Vil du være med til at give børn en tryg og stærk skolestart? Vi søger dansklærere og klasselærere til 1. klasse på Skolen på Islands Brygge

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Skolen på Islands Brygge søger engagerede og dygtige lærere med dansk som linjefag til faste fuldtidsstillinger fra den 1. august 2025.

Du bliver dansklærer og klasselærer i en af de kommende 1. klasser i vores basisskoleafdeling (0.-5. klasse), der er beliggende på Artillerivej 57.

Stillingen er en oplagt mulighed for dig, der brænder for begynderlæsning, fællesskab og børns alsidige udvikling – og som ønsker at være medskaber af en god og meningsfuld skolegang for vores yngste elever.

Om stillingerne
Du vil fungere som klasselærer i tæt makkerskab og indgå i lodrette teams fra 0.-5. årgang. Det betyder, at du både har en stærk faglig base og kollegial støtte på tværs af klassetrin.

Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i danskfaget og evt. andre fag, afhængigt af dine kompetencer og skolens behov.

Vi vægter fælles planlægning og fleksibel undervisning højt. Der arbejdes med temabaserede forløb, udeskole og tværfaglighed – og som lærer er du aktiv deltager i både undervisning, trivsel og skolens daglige liv.

Om Skolen på Islands Brygge
Vi er en stor, velfungerende folkeskole i København, fordelt på to matrikler:

  • basisskole (0.-5. klasse) på Artillerivej 57
  • udskolingsafdeling (6.-9. klasse) i moderne lokaler på Artillerivej 130

Vi bruger aktivt vores unikke omgivelser – by, havn og Amager Fælled – i undervisningen. Bevægelse, variation og åbenhed er centrale elementer i hverdagen.

Skolens værdigrundlag – fællesskab, tillid, respekt, mestring og glæde – gennemsyrer både vores kultur og pædagogiske praksis. Vi arbejder med et positivt og anerkendende menneskesyn og tror på, at alle børn skal opleve sig som vigtige deltagere i skolens fællesskab.

Vi tilbyder

  • en ambitiøs og engageret medarbejdergruppe
  • et tæt og velfungerende teamsamarbejde
  • en hverdag præget af faglighed, fleksibilitet og fællesskab
  • en forældrekreds med stor opbakning
  • ledelsesmæssig opbakning og fokus på arbejdsglæde

Vi forventer, at du

  • er læreruddannet med dansk som linjefag eller tilsvarende stærke kompetencer
  • har lyst til at være klasselærer og skabe trygge og tydelige rammer for eleverne
  • er pædagogisk ambitiøs og ser en sammenhæng mellem faglighed og kreativitet
  • har gode samarbejdsevner og bidrager aktivt i teamet
  • arbejder inkluderende og med blik for børns trivsel og udvikling

Du passer godt ind hos os, hvis du

  • har et positivt og anerkendende menneskesyn
  • er team- og udviklingsorienteret
  • er en inspirerende og engageret kollega og underviser

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er omfattet af Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og Københavns Kommune samt gældende arbejdstidsaftale. Løn og ansættelse er efter gældende aftaler mellem Københavns Kommune og Københavns Lærerforening.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Jean Kristiansen på 23 27 04 52.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning, CV, relevante eksamenspapirer samt angivelse fagkombinationer og erfaring.

I forbindelse med samtalerne vil vi meget gerne høre om afprøvede undervisningsforløb, som du ønsker at fremhæve, og som du har erfaring med at implementere.

Du kan også læse mere om os på skolens hjemmeside: Skolen på Islands Brygge.

Søg via linket senest onsdag den 4. juni 2025
Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 11. juni 2025