Ledig stadeplads på Amagertorv ved Helligåndskirken 2026
Særlige forhold
- Der er plads til et stade eller en salgsvogn på op til 8 m2
- Det er ikke muligt at få strøm- eller vandtilslutning på pladsen.
- Salgsvognen skal fjernes fra stadepladsen hver dag, og salgsvognen må ikke holde på pladsen udenfor åbningstid
Tilladelsens varighed
Tilladelsen gælder i 3 år med mulighed for forlængelse. Stadepladsen er ledig fra november 2026.
Amagertorv ved Helligåndskirken
Stadepladsen er er markeret med en rød cirkel på kortet. Tegning og kort er ikke målfast. Den præcise placering af stadet besluttes endeligt i forbindelse med valg af stadeholder.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er tirsdag den 3. september 2024.
Sådan søger du
Åbner en dialog.Når du skriver din ansøgning
- Vi opfordrer dig til at lave en grundig beskrivelse af, hvad du vil sælge, hvordan dit stade ser ud og hvorfor du søger.
- Du skal sende billeder, skitser eller tegninger af den salgsvogn eller opstilling, som du vil bruge.
- Vi skal altid godkende din salgsvogn eller stadeopstilling inden du kan opstille på pladsen, så vent med at investere i en vogn før den er blevet godkendt af os.
- Har du allerede en kontrolrapport fra fødevarestyrelsen, må du også gerne sende den ind sammen med din ansøgning.
Når vi vurderer din ansøgninger
Når vi vurderer din ansøgning, kan vi lægge vægt på:
- Sortiment
Vi forestiller os at et stade der sælger mad og drikkevarer eller delikatesser, vil bidrage positivt til stedet. Vi forventer, at du begrunder hvorfor dit sortiment passer til området. Det er en fordel, at dit koncept er gennemarbejdet, tilpasset og tiltænkt det specifikke området og kunderne. - Stadet / salgsvognen
At dit stade/din salgsvogn i størrelse, design og dimensioner passer godt ind i området. Det er en fordel, at din salgsvogn/ dit stade fremstår pæn, ren og vedligeholdt, og udseendet passer ind i området. - Den daglige drift
Det kan være en fordel, at du beskriver, hvordan du har tænkt dig den daglige drift skal foregå. Har du fx ansatte, hvad bliver dine primære opgaver osv. - Erfaring
Det er en fordel, hvis du kan dokumentere erfaring med drift af en stadeplads. Der kan også blive lagt vægt på relevant erfaring med gadesalg og forudgående kendskab til området og dets brugere. Hvis du har konkret erfaring med det koncept eller det produkt du ansøger med, kan det være en fordel. - Bæredygtighed
Der kan blive lagt vægt på, at du bruger bæredygtige materialer fx råvarer, emballage, energikilder osv. - Fortrinsadgang
Hvis jobcenteret har vurderet, at du på grund af handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, kan det være en fordel.
Læs mere om fortrinsadgang.
Gratis at have stadeplads
Det er gratis at have en stadeplads på offentlig vejareal frem til og med 2028.
Lovgivning
Ansøgninger til stadepladser på offentlig vejareal behandles ud fra
Lov om offentlige veje mv. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024, § 80, stk. 1.
Digitalpost til e-Boks
Vi sender breve og afgørelser med digitalpost til e-Boks.
Kontakt
Gadesalg
Njalsgade 13
Telefontider
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00