Vil du være med til at udvikle fremtidens biblioteker og kulturhuse i København?
Er du stærk i analyseopgaver og i at omsætte dem til udviklingstiltag? Trives du netop der, hvor data, mennesker og kultur mødes? Brænder du for at skabe attraktive tilbud og fællesskaber for københavnere i alle aldre? Så er du måske en af vores nye kollegaer i Biblioteks- og Kulturudvikling.
Om os
Vi er en ambitiøs og nysgerrig afdeling i Danmarks største kultur- og fritidsforvaltning.
Hos os får du
- et meningsfuldt job, hvor du bidrager til at forme bibliotekernes og kulturhusenes udvikling i København
- et fagligt stærkt miljø med kollegaer, der brænder for kultur, analyse og udvikling
- opgaver med både dybde og kompleksitet, hvor dine idéer bliver taget alvorligt
- en hverdag præget af videndeling, engagement og samarbejde på tværs
Om stillingen
Vi er sammen om ét mål: at gøre biblioteker og kulturhuse endnu mere relevante og attraktive for byens borgere.
Du skal være med til at styrke vores kapacitet inden for analyse og udvikling, og dit primære arbejde vil være analyseopgaver
- kvalitative og kvantitative undersøgelser
- analyse og formidling af data og indsigter
- evaluering af projekter på kultur- og fritidsområdet
- præsentationer og rapporter til ledelse og direktion
Du bidrager også til vores udviklingsområde med
- tværgående udviklings- og pilotprojekter i biblioteker og kulturhuse
- procesledelse og understøttelse af ledelsen
- samarbejde og koordinering på tværs af organisationen
Aktuelt arbejder vi med spændende opgaver inden for
- et stort digitalt udviklingsprojekt, der skal forbedre brugerrejsen for foreninger, børnefamilier og kulturaktører, når de er i kontakt med vores forvaltning
- en indsats, der styrker rådgivning og muligheder for unge kulturskabere
- en større analyse af københavnernes læsevaner og udviklingen i deres præferencer
Er det dig?
Vi forventer, at du har erfaring med kvantitative og kvalitative metoder og evner at omsætte indsigter til klare anbefalinger. Du er desuden erfaren i proces- og projektledelse fra komplekse og politisk styrede organisationer – gerne inden for biblioteks- og/eller kulturområdet.
Vi lægger vægt på, at du
- er analytisk stærk, struktureret og trives i et miljø, hvor nye idéer omsættes til konkrete forbedringer
- stiller gode spørgsmål og udfordrer vanetænkning
- kan drive processer fremad – også når mange aktører er involveret
- er samarbejdsorienteret, nysgerrig og har et naturligt drive
Det er en fordel, hvis du er en stærk formidler – både skriftligt, mundtligt og visuelt – og du trives med en varieret opgaveportefølje, hvor tempo og opgavetyper skifter.
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse, fx cand.scient.soc., cand.mag., cand.scient.pol. eller anden samfundsvidenskabelig eller humanistisk kandidatuddannelse.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i overensstemmelse med kvalifikationer og gældende overenskomst.
Der er tale om en fast stilling og et tidsbegrænset barselsvikariat på 12 måneder. Begge stillinger er på 37 timer pr. uge.
Vi ønsker stillingerne besat pr. 1. marts 2026 eller snarest muligt.
Vi indhenter børneattest samt referencer i forbindelser med ansættelsen.
Du skal angive i din ansøgning, om du søger den faste stilling og/eller barselsvikariatet.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Kamma Kirk Sørensen på 24 27 96 12 til og med den 22. december 2025 og teamkoordinator Andreas Løppenthin på 24 84 93 46 til og med den 19. december 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest fredag den 2. januar 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 12. og 14. januar og eventuel anden samtale den 19. januar 2026.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.