Søg

Sagsbehandling for udsatte børn og unge

Her kan du læse om hvordan sagsbehandlingen forløber, for eksempel når vi modtager en underretning eller vurderer, at der skal foretages en børnefaglig undersøgelse.

Det er Borgercenter Børn og Unge, der varetager sagsbehandlingen af sager der handler om udsatte børn og Unge i Københavns Kommune.  

Sagsbehandling for udsatte børn og unge

Modtagelse af underretninger

Når Borgercenter Børn og Unge får en henvendelse om en bekymring for et barn - en såkaldt underretning - har vi pligt til at vurdere, om barnet kan have behov for særlig støtte. Det gør vi i langt de fleste tilfælde ved at tale med forældrene først. Her drøfter vi de bekymringer, der er for barnet. Vi taler også om, hvordan forældrene selv oplever barnets trivsel og udvikling. Vi vil også tale med barnet, hvis vi vurderer, at det er nødvendigt. Hvis underretningen drejer sig om overgreb fra forældrenes side, skal vi tale med barnet, inden vi orienterer forældrene. 

Hvis Borgercenter Børn og Unge vurderer, at barnet ikke har behov for særlig støtte, lukker vi sagen igen, og vi vil ikke foretage os yderligere. Vi er dog forpligtet til fortsat at opbevare underretningen, referat af samtaler, sagsbehandlerens overvejelser m.m. Sagsbehandlere er underlagt tavshedspligt.

Børnefaglig undersøgelse

Hvis Borgercentret vurderer, at der muligvis er behov for særlig støtte, undersøger vi barnets forhold nærmere i henhold til lov om Social Service § 50. Det kaldes en børnefaglig undersøgelse. Her ser vi på barnets udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhed, fritidsforhold, venskaber, og hvad der ellers vurderes som relevant. 

Undersøgelsen foregår så vidt som muligt i dialog med forældrene. Den skal afdække hvilke ressourcer og eventuelle problemer, der er hos barnet og i familien. Undersøgelsen skal sætte os i stand til endeligt at vurdere, om der er behov for særlig støtte. Og i så fald, hvilken støtte, der bedst muligt vil kunne hjælpe barnet/familien.

Undersøgelsen indledes som udgangspunkt med, at vi taler med barnet og med forældrene. Efter aftale med forældrene, vil vi også inddrage andre personer omkring dit barn. Det kan være en lærer, en pædagog eller det kan være venner eller familie. Vi forsøger altid at få fat i forældrene, inden vi kontakter nogen. Hvis vi vurderer, at det er relevant, har vi mulighed for at få lavet en psykologisk undersøgelse af barnet.  

Ifølge loven skal den børnefaglige undersøgelse senest være afsluttet fire måneder efter, at vi har modtaget en henvendelse om, at nogen er bekymret for et barn. I særlige tilfælde kan vi iværksætte støtteforanstaltninger, inden den børnefaglige undersøgelse er færdig.

Hvis der er alvorlig bekymring for barnets sociale eller sundhedsmæssige forhold, kan vi i særlige tilfælde iværksætte en børnefaglig undersøgelse uden forældrenes accept.

Hvis undersøgelsen viser, at barnet ikke har behov for særlig støtte, lukkes sagen. Selvom sagen lukkes, har familien mulighed for at få rådgivning hos borgercentrets familie- eller ungerådgivning, hvis der er behov for det. Vi kan også hjælpe med at henvise til organisationer, hvor man kan få hjælp.

Efter den børnefaglige undersøgelse - muligheder for støtte

Hvis den børnefaglige undersøgelse viser, at der er behov for særlig støtte, udarbejder vi en handleplan. Handleplanen beskriver formålet med støtten, konkrete mål for støtten, og hvordan der skal arbejdes for, at barnet kan udvikle sig og trives.

Som forælder kender man sit barn bedst, og man har en afgørende rolle i barnets liv. Derfor er vores fokus altid, hvordan vi kan støtte forældre og familie i at bruge deres styrker og ressourcer til at løse de problemer, familien står med. Det betyder, at den børnefaglige undersøgelse og udarbejdelsen af handleplanen, foregår i tæt samarbejde med forældrene.

Når handleplanen er færdig, træffer vi en afgørelse om, hvilke støtteforanstaltninger vi fagligt vurderer, er det bedste for barnet. Er forældrene uenige i vores afgørelse, har de mulighed for at klage.

Efter foranstaltningerne er sat i gang, vil de løbende blive tilpasset barnets aktuelle behov. Det sker som udgangspunkt i samarbejde med forældrene. Ifølge loven skal vi senest vurdere støtteforanstaltningerne tre måneder efter, at de er iværksat og derefter hver sjette måned.

Barnets sag lukkes igen, når vi vurderer, at det ikke længere har brug for særlig støtte. En sag kan vare fra et par måneder til flere år.
 

Hvilke rettigheder har jeg?

Hvis du har forældremyndigheden over dit barn, har du en række rettigheder. De samme rettigheder gælder for unge over 15 år:

  • Du må tage en anden person med til møderne med borgercentret. Det kaldes en bisidder og kan fx være en ven eller et familiemedlem. Bisidderen må støtte dig, men ikke tale på dine vegne.
  • Du kan også vælge at lade en anden tale din sag. Så deltager den anden i møder og træffer beslutninger på dine vegne eller sammen med dig. Det kaldes en partsrepræsentant. Du skal dog være opmærksom på, at myndigheden kan kræve, at du skal medvirke personligt, når det har betydning for sagens afgørelse, jf. § 8. Stk. 1. i Forvaltningsloven.   
  • Hvis vi kender navnet på den person, der har henvendt sig til os med en bekymring for dit barn, har du som udgangspunkt ret til at oplyst navnet. Og du har altid ret til at få at vide præcis, hvad bekymringen handler om. 
  • For at sikre dig den bedste mulighed for at varetage dine egne interesser, har du som udgangspunkt ret til at blive hørt ift. de oplysninger som kommunen er i besiddelse af, inden der træffes afgørelse i din sag. Dette kaldes partshøring.
  • Du kan som part i en sag som udgangspunkt forlange at blive gjort bekendt med alle sagens akter. Dette kaldes aktindsigt.
  • Ligeledes skal kommunen, når de i afgørelsessager modtager oplysninger, der er af betydning for sagens afgørelse, lave notat om indholdet af oplysningen. Dette kaldes notatpligt. Notatpligten gælder uanset, hvilken måde kommunen bliver bekendt med oplysningen.
  • Det er kommunen, som er ansvarlig for at tilvejebringe sagens oplysning. Kommunen skal således tilvejebringe de oplysninger, der i det enkelte tilfælde er nødvendigt og tilstrækkeligt for at kunne træffe en korrekt og materielt rigtig afgørelse. Dette kaldes officialprincippet eller oplysningsprincippet.

Du har ret til at klage over vores afgørelser. Vi har pligt til at fortælle dig, hvilke muligheder du har for at klage.

Hvis du ikke forstår tilstrækkeligt dansk, har du ret til tolkning under møderne. Fortæl os, hvis du har brug for tolk, så sørger vi for at bestille en.

Hvis man ikke har del i forældremyndigheden over sit barn, har man færre rettigheder:

  • Man har ikke ret til at blive hørt, inden der træffes afgørelser. Man har som udgangspunkt heller ikke ret til at klage over afgørelserne.
  • Hvis ens barn er anbragt, har man ret til at klage over afgørelser om ens samvær med barnet.
  • Man har ret til at få at vide, hvordan det går med ens barn. Herunder en ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, fx en skoleudtalelse eller dokumenter fra social- og sundhedsvæsenet. Det gælder dog ikke, hvis vi vurderer, at det vil være til skade for barnet. 
  • Man har ret til at få udleveret det materiale i barnets sag, hvor ens navn eller person er nævnt.
     

Du kan læse mere om lovgrundlaget på Socialministeriets hjemmeside eller på retsinformation.dk.

Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, så spørg os til råds på tfl. 33 17 42 24.

Forvaltningsloven

Socialministeriets hjemmeside sm.dk

retsinformation.dk

 

Hvem behandler min sag?

Hvis det må antages, at et barn eller ung har behov for særlig støtte, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold, jf. § 50 i serviceloven.

Barnets opholdskommune har pligt til at yde hjælp efter kapitel 11 i lov om social service, jf. retssikkerhedslovens §  9a stk. 4.

Borgercenter Børn og Unge består af 6 lokale enheder, der tilsammen dækker København. Det vil være den lokale enhed, der dækker det, hvor barnet bor, der vil behandle dit barns sag.
 

Hvad sker der, når barnet fylder 18?

Når barnet fylder 18 år, bliver sagen som udgangspunkt overført til Borgercenter Voksne. 

Hvis barnet opfylder en række betingelser har det muligt at komme i efterværn.

Efterværn er et tilbud om støtte til unge i alderen 18 til 22 år, der umiddelbart op til deres 18. år har haft en fast kontaktperson eller været anbragt uden for hjemmet. Formålet med efterværn er at bidrage til, at de unge støttes til at etablere en selvstændig tilværelse på lige fod med andre unge.

Læs om efterværn på socialstyrelsen.dk

Hvis du vil klage

Hvis du ønsker at klage over en afgørelse Borgercenter Børn og Unge har truffet, skal vi have modtaget klagen senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen.

Skriv eller ring til:

Borgercenter Børn og Unge – Staben
Griffenfeldsgade 44
2200 København N.
33 17 42 24

Du kan også sende din klage med digital post. Læs mere på denne side. Bemærk, du skal bruge dit NemID, for at sende sikker, digital post

Hvis vi giver dig medhold i din klage, skal vi sende dig en ny afgørelse inden 4 uger.
Hvis vi ikke ændrer vores afgørelse, giver vi dig besked om det og sender klagen videre til Ankestyrelsen inden 4 uger. 

Hvis vi ikke kan overholde fristen på 4 uger, skal du have besked om det. Du skal i så fald også have at vide, hvornår vi regner med at kunne sende klagen videre til Ankestyrelsen.

Hvis vi kun kan give dig delvist medhold i din klage, får du besked om det. Du skal så svare os inden 4 uger, hvis du stadig ønsker at klage. Vi sender så din klage videre til Ankestyrelsen inden 14 dage.

Når vi videresender en klage til Ankestyrelsen, så vedlægger vi de dokumenter, der er brugt ved kommunens afgørelse af sagen. Det kan fx være en ansøgning, økonomiske oplysninger, lægeerklæringer, journalnotater m.v.

Ankestyrelsen sender dig straks en kvittering, når den har modtaget din klage fra os.  

Nogle sager kan ikke behandles af Ankestyrelsen. Det kan være, fordi klagefristen er overskredet, eller fordi Ankestyrelsen ikke kan tage stilling til det klagen handler om. Hvis Ankestyrelsen ikke kan behandle sagen, får du besked om det hurtigst muligt.

Du kan altid spørge din sagsbehandler om mulighederne for at klage.