Legat til sygdomsforskning

Du kan søge et legat til forskningsprojekter i sygdomme, særligt kræft-, tuberkulose- og gigtforskning.

Der er begrænsede midler til uddeling i 2024.

Som forsker har du mulighed for at søge støtte til forskningsprojekter indenfor sygdomsforskning.

Ansøgningsperioden er hvert år fra den 1. marts til 30. april.

Formål

Legatet finansieres af dir. Michael Hermann Nielsens Mindelegat, afd. B, og har til formål at støtte den videnskabelige sygdomsforskning, særlig kræft-, tuberkulose- og gigtforskning. 

Tidligere uddelinger

Der blev i 2023 uddelt legatportioner på 96.500 kr. i 2023 er der samlet uddelt for 579.000 kr.

Der blev i 2022 uddelt legatportioner mellem 95.000 kr. og 300.000 kr. I 2022 er der samlet uddelt for 1.100.000 kr. 

Der blev i 2021 uddelt legatportioner mellem 110.000 kr. og 290.000 kr. I 2021 er der samlet uddelt for 800.000 kr.

Ansøgningen skal indeholde

  • Du skal anvende det faste ansøgningsskema, når du søger. Du kan finde ansøgningsskemaet nederst på siden fra den 1. marts til 30. april hvert år.
  • Du skal vedlægge dit CV og publikationsliste.
  • Ansøgningen må max. fylde to sider (fontstørrelse 12) og sendes digitalt i ét samlet dokument med CV og publikationsliste.
  • Det er valgfrit, om ansøgningen skrives på dansk eller engelsk.

Sådan søger du

Du skal sende din ansøgning ved at bruge kontaktboksen nederst på siden. 

Sådan bevilges og udbetales legatet

Modtagne ansøgninger behandles af et indstillingsudvalg under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, som indstiller ansøgere til Kultur- og Fritidsudvalget, der fordeler legatmidlerne. Alle ansøgere får svar fra Kultur- og Fritidsforvaltningen i september.

Obligatorisk ansøgningsskema

Fundats

Legatet hedder Direktør. Michael Hermann Nielsens Mindelegat, afd. B, og af fundatsen fremgår, at legatet har til formål, at: 

"Fremme den videnskabelige sygdomsforskning, særlig kræft-, tuberkulose- og gigtforskning".

Kontakt

Sekretariat for Kunst og Historie

Sekretariat for Kunst og Historie

Stormgade 20

1555 København V

Bettina Skaaning

Bettina Skaaning

Stormgade 20

1555 København V