Visitator (fysio-/ergoterapeut eller sygeplejerske) til myndighedsafdelingen Nord i afdeling for Støtte og Koordinering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vil du være en del af en spændende myndighedsafdeling, hvor der er fokus på forløbskoordinering og tovholderopgaven i komplekse borgerforløb? Vil du være med til at sikre, at borgerne får den rette hjælp på det rette tidspunkt, samt implementere og udvikle tiltag blandt andet i forbindelse med den nye ældrelov? Så skal du søge denne stilling hos os.
I Støtte og Koordinering arbejder vi med helhedssagsbehandling, der bidrager til at sikre kvalitet og effektivitet i de enkelte forløb. Du vil få kolleger med en bred faglig erfaring og viden. I vores afdeling har vi fokus på vidensdeling og kollegial sparring for at sikre ensartet serviceniveau i forhold til vores sagsbehandling, som er præget af stor kompleksitet.
Til at hjælpe os med at understøtte myndighedsfunktionen, søger vi en visitator til følgende myndighedsopgaver.
De primære arbejdsopgaver kan være
- nærvisitation i samarbejde med hjemmeplejen
- koordination af borgerforløb og medvirken til at sikre kontinuitet
- sagsbehandling af ansøgninger efter ældreloven og serviceloven indenfor personlig pleje og praktisk hjælp, pleje- og ældreboliger, midlertidige døgnophold, tekniske hjælpemidler, boligindretning og genoptræning m.v.
- visitationsbesøg i borgers hjem og på midlertidigpladser med henblik på vurdering af borgerens videre forløb
- demensforløbskoordination
- medvirken til at fremme tværfagligt samarbejde internt i afdelingen og på tværs i organisationen
- kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere, pårørende og borgere
Vi forventer, at du
- er uddannet fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske
- er professionel og fagligt dygtig med erfaring og kendskab til myndighedsområdet
- bidrager til et godt arbejdsfællesskab og arbejdsmiljø
- løbende reflekterer over egen praksis og ønsker at udvikle dine personlige og faglige kompetencer
- deltager aktivt i sparring med dine kolleger og samarbejdspartnere
- er serviceminded med en anerkendende tilgang til vores borgere, dine kolleger og øvrige samarbejdspartnere
- er handlekraftig og beslutningskompetent
- har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt, da du får en stor kontaktflade med mange forskellige samarbejdspartnere
Vi lægger desuden vægt på, at du har fokus på helheden, og at du naturligt inddrager relevante samarbejdspartnere i borgerforløb med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov.
Du bliver en del af en afdeling med
- 35 medarbejdere bestående af visitatorer, en socialrådgiver, en faglig koordinator og demensressourcepersoner
- stor selvstændighed i forhold til opgaveløsning
- faglig sparring med kolleger, faglig ressourceperson og ledere
- høj grad af tværfagligt samarbejde
- et godt og stærkt arbejdsmiljø, som er baseret på høj faglighed, respekt for hinanden og hjælpsomhed
- fleksibel arbejdstid med flekstidsordning
- mulighed for hjemmearbejde to til tre gange om måneden
- plads til udvikling
- en organisation, hvor der er fokus på trivsel
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og arbejdstiden er fordelt på hverdage i dagtimerne. Visitation Nord holder til på Helsingborggade, tæt på offentlig transport. Se ruteplan til Helsingborggade 16.
Stillingen er med tiltrædelse den 1. december 2025.
Mere information
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Rygaard Madsen på 20 29 26 93 eller afdelingsleder Kristina Stjernstrøm på 27 51 00 84.
Vi holder samtaler mandag den 6. oktober og tirsdag den 7. oktober 2025.
Søg via linket senest søndag den 28. september 2025
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.