Boligredegørelsen

Boligredegørelsen samler og præsenterer de væsentligste fakta om boligmarkedet i Københavns Kommune.

I Boligredegørelsen 2025 er der fokus på:

  • Stigende boligpriser: Siden 2010 er priserne på ejerlejligheder i København næsten tredoblet. Siden 2013 er stigningen dobbelt så høj i København som i Aarhus.
  • Boligbehovet i fremtiden – herunder i et klimaperspektiv: Københavns befolkning forventes at vokse med omkring 113.000 personer frem mod 2060, hvilket vil kræve etablering af ca. 77.000 nye boliger for at dække boligbehovet. Der er klimapotentiale i at bygge nyt til lavemissionsklassen eller ved at omdanne erhverv eller loftarealer til boliger, men potentialet er begrænset.
  • Ældre og unges boligpræferencer: Ældre flytter sjældent, bl.a. fordi de har en stærk tilknytning til deres bolig og lokalområde samt fordi det er svært at finde en økonomisk attraktiv bolig. Unge flytter i mindre grad til København, især fordi det er dyrt og svært at finde en bolig.
  • Andre europæiske storbyer: Wien, Oslo og Amsterdam har oplevet lignende udvikling som København med høj befolkningsvækst og stigende boligpriser, men byerne har forskellige forudsætninger og tilgange til håndteringen af udfordringerne.

Boligredegørelsen 2025