Søg

Raskmelding: Hvis du er i job

Når du er klar til at begynde i dit job igen helt, skal du raskmelde dig. Det gør du her på siden.

Hvad er forskellen på fuld og delvis raskmelding?

Fuld raskmelding

Når du har genoptaget dit arbejde og dit fravær er på mindre 4 timer om ugen, har din arbejdsgiver ikke længere ret til refusion.

Delvis raskmelding

En delvis raskmelding betyder, at du har genoptaget dit arbejde, men at du arbejder færre timer, end du plejer. En forudsætning for at have ret til sygedagpenge er, at sygefraværet er på mere end 4 timer om ugen.

Hvis du og/eller vi i jobcentret vurderer, at du kan genoptage dit arbejde delvist, skal vi i samarbejde med dig og din arbejdsgiver lave en aftale om dette.

Når du er delvist raskmeldt, skal vi stadig følge op på din sag.

Sådan er din økonomi som delvist raskmeldt

Hvis du får løn under sygdom, kompenserer vi din arbejdsgiver for de timer, du ikke arbejder.

Kompensationen svarer til sygedagpengesatsen. Hvis du ikke får løn under sygdom, men i stedet modtager sygedagpenge, vil du få udbetalt sygedagpenge for de timer, hvor du ikke får løn.

Hvis du skal raskmeldes delvist eller ønsker at blive delvist raskmeldt

Vi anbefaler dig at tale med din arbejdsgiver og/eller os i jobcentret om dine muligheder for at blive delvist raskmeldt.

Det kan også være en god idé at tale med din tillidsrepræsentant.

Kontakt

Jobcenter København (sygemeldt)

Gammel Køge Landevej 43

2500 Valby

Åbningstider

Mandag

08:30 - 16:00

Tirsdag

08:30 - 16:00

Onsdag

08:30 - 16:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 14:00

Telefontider

Mandag

08:30 - 16:00

Tirsdag

08:30 - 16:00

Onsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 16:00

Fredag

08:30 - 15:00