Vil du forme børns madvaner med én bid ad gangen? Dygtig køkkenmedhjælper til Væksthuset (25 t/uge)

Søg jobbet

Drift og service
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

I køkkenet i Bystævneparken står du for formiddagsmad og eftermiddagsmad samt udvalgte komponenter til frokosten.

Vi har i dag et mindre køkken, og derfor leveres dele af den varme mad fra et andet køkken i klyngen. Fredag er rugbrødsdag, hvor maden tilberedes i Bystævneparken.

I 2028 forventes et nyt køkken at stå færdigt, så endnu mere mad fremover kan laves i huset. Transport af maden varetages af andet personale.

Om os
Bystævneparken har 10 vuggestuebørn, 31 børnehavebørn samt to børn med basispladser.

Vi arbejder efter Københavns Kommunes mad- og måltidsstrategi og i samarbejde med Meyers Madhus. Det betyder økologisk guldmærke, fokus på klima, mindre madspild og måltider, der giver mening for børn.

I praksis arbejder vi med flere grøntsager og bælgfrugter, færre køddage og den rette ernæring til børn i alderen 0–6 år. Vi bager selv vores brød og arbejder med friske råvarer.

Se også vores Instagram for inspiration og idéer fra hverdagen i køkkenet: @madiklyngeiomraadenord

Din hverdag i køkkenet rummer

  • tilberedning af formiddags- og eftermiddagsmad
  • forberedelse af udvalgte dele af frokosten
  • menuplanlægning og indkøb
  • egenkontrol (e-smiley)
  • rengøring og opvask som en naturlig del af arbejdsdagen
  • at sige hej til søde børn der titter forbi

Du bliver en del af et køkkenfællesskab i klyngen med egen køkkenleder. Der afholdes køkkenmøde én gang om måneden, fælles kurser 1–2 gange årligt og god mulighed for sparring, råd og videndeling i hverdagen.

Vi tilbyder

  • madlavning med årstidens friske, økologiske råvarer
  • et køkken med høje ambitioner for smag og kvalitet
  • en klynge med god økonomi til køkkenerne
  • tæt samarbejde med engageret pædagogisk personale
  • kurser, køkkenmøder og fagligt fællesskab

Det her job passer godt til dig, hvis du

  • kan lide at have overblik over dagens opgaver i køkkenet
  • trives med at lave mad til børn og tage hensyn til forskellige behov
  • har lyst til at udfordre børns smag og madglæde
  • indgår naturligt i en pædagogisk hverdag og samarbejder med pædagoger
  • kan stå for indkøb og beregne behov for råvarer (oplæring tilbydes i Kvantum)

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.  
Arbejdstiden udgør 25 timer ugentligt mandag til fredag (gerne kl. 7.30–13.00).
Arbejdsstedet er Bystævneparken 4, 2700 Brønshøj.
Vi ønsker stillingen besat den 1. marts 2026 eller snarest muligt. 
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest. 

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte køkkenleder Bettina Madsen på 21 34 03 12.

Søg via linket senest fredag den 13. februar 2026