Vil du stå i spidsen for faglighed, nærvær og forandring? Vi søger barselsvikar for vores teamleder i Din Sociale Indgang – Børn – City/Østerbro – Specialiseret Handicap
Ledelse er ikke kun et ansvar – det er en drivkraft for udvikling, kvalitet og trivsel. Hos Din Sociale Indgang Børn – City/Østerbro tror vi på, at god ledelse gør en forskel for både medarbejdere og de børn og familier, vi er sat i verden for at støtte. Vi har derfor fra 1. oktober 2025 udvidet vores ledelsesstruktur med 11 nye teamlederstillinger, der skal sikre en mere nærværende, fagligt forankret og bæredygtig ledelse i vores område.
Barselsvikariatet giver dig mulighed for at træde ind i en vigtig lederrolle og være med til at sikre en nærværende, fagligt forankret og bæredygtig ledelse i vores område.
Vi søger dig, der allerede er leder – eller som er klar til at træde ind i ledelsesrummet. Du motiveres af at skabe forandring, styrke fagligheden og understøtte et sundt arbejdsmiljø. Hos os får du mulighed for at præge udviklingen i et område, hvor kompleksiteten i opgaverne kræver ledere med både menneskelig indsigt og fagligt udsyn.
Om Din Sociale Indgang Børn – City/Østerbro
Din Sociale Indgang har ansvaret for indsatsen for udsatte børn, unge og familier i vores område samt børn og unge med funktionsnedsættelse i København. City/Østerbro er én af fem områdeenheder under Din Sociale Indgang.
Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og fagpersoner, og familier kan også selv henvende sig. I Din Sociale Indgang City/Østerbro er vi ca. 170 engagerede medarbejdere, som løser opgaver inden for administration, sagsbehandling, støttende indsatser og rådgivning. Vi rummer mange funktioner som fx børne- og ungerådgivere, familiebehandlere, psykologer, kontaktpersoner, daginstitutions- og skolesocialrådgivere, netværkskonsulenter m.fl.
Vi arbejder tværfagligt med ambitionen om at skabe en rettidig, tæt og kvalificeret indsats for de børn, unge og familier, der har brug for os. Vi er optagede af at levere høj faglig kvalitet og at samarbejde tæt og tillidsfuldt med både familier og samarbejdspartnere.
Om afdelingen
Barselsvikariatet er i Specialiseret Handicap. Her bliver du leder for ca. 13 børne- og ungerådgivere. Teamets opgave er at sagsbehandle i sager efter barnets lov for børn og unge med hjerneskade, udviklingshæmning eller fysisk funktionsnedsættelse samt deres familier. Børnene er i alderen 0-13 år og bor i København.
Din rolle som teamleder (barselsvikar)
Som teamleder får du det daglige faglige og personalemæssige ansvar for et team på ca. 10-15 medarbejdere afhængigt af afdeling og funktion. Du bliver en del af et ledelsesteam, hvor vi arbejder efter princippet: "herre i eget hus – men aldrig alene hjemme". Det betyder, at du har ansvar og ledelsesrum, men aldrig står alene med opgaven.
Dine vigtigste opgaver bliver at
- sikre faglig sparring, prioritering og støtte – fx i sagsgennemgange og opgaveprioritering
- understøtte lovmedholdelighed og borgernes retssikkerhed
- lede driftsnært og sætte en tydelig faglig og daglig kurs i teamet
- være tæt på driften i komplekse sager – fx deltagelse i borgersamtaler
- implementere nye arbejdsgange i takt med organisationens udvikling
- sikre trivsel, arbejdsmiljø og faglig udvikling i teamet
- skabe struktur og overblik i en kompleks og foranderlig opgaveportefølje
- samarbejde tæt i eget ledelsesteam og bidrage til en fælles retning for afdelingen og hele enheden
Du bliver leder for dygtige og engagerede fagprofessionelle og får en central rolle i at opbygge og udvikle teamet. Du skal være synlig, tilgængelig og inddragende og trives med at være tæt på praksis.
Vi søger dig, der
- har en solid socialfaglig baggrund og erfaring fra myndighedsområdet eller behandlingsarbejde, fx socialrådgiver, socialformidler eller pædagog
- har leder- eller koordinatorerfaring – eller er klar til at tage skridtet
- har stærke kommunikative og samarbejdsevner, og som skaber tillid og tydelighed i dialogen
- kan skabe struktur og overblik – og bevare roen i en kompleks hverdag
- har blik for helheder, samarbejde og udvikling på tværs
- gerne har kendskab til DUBU/DOMUS og erfaring med tværfagligt samarbejde
Du er optaget af at sikre kvalitet i opgaveløsningen og at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejdere trives, og hvor børn, unge og familier oplever sig mødt med respekt, faglighed og rettidig indsats.
Vi tilbyder dig
- en mulighed for at sætte retning og udvikle team og opgaveløsning i en organisation i bevægelse
- en arbejdsplads med høje faglige ambitioner og fokus på metode, etik og retssikkerhed
- et stærkt kollegialt og ledelsesmæssigt fællesskab med i alt 12 teamledere, fem afdelingsledere og en områdechef
- en organisation, der insisterer på at tænke nyt og sætte borgerne i centrum
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og indenfor rammen af lokal løndannelse.
Stillingen er til tiltrædelse fra 1. december 2025 med mulighed for opstart tidligere efter aftale. Ansættelsen er af et års varighed.
Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer som del af rekrutteringsprocessen.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Karina Kragerup på 29 16 69 10 eller teamleder Anna Sørensen 29 28 34 21.
Søg via linket senest mandag den 29. september 2025
Vi forventer at afholde 1. samtale og 2. samtale. Der vil indgå test og cases i 2. samtale.