Visitator (sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut) til myndighedsafdelingen Nord i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vil du være en del af en spændende myndighedsafdeling, hvor der er fokus på forløbskoordinering og tovholderopgaven i komplekse borgerforløb? Vil du være med til at sikre, at borgerne får den rette hjælp på det rette tidspunkt samt implementere og udvikle tiltag blandt andet i forbindelse med den nye ældrelov og tværfaglige teams med nærvisitation? Så skal du søge en stilling hos os.
Visitation Nord er en tværfaglig enhed bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere. Vi er ca. 70 visitatorer, to faglige koordinatorer og fire afdelingsledere. Vi dækker områderne Indre By/Østerbro, Bispebjerg/Nørrebro og Vanløse/Brønshøj/Husum. Det foregår som regel på cykel – med eller uden el.
Vi arbejder med helhedssagsbehandling, der bidrager til at sikre kvalitet og effektivitet i de enkelte forløb. Du vil få kolleger med en bred faglig erfaring og viden. Vi har fokus på vidensdeling og kollegial sparring for at sikre ensartet serviceniveau i forhold til vores sagsbehandling, som er præget af stor kompleksitet.
Til at hjælpe os med at understøtte myndighedsfunktionen, søger vi en visitator til følgende myndighedsopgaver. De primære arbejdsopgaver vil være
- deltage i tværfaglige borgermøder med hjemme- og sygeplejen
- koordinere borgerforløb og medvirke til at sikre kontinuitet
- sagsbehandling af ansøgninger efter ældreloven og serviceloven indenfor personlig pleje og praktisk hjælp, pleje- og ældreboliger, midlertidige døgnophold, tekniske hjælpemidler, boligindretning og genoptræning m.v.
- visitationsbesøg i borgers hjem og på midlertidigpladser med henblik på vurdering af borgerens videre forløb
- administrativ sagsbehandling
- demensforløbskoordination
- medvirke til at fremme tværfagligt samarbejde internt i afdelingen og på tværs i organisationen
- kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere, pårørende og borgere
Vores forventninger til dig
- uddannet fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske
- professionel og fagligt dygtig, gerne med erfaring fra og/eller kendskab til myndighedsområdet
- bidrager til et godt arbejdsfællesskab og arbejdsmiljø
- løbende reflekterer over egen praksis og ønsker at udvikle dine personlige og faglige kompetencer
- har et godt overblik, kan arbejde selvstændigt, men også agere i en tværfaglig opgaveløsning og i et tværfagligt team
- handlekraftig og beslutningskompetent
- deltager aktivt i sparring med dine kolleger og samarbejdspartnere
- serviceminded med en anerkendende tilgang til vores borgere, dine kolleger og øvrige samarbejdspartnere
- har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt, da du får en stor kontaktflade med mange forskellige samarbejdspartnere
Vi lægger desuden vægt på, at du har fokus på helheden, og at du naturligt inddrager relevante samarbejdspartnere i borgerforløb med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov.
Du bliver en del af en afdeling
- med stor selvstændighed i forhold til opgaveløsning
- med faglig sparring med kollegaer, faglig koordinator og leder
- med høj grad af tværfagligt samarbejde
- med et godt og stærkt arbejdsmiljø, som er baseret på høj faglighed, respekt for hinanden og hjælpsomhed
- med et grundigt introduktionsprogram
- med fleksibel arbejdstid med flekstidsordning
- i udvikling, hvor du inspireres og udfordres i dit daglige virke
- i en organisation, hvor der er fokus på trivsel
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer ugentligt – vi arbejder ud fra flekstid, og arbejdstiden er fordelt på hverdage i dagtimerne.
Visitationen Nord er beliggende på Helsingborggade 16, tæt på Svanemøllen Station.
Opstart den 1. maj 2026.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke R. Madsen på 20 29 26 93, Kristina Stjernstrøm på 27 51 00 84 eller Pernille H. Christensen på 26 88 52 77. Du kan læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Københavns Kommune.
Du bedes sende dit CV og ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest lørdag den 28. februar 2026
Samtaler vil finde sted torsdag den 12. marts og mandag den 16. marts 2026.