Du er her

Ny vielsesattest

Har I mistet jeres vielsesattest, kan I få en kopi af vielsesattesten gennem Københavns Kommune.

Hvis I er blevet viet på Københavns Rådhus eller hos et anderkendt trossamfund med adresse i Københavns Kommune (dog ikke kirker), og har I mistet jeres vielsesattest, kan I få en kopi gennem Københavns Kommune. Det koster ikke noget. 

Vielsesattesten er på dansk. I kan få en international vielsesattest, hvis I har brug for dette. En international vielsesattest er både på dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk. 

Sådan får I en kopi af jeres vielsesattest

Skriv til Rådhusoplysningen via Digital Post . Hav dit NemID parat. I skal huske at oplyse:

  • Datoen for jeres vielse
  • Jeres navne
  • Jeres cpr-nummer eller fødselsdato
  • Jeres adresse som vielsesattesten skal sendes til
  • Om I ønsker dansk eller international vielsesattest. 

Se svartider fra Rådhusoplysningen under "Så hurtigt får I svar"

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.