Få en ny vielsesattest

Er din vielsesattest blevet væk? Se her, hvordan du får en ny.

Vielseskontoret kan hjælpe dig, hvis du er:

  • borgerligt viet i København eller
  • viet i et trossamfund i København.

Er du gift i i den danske folkekirke, skal du i stedet kontakte den kirke, hvor I blev gift. 

Sprog: Du kan få vielsesattesten på dansk eller i en international version (på dansk, engelsk, spansk, fransk og tysk).

Pris: Vielsesattesten er gratis. 

Dokumentation for at du er gift

Hvis det er mere end tre måneder siden, du er blevet gift, vil det stå på attesten, at I ikke nødvendigvis stadig er gift. 

Har du behov for at dokumentere, at I stadig er gift, skal du bruge en civilstandsattest i stedet for.

Civilstandsattesten bestiller du gennem den selvbetjeningsløsning, som også bruges til at bestille bopælsattest. Når du anmoder om en bopælsattest, kan du få information om civilstand inkluderet.  

Bestil bopælsattest (borger.dk)

Sådan får du en ny vielsesattest

Skriv til Vielseskontoret via Digital Post eller brev. Du finder kontaktinformation under 'Kontakt'.

Du skal oplyse:

  • År og dato for vielsen, så præcist som muligt
  • Jeres navne på vielsestidspunktet
  • CPR-numre eller fødselsdatoer
  • Om du ønsker attesten tilsendt med Digital Post eller fysisk post. Hvis du vælger fysisk post, skal du oplyse den adresse, vielsesattesten skal sendes til
  • Om du ønsker en dansk eller en international vielsesattest

Vielseskontoret sender vielsesattesten afsted til dig inden for tre-fire uger.

Vielsesattest for en anden?

Fold alle ud

Sådan søger du om vielsesattest på en andens vegne

Du skal have en fuldmagt fra en af personerne på vielsesattesten. Det skal være en fysisk fuldmagt, som du sender til Vielseskontoret pr. brev eller digitalt (scan eller fotografi). 

Vielseskontorets kontaktinformation findes under 'Kontakt'. 

Find skabelon for fuldmagt

Kontakt

Vielseskontoret

Rådhuspladsen 1

1550 København V

Åbningstider

Mandag

Lukket

Tirsdag

09:00 - 16:00

Onsdag

09:00 - 16:00

Torsdag

09:00 - 16:00

Fredag

09:00 - 16:00

Telefontider

Mandag

Lukket

Tirsdag

10:00 - 12:00

Onsdag

Lukket

Torsdag

10:00 - 12:00

Fredag

10:00 - 12:00

Vil du møde personligt i Vielseskontoret, skal du henvende dig i butikken ved Rådhusets hovedindgang.

Om lørdagen afholdes vielser, men kontoret er ikke åbent for personlige henvendelser.

Vielseskontoret holder lukket på følgende dage:

1. januar; 17., 18. & 21. april; 1. & 29. maj; 5. & 9 juni; 24., 25., 26. & 31 december 2025