Søg

Digital Post fra offentlige myndigheder

Du har med ny Digital Post flere muligheder for at modtage din post fra offentlige myndigheder.

Tandpleje for børn og unge

Børn og unge kan få gratis tandpleje, indtil de fylder 18 år. Du og dit barn bliver automatisk indkaldt, når det er tid til besøg på tandklinikken.

Småbørn

Når dit barn er ca. 1 år indkaldes det automatisk til sit første besøg på tandklinikken. Herefter indkaldes barnet efter behov.

Personalet i Børne- og Ungdomstandplejen deltager gerne i forældremøder i vuggestuer, dagplejegrupper og børnehaver for at fortælle om tænder og tandpleje.

Skolebørn og unge

Hvis du har et skolebarn, går barnet som udgangspunkt til tandlæge på en klinik på skolen eller på en klinik i nærheden. Som forælder er du velkommen til at være med. Når dit barn er gået ud af skolen, vil det fortsat automatisk blive indkaldt til undersøgelse og behandling, indtil det fylder 18 år.

Undersøgelse og behandling tager udgangspunkt i dit barns behov. Derfor bliver barnet indkaldt med 12-24 måneders mellemrum. Ved særlige behov indkaldes der oftere.

Tandregulering

Skulle dit barn have tandstillingsfejl, der skader tænderne eller giver en dårlig tyggefunktion, får det tilbud om tandregulering. Tandplejen kan ikke tilbyde at rette tænderne, hvis problemet er rent kosmetisk.

Specialtandpleje

Funktionshæmmede børn og unge, der bor hjemme, kan blive behandlet på en klinik med specialuddannet personale. Barnet kan fortsætte i den kommunale tandpleje, efter det er fyldt 18 år.

Frit valg i Børne- og Ungdomstandplejen

Der er frit valg mellem Børne- og Ungdomstandplejens tandklinikker.

Du og dit barn kan også vælge at modtage det kommunale tilbud om tandpleje hos en anden kommunal tandpleje eller hos en privatpraktiserende tandlæge. Hvis I vælger en privatpraktiserende tandlæge, er der en egenbetaling på 35 % for børn og unge under 16 år.

Unge på 16 og 17 år kan vælge at gå hos en privatpraktiserende tandlæge uden egenbetaling. Kontakt Børne- og Ungdomstandplejen for mere information og for at lave en aftale.

Kontakt

Telefontider

Mandag

08:00 - 15:00

Tirsdag

08:00 - 12:00

Onsdag

08:00 - 12:00

Torsdag

08:00 - 12:00

Fredag

08:00 - 12:00