Vuggestuepædagoger til Idrætsbørnehuset Jorn i Ørestad – vil du være med i legen?
Vil du være en del af et hus, hvor bevægelse, nærvær og høj faglighed går hånd i hånd?
Vi søger engagerede og nærværende pædagoger til vores vuggestue i Idrætsbørnehuset Jorn.
I Idrætsbørnehuset Jorn søger vi pædagoger, som har lyst til at bringe kroppen i spil, skabe stærke relationer og være med til at forme en hverdag fyldt med leg, læring og bevægelsesglæde. Hos os er det ikke usædvanligt at kravle på borde under en aktivitet, så længe det sker med pædagogisk omtanke. Vi tror på, at udvikling starter med nærvær og engagement, og vi leder efter kolleger, der vil være med helt nede på gulvet.
I vuggestuen er vi meget til stede i børnehøjde – vi sidder på gulvet, vi kravler, vi viser vej med kroppen. Vi tror på, at kroppen er barnets første sprog, og vi bruger sansemotoriske og kropslige aktiviteter til at støtte udviklingen. Vi arrangerer aktiviteter på tværs af vores vuggestuegrupper som fx vuggestuetræf. Her vi samler børnene på tværs af stuerne til en aktivitet, planlagt med udgangspunkt i ét af pædagogisk idræts fire fokuspunkter.
Vi søger dig, der
- er uddannet pædagog – nyuddannet eller erfaren – og har lyst til at arbejde med børn i alderen 0-3 år
- har mod på at sætte din egen krop i spil og skabe relationer gennem bevægelse og leg
- er nysgerrig og har lyst til at bidrage til et fagligt miljø, hvor refleksion og sparring er en naturlig del af hverdagen
- kan arbejde struktureret med pædagogisk planlægning og er optaget af at udvikle både dig selv og vores fælles praksis
Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder
- et stort, lyst og moderne børnehus med fede fysiske rammer, en multisal og forskellige fællesrum
- et fagligt miljø med fokus på idrætsprofilen – både med interne og eksterne kurser og deltagelse i idrætskonference hvert andet år
- et teamorganiseret hus, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af vuggestue og børnehave, så overgangen for børnene bliver tryg og naturlig
- stuemøder hver uge med mulighed for planlægning og pædagogisk fordybelse
- teamkoordinatorer i huset, der fungerer som sparringspartnere direkte i praksis og planlægning og koordinerer større, fælles aktiviteter
- en arbejdsplads, hvor vi vægter trivsel og psykologisk tryghed højt – du må gerne lave fejl og stille spørgsmål hos os
Mere om os
Vi er en integreret institution med cirka 170 børn fordelt på fem vuggestuegrupper og fem børnehavegrupper – i alt ti stuer, som er organiseret i fem teams (hvert team består af én vuggestue- og én børnehavegruppe). Vi ligger i Ørestad Syd, kun få minutters gang fra metro og med Fælleden som vores nære udflugtsmål. Vi tager ofte på ture fx med ladcykler, og bruger naturen aktivt i det pædagogiske arbejde.
Vi vægter højt, at du får en god opstart, og som ny medarbejder deltager du bl.a. i klyngens velkomstmøde.
Om Amager Klynge I
Udover at blive en del af Idrætsbørnehuset Jorn, bliver du også en del af Amager Klynge I, som består af syv institutioner. Vi har forskellige udvalg på tværs af klyngen, fælles udviklingsdage og kompetenceudvikling og en årlig legelørdag for alle institutioner, hvor hver institution kommer med en aktivitet. Du får derfor mere end de ca. 35 ansatte i Idrætsbørnehuset Jorn, men også en stor flok kolleger i resten af klyngen.
Vil du være med? Det håber vi, du vil!
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er på 37 timer om ugen og med start den 1. marts 2026 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget man tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.
Vil du vide mere?
Kontakt pædagogisk leder Stine Nielsen på 23 46 26 39 eller læs mere på vores hjemmeside.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest tirsdag den 24. februar 2026