Visitator (sygeplejerske, fysio- eller ergoterapeut) til myndighedsafdelingen Syd i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vil du være en del af en spændende myndighedsafdeling, hvor der er fokus på forløbskoordinering og tovholderopgaven i komplekse borgerforløb? Vil du være med til at sikre, at borgerne får den rette hjælp på det rette tidspunkt samt implementere og udvikle tiltag blandt andet i forbindelse med den nye ældrelov og tværfaglige teams med nærvisitation? Så skal du søge denne stilling hos os.
I vores afdeling arbejder vi med helhedssagsbehandling, der bidrager til at sikre kvalitet og effektivitet i de enkelte forløb. Du vil få kolleger med en bred faglig erfaring og viden. Vi har fokus på vidensdeling og kollegial sparring for at sikre ensartet serviceniveau i forhold til vores sagsbehandling, som er præget af stor kompleksitet.
Til at hjælpe os med at understøtte myndighedsfunktionen, søger vi en visitator til følgende myndighedsopgaver.
De primære arbejdsopgaver vil være
- deltage i tværfaglige borgermøder med hjemme- og sygepleje
- koordination af borgerforløb og medvirken til at sikre kontinuitet
- sagsbehandling af ansøgninger efter ældreloven og serviceloven indenfor personlig pleje og praktisk hjælp, pleje- og ældreboliger, midlertidige døgnophold, tekniske hjælpemidler, boligindretning og genoptræning m.v.
- visitationsbesøg i borgers hjem og på midlertidigpladser med henblik på vurdering af borgerens videre forløb
- administrativ sagsbehandling
- demensforløbskoordination
- medvirken til at fremme tværfagligt samarbejde internt i afdelingen og på tværs i organisationen
- kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere, pårørende og borgere
Vores forventninger til dig
- uddannet fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske
- professionel og fagligt dygtig, gerne med erfaring og/eller kendskab til myndighedsområdet
- bidrager til et godt arbejdsfællesskab og arbejdsmiljø
- løbende reflekterer over egen praksis og ønsker at udvikle dine personlige og faglige kompetencer
- har et godt overblik, kan arbejde selvstændigt, men også agere i en tværfaglig opgaveløsning og i et tværfagligt team
- handlekraftig og beslutningskompetent
- deltager aktivt i sparring med dine kolleger og samarbejdspartnere
- serviceminded med en anerkendende tilgang til vores borgere, dine kolleger og øvrige samarbejdspartnere
- har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt, da du får en stor kontaktflade med mange forskellige samarbejdspartnere
Vi lægger desuden vægt på, at du har fokus på helheden, og at du naturligt inddrager relevante samarbejdspartnere i borgerforløb med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov.
Du bliver en del af en afdeling med
- stor selvstændighed i forhold til opgaveløsning
- faglig sparring med kolleger, faglig ressourceperson og leder
- høj grad af tværfagligt samarbejde
- et godt og stærkt arbejdsmiljø, som er baseret på høj faglighed, respekt for hinanden og hjælpsomhed
- et grundigt introduktionsprogram
- fleksibel arbejdstid med flekstidsordning
- en arbejdsplads i udvikling, hvor du inspireres og udfordres i dit daglige virke
- en organisation, hvor der er fokus på trivsel
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer ugentligt – vi arbejder ud fra flekstid, og arbejdstiden er fordelt på hverdage i dagtimerne.
Visitationen SYD er beliggende på Krumtappen 2, 2500 Valby, tæt på Valby Station.
Stillingen er til besættelse den 1. februar 2026. Du bedes sende dit CV og ansøgning.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Julia Djenner på 27 22 77 57. Du kan klikke her og læse mere om Sundheds – og Omsorgsforvaltningen.
Søg via linket senest torsdag den 4. december 2025
Samtaler vil finde sted onsdag den 10. december 2025.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.