Workshops og oplæg
Underviser du på en skole i København, og kunne du tænke dig et eller flere spændende workshops for din klasse om medborgerskab, fællesskaber, kritisk tækning, online færden og meget mere?
Forløbene giver eleverne mulighed for at reflektere via bl.a. dialog, gruppearbejde, øvelser og film.
Se de aktuelle workshops mv., som udbydes gratis til københavnske skoler i 2025- 2026.
I oversigten finder du beskrivelser af forløbene, klassetrin, varighed og kontakt for booking af workshops mv. Det er altid muligt at kontakte organisationerne, hvis du har nogle spørgsmål til de forskellige workshops.
Sådan booker du en workshop
Du booker forløbene direkte hos den enkelte organisation. Find kontaktinformationer om de enkelte organisationer under hvert forløb.
Spørgsmål til rammerne?
Har du spørgsmål vedr. rammerne for at benytte tilbuddene, er du velkommen til at kontakte Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ved at skrive til forebyggelse@kk.dk. eller ringe på 40 20 71 98
Aktuelle tilbud for alle skoler
Fold alle ud
Tolerance i mangfoldige børnefællesskaber - Ayaz Shah
Hvordan kan vi forstå og acceptere idéer, tanker og verdensbilleder, der adskiller sig fra vores egne?
I denne workshop inviteres eleverne til at udforske deres egne værdier og fordomme gennem refleksion og interaktive skuespiløvelser, hvor de træder i andres sko.
Sammen undersøger vi hverdagens stereotyper og analyserer deres oprindelse, bl.a. med en kreativ opgave, hvor eleverne designer "deres menneske" med fokus på egenskaber, kompetencer og talenter fremfor ydre idealer.
Workshoppen afsluttes med et fælles klasseprodukt, der symboliserer elevernes vision for tolerance og fællesskab.
Organisation: Ayaz Shah
Klassetrin: Mellem- og udskoling
Varighed og sted: 4 timer på skolen
Kontakt for booking:
Nilab Totakhil: nilab.totakhil@gmail.com, tlf.: 53 66 53 65
Kunstig intelligens og kritisk tænkning - Center for Digital Dannelse
Forløbet består af halvanden times workshop om kunstig intelligens og kritisk tænkning målrettet en enkelt klasse.
Indhold
Eleverne introduceres til digital dannelse med fokus på kritisk tænkning og kunstig intelligens. De lærer om, hvordan AI påvirker vores forståelse af information.
Læringsudbytte
Eleverne får indsigt i, hvordan medborgerskab og demokrati hænger sammen med kritisk brug af teknologier, samt hvordan de navigerer i en digital verden med misinformation og bias.
Form
Workshoppen kombinerer vidensdeling, dialog og øvelser og inddrager elevernes perspektiver aktivt.
Organisation: Center for Digital Dannelse
Klassetrin: Udskoling
Varighed og sted: 1,5 time på skolen
Kontakt for booking:
Mikline Roman mikline@digitaldannelse.org telefon 29 91 60 89
Fordomme og fællesskaber – en workshop om demokratisk dannelse (ung-til-ung) - Center for Digital Pædagogik
Denne workshop bygger på ung-til-ung undervisning. Unge oplægsholdere fra Center for Digital Pædagogik (18-25 år) engagerer eleverne gennem inddragende oplæg og dialogskabende aktiviteter.
Målet er at styrke elevernes evne til at reflektere over egne holdninger, udvikle kritisk tænkning og åbent diskutere følsomme emner. Det skal gøre dem mere bevidste om, hvordan de skaber inkluderende fællesskaber med plads til forskellighed og respekt for alle.
Gennem praktiske øvelser arbejder eleverne med at forstå og anerkende mangfoldigheden i samfundet. De får værktøjer til at forvalte ytringsfrihed og demokratisk magt på en måde, der bygger bro frem for at skabe skel.
Vi adresserer udfordringer som grænsesøgende humor, diskriminerende holdninger og intolerance.
Workshoppen gør eleverne i stand til at genkende og håndtere disse problematikker, samtidig med at de lærer at tage ansvar og handle konstruktivt i deres egne fællesskaber.
Organisation: Center for Digital Pædagogik
Klassetrin: Udskoling
Varighed og sted: 3 time på skolen
Kontakt for booking: Kommer snarest!
Fortællinger fra unge med flugterfaringer - Dansk Flygtningehjælp Ungdom
Gennem fortælling og dialog giver Fortællerne i Dansk Flygtningehjælp Ungdom (DFUNK), eleverne indsigt i, at livet som ung i Danmark kan se ud på mange forskellige måder.
Hver fortælling er forskellig. De giver blandt andet perspektiver på livet på flugt, midlertidighed, rettigheder, aktivisme, uddannelse, relationer og identitet. Det handler om mødet med det danske samfund, og om håb og drømme for fremtiden.
Fælles for alle historierne er, at de giver et indblik i aspekter af livet som ung med flugterfaringer, som ofte under- og misrepræsenteres i de danske medier.
Besøget består af cirka 15 minutters oplæg efterfulgt af 45 minutter, hvor eleverne får mulighed for at indgå i dialog og stille spørgsmål til Fortælleren. På den måde får det de unge til at tænke over og arbejde med, hvad de har hørt.
Forud for oplægget modtager klassen et forberedelsesark, som skal åbne for en samtale om, hvad det betyder at skabe et trygt rum for hinanden og for andre.
NB: Skolen kan forvente mindre transportudgifter - men i så fald, aftales dette på forhånd med skolen.
Organisation: Dansk Flygtningehjælps Ungdom
Klassetrin: Udskoling
Varighed og sted: 1 timer på skolen
Kontakt for booking: Olivia Lincoln olivia@dfunk.dk , telefon: 26 23 33 93
Indre grænser - Center for Psykisk Sundhed og Forebyggelse
Forløbet 'Indre Grænser' handler om det psykologiske begreb om grænser. Det skal støtte eleverne i at kunne udtrykke egne grænser.
De unges evne til at kunne mærke og sætte grænser er afgørende for at støtte udviklingen af et socialt miljø med respekt og forståelse.
Forløbet tager afsæt i 35 filmklip, hvor unge taler om at have, mærke og udtrykke grænser. Til hver film er der små tekster med arbejdsspørgsmål.
Undervisningen består af individuel refleksion, gruppearbejde, samtale i klassen og sparring med underviseren.
Organisation: Center for Psykisk Sundhed og Forebyggelse
Klassetrin: Mellem- og udskoling
Varighed og sted: 2 timer på skolen
Kontakt for booking: Malthe Beck contact@aviarchive, telefon: 60 22 33 78
Vores rettigheder - Børns Vilkår
Gennem film, dialog og gruppeaktiviteter arbejder vi med, hvordan børn og unge kan bruge deres rettigheder i konkrete situationer. og hvad børn og unge kan gøre for, at de selv og andre børn og unge får respekteret deres rettigheder.
Workshoppen for 4.-6. klasse fokuserer på cases og konkrete situationer om børns ret til fx omsorg, tryghed, privatliv, religionsfrihed, fritidsliv og medbestemmelse.
Workshoppen for 7.-9. klasse fokuserer på, hvordan situationer om begrænsende normer og negativ social kontrol bryder med unges rettigheder. Der tilbydes et opfølgende undervisningsmateriale, som klassen kan bruge til at følge op på besøget.
Organisation: Børns Vilkår
Klassetrin: Mellem- og udskoling
Varighed og sted: 1,5 timer på skolen
Kontakt for booking: Lone Smidt skole@bornsvilkar.dk, telefon: 24 76 27 72
DET' MIT LIV - ELLER ER DET? - C:NTACT
Forestillingen hedder 'DET’ MIT LIV – ELLER ER DET?´. Den viser den sociale kontrols mange ansigter med fortællinger fra unge, der har været udsat for negativ social kontrol. Oplev to sider af samme sag, når C:NTACT præsenterer historier om social kontrol – både fra forældre og børn.
Udover muligheden for at booke en forestilling, findes der også undervisningsmateriale til lærere og elever med redskaber til at tale om social kontrol.
Organisation: C:NTACT
Klassetrin: Udskoling
Varighed og sted: 1,5 timer på skolen eller på Edison teatret (Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg C)
Kontakt for booking: Mary Tesfay mary@contact.dk, telefon: 26 31 20 51
Hvem bestemmer, hvem der bestemmer? - Formidlingsenheden, Økonomiforvaltningen
Forløbet er et spilbaseret undervisningsforløb om kommunalt demokrati. Eleverne får til opgave at lægge det kommunale budget med KBH KRONER. Kan de blive enige, inden tiden løber ud? Bagefter reflekterer klassen, i fællesskab med de voksne, over, hvem der bestemmer, hvem der bestemmer.
Hvem kan stemme på Borgerrepræsentationen, og hvilke forpligtelser har man, hvis man bliver valgt ind? Eleverne snakker om, om de ville gøre noget anderledes, hvis de bestemte – og i så tilfælde, hvad?
Eleverne forlader Rådhuset, med en udvidet forståelse for processen omkring det kommunale demokrati. Ved at lære gennem leg og spil, får eleverne ligeledes et indblik i, hvordan Borgerrepræsentationen arbejder, og hvad et kommunalt budget er. Forløbet er særligt, fordi det fokuserer på det kommunale demokrati.
Eleverne bliver inviteret indenfor i Borgerrepræsentationens lokaler, og får lov at lege med det kommunale budget i miniformat. Rammerne på Rådhuset er centrale for forløbet.
Organisation: Formidlingsenheden v. Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune.
Klassetrin: Mellemtrin og udskoling
Varighed og sted: 2 timer på Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, 1550 København
Kontakt for booking: Emilie Vejlgård Hansen ak34@kk.dk Telefon: 21 14 65 93
Fremtiden på spil - Karriereindsatsen Danmark
"Fremtiden på Spil" er et engagerende læringsspil, hvor elever arbejder sammen i grupper. De skal udforske fremtidsdrømme og forstå, hvordan forskellige valg og kompetencer påvirker livsveje.
Eleverne følger en karakter fra 15 til 30 år og træffer valg om drømme, karriereveje og mål. Der er en facilitator, der guider dem gennem spillet og sikrer refleksion og dialog.
Spillet skaber en tryg ramme, hvor eleverne lærer at respektere forskellighed og forstå, at samfundet afhænger af mange forskellige roller.
Udbyttet er både en styrket forståelse af egne fremtidsmål og en øget respekt for andres valg og drømme. Gennem samarbejde i grupper udvikler eleverne kritisk tænkning, selvindsigt og et bredere perspektiv på de mange muligheder, livet tilbyder.
Organisation: Karriereindsatsen Danmark
Klassetrin: Udskoling
Varighed og sted: 2 timer på skolen
Kontakt: Niklas Nørgaard (nn@kidk.dk, Telefon: 41 65 65 65
Kampen om byen - Københavns Museum
Forløbet tager udgangspunkt i nogen af de protestbevægelser, der har været i København fra midten af 1900-tallet og frem til i dag. Det kan fx være Slumstormerne, Børnemagt og Bevar Amager Fælled.
Vi kommer ud i klassen og medbringer relevante kilder fra museets samling, som eleverne skal arbejde med. Det vil fx foregår som en rollebaseret debat. Eleverne får kendskab til eksempler på interesse-fællesskaber, der gennem tiden har benyttet aktivistiske metoder for at få indflydelse på livet i byen og udviklingen af København.
Formålet er at styrke elevernes forståelse for demokratiske processer, og gøre dem bevidste om medbestemmelse og demokratiske handlemuligheder.
Organisation: Københavns Museum
Klassetrin: Udskoling
Varighed og sted: 2 timer på skolen
Kontakt: Marie Andersson qf0d@kk.dk, Telefon: 29 10 22 81
MEDUSA – et rollespil om sande og falske nyheder, ENIGMA (Mere end Kosher og Kalot! - Jødisk Informationscenter)
MEDUSA er et læringsspil om journalistik, mediedækning og kildekritik. Eleverne spiller nyhedsjournalister, der skal dække en konflikt i det fiktive land, Uturgien.
Eleverne oplever, hvordan online nyheder produceres og får redskaber til at forholde sig kritisk.
spillet understøtter læringsmålene i det tværgående tema 'It og medier' med fokus på elevpositionerne: ´Eleven som kritisk undersøger´, ´analyserende modtager´ og ´målrettet producent´.
Organisation: ENIGMA (Museum for post, tele og kommunikation)
Klassetrin: Udskoling
Varighed og sted: 4 timer på ENIGMA museum (Øster Allè 3, Kbh Ø)
Kontakt: Mads Dancker Danielsen mdd@enigma.dk, Telefon: 61 66 15 57
Mere end Kosher og Kalot! - Jødisk Informationscenter
Tag klassen med til synagogen i København
Dig og din klasse kan:
- Se og røre en torahrulle
- Opleve synagogens stemning, historie og klang
- Høre om livet som jøde i Danmark
Vi tilbyder forløbene:
- Jødedom – religion og ritualer
- Dansk jøde i dag
- Flugt og forfølgelse
Besøg i synagogen kan bookes af skoleklasser fra 3. klasse til 3.g.
Vi kan også komme ud til jer!
Organisation: Jødisk Informationscenter
Klassetrin: Mellem- og udskoling
Varighed og sted: 2 timer på skolen eller besøg i synagogen i Krystalgade
Kontakt: jic@mosaiske.dk
Gæstelærerbesøg - DinTro-MinTro
Gæstelærerne fortæller om jødedom, kristendom og islam. Gæstelærerne medbringer forskellige effekter, der anvendes i det religiøse liv. Efter gæstelærernes korte oplæg er der dialog, hvor eleverne kan spørge om alt.
Der er fokus på at møde andre synspunkter end elevernes egne, som kan være med til at nedbryde fordomme og udvikle forståelse for andre.
Lærerne har mulighed for at anvende undervisningsmaterialet tiI at forberede besøget og efterbehandle det.
Organisation: DinTro-MinTro
Klassetrin: Indskoling, mellemtrin og udskoling
Varighed og sted: 2 timer på skolen
Kontakt: Jonna Dalsgaard d@km.dk, Telefon: 22 14 24 91
Digital dannelse - Konsulent Kottpoulsen
Forløbet har fokus på børn og unges rettigheder og trivsel på nettet og sociale medier. Formålet er at styrke elevernes kompetencer, så de bliver i stand til at forholde sig reflekteret, kritisk og handlingsorienteret til det, de møder og selv gør online.
Der bliver stillet skarpt på kritisk tænkning, digital dannelse, fordomme, fjendebilleder, hadtale og deling af billeder. Eleverne får bl.a. indsigt i:
- Konflikthåndtering
- Digitale mediers intentioner og adfærdspåvirkning
- Lovgivningen på område
Organisation: Konsulent Kottpoulsen
Klassetrin: Mellem- og udskoling
Varighed og sted: 2 timer på skolen
Kontakt for booking: Rasmus Poulsen rasmus@kottpoulsen.dk, telefon: 28 12 93 03
Den gode dialog - Mind Mover
Den Gode Dialog skal være med til at fremme forståelsen for forskelligheder, respekten for hinandens holdninger og gå et spadestik dybere ind i svære og relevante emner. Det kan fx være digital dannelse, demokrati og medborgerskab samt fordomme og forforståelser.
Dialogen bliver faciliteret af dialogskabere fra Mind Mover, som alle er unge mellem 18-30 år. De er uddannet i at anvende forskellige dialogøvelser, der sikrer, at alle deltagere aktiveres og på forskellige måder bliver hørt.
Dialogøvelserne er med til at skabe rum for forskelligheder og giver de unge en stemme. Målet er at skabe refleksion og udfordre de deltagende unge på deres holdninger.
Organisation: Mind Mover
Klassetrin: Mellem- og udskoling
Varighed og sted: 6 timer på skolen
Kontakt for booking: Jamil F. Mehdi jamil@mindmover.dk, Telefon: 51 83 85 55
Fra skoletræt til egen chef - Jamil.dk
Jamil F. Mehdi tager eleverne med på en medrivende og inspirerende fortælling om sin barske opvækst. han fortæller om, hvordan livet en skelsættende dag tog en positiv drejning.
Foredraget bringer flere temaer i spil og omhandler bl.a., hvordan problemer på hjemmefronten påvirkede hans koncentration i skolen. Han gik fra at være klassens stille dreng til at være på kanten af loven.
Jamil har gennem sin opvækst mærket angst, stress, lavt selvværd og selvtillid på egen krop.
Formålet med foredraget er at inspirere unge til at turde tro mere på sig selv, og komme med nogle konkrete bud på, hvordan man tackler udfordringer såsom angst, skoletræthed og lavt selvværd. Derudover motiverer foredraget eleverne til at reflektere over eget liv og blive bevidste om egne styrker.
Organisation: Jamil.dk
Klassetrin: Udskoling og specialklasser
Varighed og sted: 1,5 timer på skolen
Kontakt for booking: Jamil Farah Mehdi kontakt@jamil.dk, Telefon: 51 83 85 55
Stå fast -Talte Tanker
Mazens foredrag STÅ FAST er en personlig og inspirerende fortælling, der handler om at følge sine drømme. Han tager eleverne med på en rejse igennem opvæksten i Beirut under borgerkrigen, over den første danskundervisning i et asylcenter, og valget han tog i et ungdomsfængsel om at ændre sit liv og stå fast ved beslutningen.
Eleverne får indblik i de muligheder, de har for at forfølge deres drømme i et demokrati, sætte ord på deres tanker og holdninger samt udtrykke sig via en kreativ proces. Formålet med foredraget er at styrke elevernes refleksionsevne og styrke deres tro på deres drømme.
Organisation: Talte Tanker v/ Mazen Ismail
Klassetrin: Udskoling
Varighed og sted: 1 time på skolen
Kontakt for booking: Mazen Ismail mazen@taltetanker.dk, Telefon: 25 70 33 66
Om at være dansk muslim - TZH Consulting
Tarek Husseins foredrag tager afsæt i hans bog ”Det sorte skæg – om at være dansk muslim”. Gennem sin personlige historie viser han eleverne, at der ikke er et modsætningsforhold mellem at være dansk, muslim og demokrat på samme tid.
Tarek bruger sine egne erfaringer med diskrimination til at sætte ord på de frustrationer, som de unge kan opleve. Eleverne får også konkrete værktøjer til at forebygge modborgskab ved at kanalisere eventuelle frustrationer og vrede til reel handling, hvis de måtte opleve diskrimination.
Organisation: TZH Consulting (Tarek Hussein)
Klassetrin: Udskoling
Varighed og sted: 2 timer på skolen
Kontakt for booking: Tarek Hussein kontakt@tarek.dk, Telefon: 28 19 87 78
Rap-workshop Medborgerskab & Meninger - Rapolitics
Workshoppen har til formål at øge demokratisk bevidstgørelse blandt unge. Den gør elever skarpere på, hvad det vil sige at være en god samfundsborger, hvordan man kan omdanne sine meninger til handling, og hvordan man kan bruge sin stemme til at ændre samfundet.
Deltagerne bliver undervist i rytme, rim og sprog, og får værktøjerne til at skrive og fremføre deres egen rap. Deres tankeprocesser og meninger bliver omdannet til en rap tekst, hvor eleverne formidler deres forestilling af, hvordan den gode samfundsborger ser ud, hvordan vi skal være overfor hinanden, hvilke rettigheder vi har og bør have, samt hvordan vi som borgere i Danmark kan bidrage til samfundet.
Organisation: Rapolitics
Klassetrin: Udskoling
Varighed og sted: 5 timer på skolen
Kontakt for booking: Manus Bell manus@rapolitics.org, Telefon: 28 83 39 51
Styrk klassens positive fællesskab gennem konflikthåndtering- Ungdomsbyen
Trænger din klasses fællesskab til et boost?
Ungdomsbyen - som i årtier har undervist i konflikthåndtering - tilbyder en spændende kursusdag i et aktivistisk miljø på Nørrebro.
Kurset hjælper klassen med at skabe et mere positivt og fordomsfrit klassefællesskab, hvor konflikter håndteres konstruktivt. Med engagerende ud-på-gulvet-øvelser og rollespil udforsker vi klassens gruppedynamikker, og hvordan inklusion og eksklusion påvirker tryghed og trivsel.
Eleverne får konkrete værktøjer til at forebygge og håndtere konflikter gennem samarbejde og kommunikation, så de kan udtrykke følelser og behov uden at ekskludere andre. Samtidig arbejder vi med, hvordan man skaber et rummeligt demokratisk fællesskab med plads til forskellige holdninger og værdier. Kurset giver eleverne redskaber, de kan bruge i og uden for klasseværelset, og klæder dem på til at deltage som aktive medborgere i det demokratiske samfund.
Som bonus får I et inspirationsmateriale med hjem, så arbejdet kan fortsætte i klassen.
Organisation: Ungdomsbyen
Klassetrin: Udskoling (fra 6. klasse)
Varighed og sted: 5 timer hos leverandøren på Fælledvej 12C, 3. sal, 2200 København
Kontakt for booking: Malene Christensen mrc@ungdomsbyen.dk, Telefon: 29 67 37 16
Medborgerskab og demokratisk deltagelse til mellemtrinnet v/ Salaam Film & DialogMedborgerskab og demokratisk deltagelse til mel
Forløbet understøtter elevernes demokratiske forståelse og medborgerskab, deres kritiske sans samt deres nysgerrighed og empati i forhold til globale tematikker og kulturforskelle.
Omdrejningspunktet er at modvirke radikalisering i totalitære og/eller voldelige fællesskaber. Vores tilbud består af film som optakt til dialog, kahoots samt reflekterende og inddragende øvelser ude på gulvet og i grupper.
Vi kommer på besøg på skolen 3 gange:
- Digital dannelse: Vi fokuserer på fake news, gode og dårlige online fællesskaber og trivsel (forebyggelse af sårbarhed). Eleverne deltager i øvelser, kahoots og ser filmklip.
- Demokratisk deltagelse: Vi arbejder med kompromisser og samarbejde gennem reflekterende lege om fællesskaber. Vi viser to kortfilm med fokus på demokrati og inklusion.
- Kreativt projekt: Eleverne vælger mellem at lave en film eller et teaterstykke i grupper. Projektet bygger på deres erfaringer fra 1. og 2. modul og giver dem mulighed for at udtrykke deres indsigter om fællesskab, inklusion og medborgerskab.
Emilie Farbæk og Ayaz Shah, som begge har undervist i medborgerskab i flere år, leder forløbet
.Organisation: Salaam Film & Dialog
Klassetrin: Mellemtrin
Varighed og sted: 6 timer på skolen
Kontakt for booking: Lisbeth Lyngse lisbeth@salaam.dk, Telefon: 26 24 80 65
Oplæg for forældre og fagprofessionelle
Vi tilbyder gratis oplæg for en forældregruppe tilknyttet din skole, forening eller trossamfund. I oplægget præsenteres de nyeste onlinetendenser . Gruppen får konkret rådgivning i, hvordan man kan gå i dialog med sit barn/den unges om deres onlineliv.
Du kan kontakte sandra@cfdp.dk fra Center for Digital Pædagogik, hvis du vil booke et oplæg.
Vi tilbyder også gratis opkvalificering til fagpersoner, der arbejder med børn, unge eller voksne. Her kan du få viden om unges online liv, bekymringstegn og handlemuligheder vedr. negativ social kontrol og ekstremisme, eller konflikthåndtering.
Se mere om oplæggene her: Workshops og oplæg | Forebyggelse af ekstremisme
Hvis du vil høre mere, eller har brug for et skræddersyet forløb, så ræk ud.
Ring på 40 21 71 98 eller via e-mail forebyggelse@kk.dk.