Ældrerådsvalg

Vil du have indflydelse på ældres forhold i Københavns Kommune, kan du stille op til Københavns Ældreråd.

Stil op til Københavns Ældreråd

Vil du have indflydelse på ældres forhold i Københavns Kommune, kan du stille op til Københavns Ældreråd. Ældrerådet er ældre københavneres direkte talerør til kommunens politikere og består af 25 medlemmer, som er valgt for en 4-årig periode.

8.-29. oktober 2024 er der valg til Københavns Ældreråd. Alle, som bor i Københavns Kommune og er fyldt 60 år senest 29. oktober 2024, har stemmeret og kan stille op som kandidat til Ældrerådet.

Sådan stiller du op til Københavns Ældreråd 

Du kan stille op som kandidat til Københavns Ældreråd, hvis du bor i Københavns Kommune og er fyldt 60 år senest 29. oktober. Du stiller op som enkeltperson og ikke som repræsentant for et parti, en organisation eller lignende. For at stille op skal du desuden have 5-10 stillere, som støtter dit kandidatur. Læs mere herunder.

Fristen for at melde sig som kandidat er tirsdag 27. august 2024 kl. 12.00.

Du kan melde dig som kandidat til Ældrerådet via linket her:

Opstillingen foregår via MitID.

Når du melder dig som kandidat, skal du give en kort begrundelse for, hvorfor du stiller op til Københavns Ældreråd. Din begrundelse kommer til at fremgå af stemmesedlen. Det er også muligt at skrive en længere tekst, der vil fremgå af hjemmesiden.

På stemmesedlen står du som udgangspunkt med dit for- og efternavn. Hvis du har andre ønsker, fx at det er dit for- og mellemnavn, der benyttes, kan du skrive det i opstillingsformularen.

På stemmesedlen vil der også være et billede af hver kandidat. Du kan uploade et billede direkte på opstillingssiden. Du har også mulighed for at få taget et billede til stemmesedlen efter opstillingsperioden, som slutter 27. august. Du modtager mere information om dato og sted, når opstillingsperioden er udløbet.  

Stillere

For at kunne stille op skal du have 5-10 stillere. Stillere er personer, der støtter din opstilling til valget. Stilleren skal bo i Københavns Kommune, og skal være fyldt 60 år senest den 29. oktober 2024. Man kan kun være stiller for én kandidat ved valget. 

Skriv navn og e-mail på dine stillere i opstillingsformularen, når du melder dig som kandidat. Herefter får hver stiller en mail med et link, hvor de skal bekræfte med MitID, at de vil være stiller for dig.

Har du ikke mulighed for at tilmelde dig via MitID?

Bemærk, at hvis du benytter denne version af kandidatanmeldelsen og stillerlisten, vil du ikke have mulighed for at logge ind på valgsystemet. 

Det vil være muligt at fremsende en længere kandidattekst til hjemmesiden. 

De udfyldte dokumenter sendes til Københavns Kommune via sikker mail. Klik på ”Skriv sikkert til os (borger)” nederst på siden til indsendelse af sikker mail.

Hvis du ikke har mulighed for at sende dokumenterne digitalt, kan du aflevere dem fysisk på Nyropgade 3, 1602 København på disse datoer: 

  • 19. august, kl. 8.00-10.00
  • 20.-22. august, kl. 13.00-15.00
  • 26.-27. august, kl. 9.00-11.00

Henvend dig i receptionen og oplys, at det drejer dig om Ældrerådsvalget. 

Adviser os derudover gerne om, at du vil aflevere din kandidatanmeldelse fysisk og oplys tidspunkt. Så er vi klar til at tage imod dig. Benyt mailadressen valg@kk.dk

Kandidatanmeldelse og stillerliste (benyt, hvis du ikke har mulighed for at bruge MitID)

Kontakt

Valgsekretariatet

Læs mere om Ældrerådets arbejde

Har du spørgsmål?

Læs mere om Ældrerådet og dets arbejde her: Om Ældrerådet | Københavns Ældreråd (kk.dk).

 

Kontakt valgsekretariatet på valg@kk.dk, hvis du har spørgsmål til, hvordan du stiller op som kandidat eller til valget til Ældrerådet.

 

Har du spørgsmål til Ældrerådets arbejde, så skriv til aeldreraadet@suf.kk.dk