Løntilskud

Et job med løntilskud kan være vejen til dit næste job. Her får du erfaring og udvider dit netværk. Du kan både komme i løntilskud i en offentlig og privat virksomhed.

Hvad er et job med løntilskud?

Når du er ansat i et job med løntilskud, arbejder du i en tidsbegrænset periode i en privat eller offentlig virksomhed. Hvor længe du kan være ansat i et job med løntilskud, afhænger af forskellige parametre, fx om du bliver ansat i et privat eller offentligt løntilskudsjob. I nogle tilfælde kan du være ansat i fire måneder, i særlige tilfælde kan du komme i løntilskud i op til 12 måneder.

Du kan eventuelt henvise en kommende arbejdsgiver for vores hjemmeside målrettet virksomheder: 

Får jeg løn undervejs i min ansættelse?

Hvis du bliver ansat i en privat virksomhed, får du løn. Hvis du bliver ansat i en offentlig virksomhed, får du også løn, men du får ikke mere udbetalt, end hvad du allerede får udbetalt på din nuværende ydelse. Du vil optjene feriepenge og har derudover mulighed for at få pension alt afhængig af den overenskomst, du bliver ansat på.

Skal jeg stadig søge job?

Ja, du skal stadig søge det antal job, du har aftalt med os i jobcentret, selvom du er i løntilskud. Du skal også stadig til samtaler med os i jobcentret.

Forskellen på løntilskudsansættelse i privat og offentlig virksomhed?

Vis alle

Hvis du bliver ansat i en privat virksomhed

Du kan søge et løntilskudsjob i alle private virksomheder. Din arbejdsgiver får tilskud til din løn i en begrænset periode.

Så længe kan du være ansat i løntilskud

Det kommer an på din situation og kvalifikationer i forhold til jobbet, hvor længe du kan være i løntilskud. Som oftest kan du blive ansat mellem tre og seks måneder med løntilskud. I særlige tilfælde kan du komme i løntilskud i op til 12 måneder.

Din økonomi og arbejdsvilkår som løntilskudsansat

Din løn skal følge gældende overenskomst, og din løn må ikke være lavere, end hvad andre får for tilsvarende arbejde i en sammenlignelig stilling.

Hvis du bliver ansat i en offentlig virksomhed

Du kan søge et løntilskudsjob i alle offentlige virksomheder.

Så længe kan du være ansat i løntilskud

Det kommer an på din situation og kvalifikationer, hvor længe du kan være i løntilskud. Som oftest kan du blive ansat mellem fire og seks måneder med løntilskud. I særlige tilfælde kan du komme i løntilskud i op til 12 måneder.

Din økonomi og arbejdsvilkår som løntilskudsansat

Dine arbejdsvilkår er omfattet af den gældende overenskomst og de lokale aftaler på arbejdspladsen på lige fod med andre.

Du får løn, når du er ansat i løntilskud i en offentlig virksomhed. Men du får ikke mere i løn, end hvad du allerede får udbetalt på din nuværende ydelse. Du får dog fuld pension af den løn, som du ellers ville have fået, hvis du havde været almindeligt ansat.

Det betyder, at du i perioden, hvor du er i løntilskud, optjener penge til din pension, som var du almindeligt ansat.

Sådan kommer du i løntilskud

Du kan med fordel selv kontakte private eller offentlige virksomheder for at høre, om de er interesserede i, at du starter i løntilskud. 

Du kan også bruge jobnet.dk og søge de ledige løntilskudsstillinger, som bliver lagt op:

  1. Gå ind på jobnet.dk
  2. Vælg ”Vis flere søgekriterier” under ”Find job”
  3. Vælg ”Ansættelsesvilkår”
  4. Vælg ”Job med løntilskud”.

Når du har fundet en virksomhed, som du ønsker at blive ansat hos i en løntilskudsstilling, skal du kontakte os.

Husk, at vi i jobcentret altid skal godkende løntilskudsjobbet, inden du kan begynde.

Hvilke fordele er der ved et job med løntilskud?

At blive ansat i løntilskud kan være relevant for dig, hvis du ønsker

  • at vise en kommende arbejdsgiver, at du passer til jobbet
  • at afprøve dine kompetencer i et givent job
  • at afprøve dine kompetencer i en ny branche
  • at få mere relevant erhvervserfaring
  • at udvide dit faglige netværk.

Har du brug for et kursus, så du øger din mulighed for at blive ansat i virksomheden, kan du og virksomheden kontakte os og høre mere om muligheden for det.

Har du yderligere spørgsmål?

Vis alle

Kan jeg komme i løntilskud?

Langt de fleste borgere har mulighed for at komme i løntilskud efter seks måneder som ledig.

Hvis du er revalidend, førtidspensionist, nyuddannet med et handicap, er over 50 år, er enlig forsørger, eller du ikke har nogen uddannelse, kan du begynde i et løntilskudsjob fra din første dag som ledig.

Er du i tvivl om, hvad der gælder for dig, er du altid velkommen til at kontakte os.

Hvordan får jeg godkendt en ansættelse med løntilskud, jeg selv har fundet?

  • Du kan bede din kommende arbejdsgiver om at oprette en ansøgning om løntilskud via hjemmesiden VITAS. Når arbejdsgiveren har udfyldt ansøgningen, bliver den sendt elektronisk til os i jobcentret.
  • En anden mulighed er, at din kommende arbejdsgiver kontakter Københavns Erhvervshus på tlf. 33 66 33 33 mellem kl. 8.00 og 17.00. Her kan de få rådgivning om, hvad en løntilskudsansættelse er og få hjælp til at oprette ansøgningen.

Husk, at løntilskudsjobbet skal godkendes af os, før du kan begynde.

Kan jeg holde ferie undervejs i min ansættelse?

Du har ret til ferie efter reglerne i ferieloven. Har virksomheden ferielukket, skal alle medarbejdere holde ferie i denne periode ifølge ferieloven.

  • Hvis du er på dagpenge, skal du spørge din a-kasse, hvor meget ferie du har ret til, og om du har ret til feriedagpenge.
  • Hvis du er på kontanthjælp, får du ikke udbetalt løn, når du holder ferie. Du kan dog have optjent feriepenge, før du kom på kontanthjælp.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg undervejs i min ansættelse med løntilskud?

Du skal kontakte din arbejdsgiver og melde dig syg.

Kontakt

Jobcenter København

Gammel Køge Landevej 43

2500 Valby

Åbningstider

Mandag

08:30 - 16:00

Tirsdag

08:30 - 16:00

Onsdag

08:30 - 16:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 14:00

Telefontider

Mandag

08:30 - 16:00

Tirsdag

08:30 - 16:00

Onsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 16:00

Fredag

08:30 - 15:00

Hvis du bliver syg

Modtager du kontanthjælp  - ring og aflys din aftale. Telefonerne åbner kl. 8.00 for sygemelding.

 

Modtager du dagpenge - meld dig syg på www.jobnet.dk 

Hvis du vil skrive til os

Brug Digital Post, når du vil skrive til os.