Vil du stå i spidsen for faglighed, nærvær og forandring? Vi søger 11 teamledere til Din Sociale Indgang – Børn – City/Østerbro
Vi søger 11 teamledere til nyoprettede teamlederstillinger i Din Sociale Indgang – Børn – City/Østerbro
Ledelse er ikke kun et ansvar – det er en drivkraft for udvikling, kvalitet og trivsel. Hos Din Sociale Indgang Børn– City/Østerbro tror vi på, at god ledelse gør en forskel for både medarbejdere og de børn og familier, vi er sat i verden for at støtte.
Derfor udvider vi nu vores ledelsesstruktur og opretter fra 1. september 2025 11 nye teamlederstillinger, der skal sikre en mere nærværende, fagligt forankret og bæredygtig ledelse i vores område.
Vi søger dig, der allerede er leder – eller som er klar til at træde ind i ledelsesrummet. Du motiveres af at skabe forandring, styrke fagligheden og understøtte et sundt arbejdsmiljø. Hos os får du mulighed for at præge udviklingen i et område, der vokser, og hvor kompleksiteten i opgaverne kræver ledere med både menneskelig indsigt og fagligt udsyn.
Om Din Sociale Indgang Børn – City/Østerbro
Din Sociale Indgang har ansvaret for indsatsen for udsatte børn, unge og familier i vores område samt børn og unge med funktionsnedsættelse i København. City/Østerbro er en af fem områdeenheder under Din Sociale Indgang.
Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og fagpersoner, og familier kan også selv henvende sig. I Din Sociale Indgang City/Østerbro er vi ca. 170 engagerede medarbejdere, som løser opgaver inden for administration, sagsbehandling, støttende indsatser og rådgivning.
Vi rummer mange funktioner: børne- og ungerådgivere, familiebehandlere, psykologer, kontaktpersoner, daginstitutions- og skolesocialrådgivere, netværkskonsulenter m.fl.
Vi arbejder tværfagligt med ambitionen om at skabe en rettidig, tæt og kvalificeret indsats for de børn, unge og familier, der har brug for os. Vi er optagede af at levere høj faglig kvalitet og at samarbejde tæt og tillidsfuldt med både familier og samarbejdspartnere.
Din rolle som teamleder
Som teamleder får du det daglige faglige og personalemæssige ansvar for et team på ca. 10–15 medarbejdere afhængigt af afdeling og funktion. Du bliver en del af et ledelsesteam, hvor vi arbejder efter princippet: "herre i eget hus – men aldrig alene hjemme". Det betyder, at du har ansvar og ledelsesrum, men aldrig står alene med opgaven.
Dine vigtigste opgaver bliver at
- sikre faglig sparring, prioritering og støtte – fx i sagsgennemgange og opgaveprioritering
- understøtte lovmedholdelighed og borgernes retssikkerhed
- lede driftsnært og sætte en tydelig faglig og daglig kurs i teamet
- være tæt på driften i komplekse sager – fx deltagelse i borgersamtaler
- implementere nye arbejdsgange i takt med organisationens udvikling
- sikre trivsel, arbejdsmiljø og faglig udvikling i teamet
- skabe struktur og overblik i en kompleks og foranderlig opgaveportefølje
- samarbejde tæt i egen ledelsesteam og bidrage til en fælles retning for afdelingen og hele enheden
Du bliver leder for dygtige og engagerede fagprofessionelle og får en central rolle i at opbygge og udvikle teamet. Du skal være synlig, tilgængelig og inddragende og trives med at være tæt på praksis.
Vi søger dig, der
- Har en solid socialfaglig baggrund og erfaring fra myndighedsområdet eller behandlingsarbejde, fx socialrådgiver, socialformidler eller pædagog
- Har leder- eller koordinatorerfaring – eller er klar til at tage skridtet
- Har stærke kommunikative og samarbejdsevner, og som skaber tillid og tydelighed i dialogen
- Kan skabe struktur og overblik – og bevare roen i en kompleks hverdag
- Har blik for helheder, samarbejde og udvikling på tværs
- Har gerne kendskab til DUBU/DOMUS og erfaring med tværfagligt samarbejde
- Du er optaget af at sikre kvalitet i opgaveløsningen og at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejdere trives, og hvor børn, unge og familier oplever sig mødt med respekt, faglighed og rettidig indsats.
Vi tilbyder dig
- En mulighed for at sætte retning og udvikle team og opgaveløsning i en organisation i bevægelse
- En arbejdsplads med høje faglige ambitioner og fokus på metode, etik og retssikkerhed
- Et stærkt kollegialt og ledelsesmæssigt fællesskab med i alt 12 teamledere, fem afdelingsledere og en områdechef
- En organisation der insisterer på at tænke nyt og sætte borgerne i centrum
Om afdelingerne og teamlederstillingerne
Vi opretter 11 nye teamlederstillinger fordelt på fem afdelinger. Hver afdeling rummer specialiserede opgaver, og du vil som teamleder få ansvar for et konkret team inden for området.
Vi søger
Styrket Modtagelse
En teamleder til teamet, som består af otte rådgivere og tre daginstitutionssocialrådgivere.
Teamets opgave er bl.a. at foretage 24-timers vurderinger i alle nye underretninger, handle akut i nye sager efter overgrebspakken, sagsbehandle i sager, som ikke kræver en støttende indsats efter barnets lov, samt tidligt forebyggende arbejde i områdets daginstitutioner.
Børnegruppen
To teamledere til to teams, som hver består af ca. 12 børne- og ungerådgivere samt en rådgiver i hvert team, der er udarbejder børnefaglige undersøgelser.
Hvert teams opgave er at sagsbehandle i sager efter barnets lov for børn, unge og deres familier i udsatte positioner og med funktionsnedsættelser fra 0-13 år, som bor i enhedens område.
Ungegruppen
To teamledere til to teams, som hver består af ca. 10 børne- og ungerådgivere, det ene team består også af fire netværkskonsulenter, som dækker hele enheden, det andet team består også af to rådgivere, der udarbejder børnefaglige undersøgelser.
Hvert teams opgave er at sagsbehandle i sager efter barnets lov for unge og deres familier i udsatte positioner og med funktionsnedsættelser fra 14-23 år, som bor i enhedens område.
Specialiseret Handicap
En teamleder til teamet, som består af ca. 13 børne- og ungerådgivere.
Teamets opgave er at sagsbehandle i sager efter barnets lov for børn, unge med hjerneskade, udviklingshæmning eller fysisk funktionsnedsættelse og deres familier fra 0-13 år, som bor i København.
En teamleder til teamet, som består af ca. 10 børne- og ungerådgivere.
Teamets opgave er at sagsbehandle i sager efter barnets lov for unge med hjerneskade, udviklingshæmning eller fysisk funktionsnedsættelse og deres familier fra 14-18/23 år, som bor i København.
En teamleder til teamet, som består af ca. otte børne- og ungerådgivere.
Teamets opgave er at sagsbehandle ansøgninger om og opfølgninger af merudgifter/kompensationsydelse og tabt arbejdsfortjeneste for familier, som bor i enhedens område.
Familiehuset
To teamledere til to teams bestående af ca. 9-11 familiebehandlere, det ene team består også af tre psykologer.
Hvert teams opgave er at yde støttende indsatser til enhedens børn, unge og familier, som er visiteret til enten individuelle forløb eller gruppeforløb.
En teamleder til teamet som består af ni kontaktpersoner
Teamets opgave er at yde støttende indsatser til enhedens børn og unge, som er visiteret til en kontaktpersonsindsats.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og indenfor rammen af lokal løndannelse.
Der indhentes børne- og straffeattest, og vi kontakter referencer som del af rekrutteringsforløbet.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingerne, kan du kontakte områdechef Marie Sølling (ferie i uge 29, 30 og 31) på 29 99 40 50 eller afdelingsleder i:
Styrket Modtagelse: Anna Savel (ferie i uge 28, 29 og 30) på 23 31 11 75
Børnegruppen: Mette Barrit Kraft (ferie i uge 29, 30 og 31) på 21 69 78 87
Ungegruppen: Cecilia Petersen (ferie i uge 28 og 29) på 29 43 17 43
Specialiseret Handicap: Karina Kragerup (ferie i uge 27, 28 og 29) på 29 16 69 10
Familiehuset: Jørgen Malmkjær-Mørch (ferie i uge 30, 31 og 32) på 51 42 85 56
Skriv gerne i ansøgningen hvilken stilling/stillinger, som du søger.
Søg via linket senest tirsdag den 29. juli 2025.
Vi forventer at afholde 1. samtale i uge 32 og 33 og 2. samtale i uge 33, 34 og 35. Der vil indgå test og cases i 2. samtale.