Vil du være vores tiende pædagog? Paletten på Øresundsvej søger pædagog til barselsvikariat (35-37 timer om ugen)
Paletten er en integreret institution med 80 børn fordelt på fem stuer. Alle stuer har børn i alderen 0-6 år. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at arbejde med både vuggestuebørn og børnehavebørn.
Din hverdag i Paletten
I Paletten tager vi leg alvorligt. Vi arbejder med de voksnes deltagelse i leg, personalets positionering og husets fysiske indretning, hvor vi alle arbejder efter principperne fra Rum og Læring som en understøttende faktor. Du kan se nogle af vores legemiljøer på vores Instagramprofil.
I din hverdag hos os vil du arbejde med børn i små grupper, for at vi sammen skaber de bedste betingelser for fordybelse, udvikling, læring, relationsdannelse og mangfoldige børnefællesskaber.
I Paletten arbejder vi med afstemt pædagogik/Low Arousal. Vi tror på, at alle børn gør deres bedste, og vi ser på barnets intention og ikke handling. Vi fokuserer på børneperspektivet, og vi følger børnenes initiativer, da vi mener, at børn er aktive medskaber af deres egne læreprocesser.
Vi bruger pædagogisk idræt igennem hele dagen.
Vi ønsker et dynamisk læringsmiljø, hvor alle elementer i løbet af dagen er en potentiel pædagogisk aktivitet. Læring og udvikling sker i vekslen mellem planlagt leg, planlagte aktiviteter, hverdagsrutiner, børnenes leg og spontant opståede situationer.
I vores samarbejde er det vigtigt, at aftaler overholdes, så børnene tilbydes den samme høje kvalitet, uanset hvilken stue de går på. Derfor genbesøger vi jævnligt vores pædagogik og pædagogiske praksis.
Personalegruppen er sammensat af erfarne og nyuddannede pædagoger og pædagogiske assistenter/medhjælpere. Vi er en personalegruppe, hvor faglig udvikling er nøgleordet. Vores medarbejdere trives, og vi scorede i trivselsundersøgelsen fra 2025 en gennemsnitsscore på 6,2 ud af 7.
Vi ved, at det er vigtigt for din arbejdsglæde, at du bliver lært op i arbejdsgange og rammen og at du kender vores forventninger til dit arbejde. Derfor vil du i din første tid i Paletten følges med en medarbejder, som vejleder og sparrer med dig.
Hvem er du?
Du er en engageret og nærværende pædagog, som holder af det pædagogiske arbejde. Du er god til at lege, og du ved, hvad et kvalitetsstærkt læringsmiljø indeholder. Du har lyst til at udvikle dig fagligt, og du er ikke bange for at stille spørgsmål ved din egen eller dine kollegaers praksis. Du ser børnenes ressourcer, og du forstår deres forskellige behov. Du ved, at du er en vigtig del af at få arbejdsfællesskabet til at lykkes.
Klyngen
Paletten er en del af Amager Klynge G. Klyngen består af seks enheder som er beliggende i kvarteret omkring Holmbladsgade og Øresundsvej. I klyngen har vi særlig fokus på afstemt pædagogik, sprog, trivsel, leg, rum og læring samt arbejdsfællesskaber.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Tiltrædelse pr. 1. december 2026 eller snarest muligt. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse. Vores adresse er Paletten, Øresundsvej 10B, 2300 København S.
Mere information
Hvis du har spørgsmål eller ønsker en rundvisning, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anita Matic Palsmar på 21 70 62 09.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Vi forventer, at du har taget stilling til jobopslaget og til, hvad du kan bringe til vores hus.
Søg via linket senest søndag den 15. november 2026
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.