det kan det faktisk!
Renoveringen af søkanten ved Sankt Jørgens Sø/Kampmannsgade har som en positiv sidegevinst givet mulighed for at fjerne en større bestand af japansk pileurt. Pileurten er invasiv i den danske natur.
Fjernelsen af pileurten har efterladt et større område med bar jord, hvilket har givet mulighed for at så en sammensat græsblanding med bl.a. indsamlede frø fra Utterslev Mose. Dette er en værdifuld mulighed for at hæve biodiversiteten ved Sankt Jørgens Sø.
Område, hvor der bliver sået græs, vil være afspærret frem til november for at give frøene mulighed for at spire og etablere sig.
Vandplanterne bliver beskåret
Fold alle ud
Kort fortalt
I øjeblikket beskærer vi ekstra mange vandplanter i Peblinge Sø, da vi ikke kan beskære i Sortedams Sø pga. et løst el-kabel på bunden. Den ekstra beskæring er med til at begrænse mængden af næringsstoffer og forbedre vandmiljøet i begge søer, da de er forbundne. Vi arbejder på en løsning, så vi igen kan beskære vandplanterne i Sortedams Sø.
Hvorfor beskærer kommunen vandplanterne i søerne?
Ved at beskære vandplanterne på søbunden fjerner vi ophobede næringsstoffer, som ellers kan forurene vandet.
Hvorfor bliver der ikke beskåret i Sortedams Sø lige nu?
Det er midlertidigt ikke muligt, fordi et løsrevet højspændingskabel ligger på søbunden.
Hvad gør kommunen, når det ikke er muligt at beskære i Sortedams Sø?
Vi beskærer ekstra meget i Peblinge Sø. Da søerne er forbundet, kan det være med til at begrænse mængden af næringsstoffer i Sortedams Sø.
Hvorfor kan jeg se flere vandplanter end normalt i Sortedams Sø?
Lige nu er der flere vandplanter end normalt. Der er også flere vandplanter end der optimalt skal være. De mange vandplanter hænger sammen med, at vi ikke kan beskære i Sortedams Sø for tiden. Vi arbejder på en løsning, så vi forhåbentlig snart kan genoptage beskæringen.
Mere cirkulation i vandet
Fold alle ud
Kort fortalt
Vandet i søerne kommer fra Utterslev Mose og Emdrup Sø. Vi sørger for, at vandet er tilstrækkeligt rent, inden det ledes ud i søerne, og at det ikke stiger for meget. Vi arbejder i øjeblikket på at finde nye løsninger, der kan tilføre mere vand, forbedre vandcirkulationen og give renere vand i de kommende år.
Hvordan forbedrer vi vandmiljøet i Søerne?
Vi arbejder i øjeblikket på at finde nye løsninger, der kan tilføre mere vand, forbedre vandcirkulationen og give renere vand i de kommende år.
Inden vandet pumpes videre ud i Søerne, bliver det renset for fosfor. Det understøtter en sund, økologisk balance i vandet og giver bedre forhold for både dyre- og planteliv.
Styring af vandstanden
Vi arbejder også løbende på at forbedre styringen af vandstanden i Søerne. Og vi undersøger, hvordan vi kan føre mere renset vand fra Emdrup Sø til Søerne – og samtidig forbedre vandets cirkulation. Det kan på sigt mindske antallet af alger og skabe klarere og sundere vand.
Test af nye metoder til at fjerne fosfor
Vi er ved at undersøge, hvordan nye metoder til at fjerne fosfor kan forbedre forholdene i den nordlige del af Sortedams Sø ved Østerbro.
Nye fuglesikrede skraldespandslåg
Fold alle ud
Hvorfor bliver der sat fuglesikrede låg på skraldespandene?
Der ligger affald omkring skraldespandene ved søerne. En del af affaldet stammer fra fugle, der piller skrald op af de åbne spande. I løbet af 2025 bliver der testen nogle nye låg til skraldespandende for at afhjælpe problemet.
Hvor mange låg kommer der? Og hvornår?
50 skraldespande får fuglesikrede låg. Der er tale om 50 eksisterende affaldsspande ved De Indre Søer.
Monteringen sker i løbet af det sene efterår 2025.
Har løsningen været afprøvet før?
Ja, tidligere test viser, at de fuglesikrede låg begrænser fuglenes mulighed for at trække affald op af spandene.
Trafikforsøg skal gøre strækning på Øster Søgade mere fredelig
Fold alle ud
Hvad går trafikforsøget ud på?
Strækningen på Øster Søgade bliver midlertidigt ensrettet i en afgrænset periode.
Forsøget gennemføres blandt andet på baggrund af ønsker fra lokale borgere og lokaludvalg.
Forsøget skal gøre kommunen klogere på, hvordan en permanent ensretning bedst kan gennemføres, og hvilke tiltag der kan blive nødvendige i de tilstødende kryds og veje.
Hvad omfatter trafikforsøget konkret?
- Afspærring af den ene vognbane
- Midlertidige tilpasninger af signalanlæggene i hver ende af strækningen
Er der tale om en permanent ændring?
Nej, forsøget omfatter kun en midlertidig ensretning. Der etableres ingen permanente anlæg i forsøgsperioden.
Hvornår gennemføres og evalueres forsøget?
Trafikforsøget afvikles i 2026 og evalueres i 2027. På baggrund af evalueringen udarbejdes et opdateret dispositionsforslag.