Tilslutningspligt til fjernvarme og dispensationsmuligheder

I København er der tilslutningspligt til fjernvarme.

Tilslutningspligt betyder, at ejere af matrikler med tinglyst tilslutningspligt er forpligtet til at bidrage økonomisk til det kollektive fjernvarmenet. Bidraget kaldes for tilslutningsafgiften eller effektbidraget og opkræves af HOFOR.

Enfamiliehuse og andre ejendomme med et varmebehov på mindre end 250kW er ikke forpligtet til at aftage fjernvarme, men kan frit vælge fx en varmepumpe. 
Dog vil de boliger og ejendomme med tilslutningspligt til fjernvarme forsat være forpligtet til at betale effektbidrag - uanset om der aftages fjernvarme eller ej.
 

Dispensation

Forvaltningen kan i få tilfælde meddele dispensation fra tilslutningspligten og dermed give fritagelse fra effektbidraget, fx til: 

  • Et nyt enfamiliehus, der kan dokumentere lavenergistatus
  • Midlertidige mindre bygninger, såsom skolepavilloner
  • Andre særlige tilfælde ud fra en konkret vurdering

 

Sådan søger du om dispensation fra tilslutningspligten

Hvis du vil søge om dispensation til et nyt lavenergihus, skal du gøre det samtidig med din byggeansøgning via ansøgningsportalen Byg og Miljø.

Din ansøgning skal være skriftlig begrundet og vedlagt en energirammeberegning, som viser, at lavenergibestemmelserne i byggereglementet er opfyldt.

Læs mere om byggetilladelse til enfamiliehuse

Hvis din dispensationsansøgning ikke hænger sammen med en aktuel byggesag, kan du sende din ansøgning til Københavns Kommune via ”Kontakt” på denne side.

 

Varmeprojekter i store bygninger

For ejendomme med et varmebehov over 250kW gælder det, at kommunen skal godkende varmeprojektet, hvis der ønskes at opvarme med andet end fjernvarme. 
Dette kræver en fyldestgørende ansøgning, der efterlever §16 i projektbekendtgørelsen. 
Bilag 1 i projektbekendtgørelsen angiver godkendelsespligtige projekter.

 

Hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning, er du velkommen til at ringe til os.

Du kan læse mere og finde svar på spørgsmål om fjernvarme på HOFORs hjemmeside

Bekendtgørelser

Læs mere om betingelserne for dispensation i Tilslutningsbekendtgørelsens § 9, og mere om ansøgningskrav og godkendelsespligtige varmeprojekter i Projektbekendtgørelsen med tilhørende vejledning.

Kontakt

Virksomheder og VVM

Njalsgade 13

2300 København S

Telefontider

Mandag

09:00 - 16:00

Tirsdag

09:00 - 16:00

Onsdag

09:00 - 16:00

Torsdag

09:00 - 16:00

Fredag

09:00 - 16:00