Skæve boliger
Skæve boliger bygges typisk som mindre huse eller rækkehuse. Denne type boliger giver beboerne muligheden for at leve et værdigt liv i rolige og rummelige rammer.
Beboerne i boligerne
Beboerne i de skæve boliger har ofte psykisk sårbarhed tæt inde på livet, og de har levet et hårdt liv med fx hjemløshed, arbejdsløshed, et alkoholforbrug eller andre rusmidler, begrænset kontakt til andre mennesker og fysisk slid.
Det er både mænd og kvinder, der bor i de skæve boliger. Flertallet af beboerne befinder sig aldersmæssigt midt i livet og har ressourcerne og lysten til at indgå i et fællesskab og kan klare sig i eget hjem med begrænset støtte.
Evaluering af tilbuddet viser, at beboerne er glade for at bo i boligerne, og at det er med til at forbedre deres livskvalitet og livssituation.
Video: Mød Søren, der bor i en skæv bolig
Tryghed og støtte i hverdagen
For at støtte beboerne er der tilknyttet sociale viceværter, som hjælper med at få hverdagen og fællesskabet til at fungere mellem beboerne. Det kan fx være med at få struktur i hverdagen, rydde op i boligen, håndtere post eller MitID eller styrke sociale aktiviteter blandt beboerne.
De sociale viceværter samarbejder også tæt med andre fagpersoner i det omkringliggende samfund og hjælper fx med at håndtere aftaler og kontakt til jobcenter, sundhedsvæsen eller rusmiddelbehandling.
Den tætte socialpædagogiske støtte er med til at skabe tryghed og stabilitet for beboerne og understøtter beboerne i deres udvikling og i at leve værdige liv på egne præmisser.
De sociale viceværter bidrager også til at skabe et godt og trygt miljø omkring de skæve boliger samt et godt naboskab. Derfor samarbejder de sociale viceværter tæt med boligforeningen, nærpoliti og naboer, der bor tættest på de skæve boliger.
Video: Mød Morten, der er social vicevært
Nabo til boligerne
I Københavns Kommune er der gode erfaringer med at etablere skæve boliger i byen.
Evaluering af tilbuddet viser, at der generelt er få nabokonflikter og stor velvilje og rummelighed blandt både naboerne og beboerne i de skæve boliger. Man vil som udgangspunkt hinanden det bedste.
Evalueringen viser også, at omfanget af kriminalitet ikke stiger ved opførelsen af skæve boliger. Erfaringer fra evalueringerne bringes også med videre, når der skal bygges nye skæve boliger.
Video: Mød xx, der er nabo til nogle skæve boliger (fotoeksempel)
Evalueringer af skæve boliger
Læs mere om vores erfaringer med skæve boliger i evalueringen (indsæt navn), december 2025 (der linkes til rapport)
Flere hjem til hjemløse
Københavns Kommune råder lige nu over 77 boliger fordelt i Valby, Brønshøj, Nordvest, Sydhavnen og Vestamager, og der er planer om at opføre 112 nye boliger i København frem mod 2030.
Boligerne opføres og driftes af en almen boligorganisation, men beboerne visiteres af kommunen.
Er du nabo?
Læs mere om kommende skæve boliger, og hvordan naboer og lokalområde inddrages (link til underside om nye skæve boliger og lokal inddragelse)
Spørgsmål og svar om skæve boliger
Nedenfor kan du få svar på de mest hyppigt stillede spørgsmål fra naboer i forbindelse med opførelse af nye skæve boliger.
Spørgsmål og svar
Fold alle ud
Hvorfor bygger Københavns Kommune skæve boliger?
Der er evidens for, at en permanent bolig giver hjemløse og socialt udsatte borgere langt bedre chancer for at komme ud af et rusmiddelforbrug, ensomhed og psykiske udfordringer.
Derfor er permanente boliger et bærende element i Københavns Kommunes hjemløsestrategi. Skæve boliger er én boform ud af flere, der indgår i Københavns Kommunes boligtilbud til hjemløse.
Behovet for nye boliger beregnes bl.a. ud fra hvor mange borgere, der er på venteliste til en bolig og hvor mange hjemløse, der er i København. Behovet for denne type af boliger er opgjort til 112 boliger frem mod 2030 (oktober 2025).
Hvad er kriterierne for placeringen af boligerne?
Når der kigges efter placeringer, er udgangspunktet at finde en ubebygget grund, som ikke er afsat til andre formål, fredet eller belagt med andre beskyttelsesbestemmelser.
Det skal være en kommunal grund eller en grund i et byudviklingsområde, som kommunen kan købe. Grunden skal være på mellem 1.500 og 2.000 m2, og der skal ideelt set være god afstand til andet byggeri, udsatte byområder eller eksisterende skæve boliger. Området skal også ligge tæt på indkøb og offentlig transport.
Københavns Kommune tilstræber også, at boligerne fordeles jævnt i de københavnske bydele. Ud fra det findes et antal placeringer, som herefter analyseres nærmere i forhold til støj, forurening, servitutter, byggemuligheder mv.
Hvem beslutter, hvor boligerne skal placeres?
Det er Københavns Kommune på tværs af Socialforvaltningen, Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen, der gennemfører en screening af mulige placeringer i København.
Herefter skal placeringen godkendes af politikerne i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.
Forud for den politiske behandling har Socialforvaltningen bedt om lokaludvalgets bemærkninger, som vil indgå som grundlag for den politiske beslutning.
Har kommende naboer indflydelse på proces og placering?
Efter indledende analyser af mulige placeringer, inviteres lokaludvalg og berørte borgere i lokalområdet til et informationsmøde, hvor de kan komme med input til placeringen.
Efter en politisk godkendelse af placeringen vil der blive nedsat en lokal følgegruppe, der skal være sparringspartner i den videre proces frem mod, at boligerne bygges.
Hvad er den videre proces, når placeringen er godkendt?
Hvis politikerne godkender placeringen af boligerne, skal der indgås en aftale med et alment boligselskab om opførelsen, da det er almene boligselskaber, der ejer og drifter boligerne. Herefter skal en plan for byggeriet udarbejdes og godkendes.
I nogle tilfælde skal der udarbejdes en lokalplan for området, før der kan gives byggetilladelse. I den forbindelse vil en officiel høringsproces blive sat i gang, hvor man som nabo kan komme med input.
Byggeprojektet præsenteres for naboer og lokalområde på et informationsmøde. Efterfølgende kan byggeriet gå i gang.
Hvordan skal boligerne placeres i forhold til naboer?
Boligerne etableres ideelt set i god afstand til andre boliger, da beboerne har brug for mere ro og rummelighed, end det man som udgangspunkt finder i almindelige boligmiljøer.
Er det trygt at være nabo til skæve boliger?
Alle skal kunne føle sig trygge i deres nabolag, og i Københavns Kommune er der gode erfaringer med at etablere skæve boliger i byen.
Evaluering af tilbuddet viser, at der generelt er få nabokonflikter og stor velvilje og rummelighed blandt både naboerne og beboerne i de skæve boliger. Man vil som udgangspunkt hinanden det bedste.
Evalueringen viser også, at omfanget af kriminalitet ikke stiger ved opførelsen af skæve boliger. Erfaringer fra evalueringerne bringes også med videre, når der skal bygges nye skæve boliger.
Hvem bemander og hjælper beoerne?
For at støtte beboerne er der tilknyttet sociale viceværter, som både giver individuel støtte og hjælper med at få hverdagen og fællesskabet til at fungere mellem beboerne og med naboerne.
De sociale viceværter fungerer også som bindeled mellem beboerne og forskellige støttetilbud, som Københavns Kommune tilbyder.
Hvor mange skæve boliger er der i København?
Københavns Kommune råder lige nu over 77 boliger i Valby, Brønshøj, Nordvest, Sydhavnen og på Vestamager.
Hvor er der planer om at bygge flere skæve boliger?
Det er besluttet, at der skal opføres 40 boliger i Emdrup, Bispebjerg, på Amager Øst og på Østerbro.
Derudover er der planer om at opføre 112 nye boliger i København frem mod 2030. Af de 112 er der foreløbigt fundet placering til 34 boliger i Sydhavnen og på Vesterbro.
Hvor mange år tager det at bygge skæve boliger?
Det tager mellem fem og ti år, fra man starter søgningen efter placeringer, til boligerne står færdige.