Vi udvider – kom med på holdet som pædagog i Troldpilen

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Er du klar til en spændende pædagogisk rejse? Troldpilen søger fra januar og hen over foråret fire nye kolleger til vores voksende institution. Vi står overfor en udvidelse med oprettelsen af en stue, og vi tilbyder dig muligheden for at være med fra start.

Vi leder efter dedikerede pædagoger, der enten ønsker at være en del af opstartsperioden for den nye stue, eller som ønsker at indgå i et allerede etableret stueteam, der har afgivet en kollega til den nye stue. Uanset hvilken vej du vælger, tilbyder vi et dynamisk og udviklende arbejdsmiljø, hvor du kan gøre en forskel.

Grib chancen for at blive en del af vores passionerede team og bidrag til børnenes trivsel og udvikling. Vi ser frem til at høre fra dig.

Pædagoger med hjerte for særlige behov
Er du en pædagog, som brænder for at gøre en forskel i livet for børn med varige generelle eller vidtgående udviklingsforstyrrelser? Hos Troldpilen søger vi engagerede pædagoger, der kan indgå i vores naturskønne specialpædagogiske dagtilbud.

Om os
Troldpilen ligger på Rymarksvej 127, 2900 Hellerup i et dejligt skovområde ved mindelunden.

Vi er netop blevet opnormeret fra 21 til 28 børn i alderen 0-6 år med forskellige udviklingsforstyrrelser, primært autismespektrumsforstyrrelse, opmærksomhedsforstyrrelser, genfejl og kromosomfejl. Børnene er fordelt på to stuer, og vi har åbent fra kl. 7.30-16.30 på alle hverdage. Vores personalegruppe består af pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysio- og ergoterapeuter, køkken- og rengøringspersonale samt gårdmandskorps.

Vores kerneopgave
Vi skaber rammer for, at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet med en målrettet tværfaglig indsats og tæt samarbejde med børnenes forældre.

Vi søger pædagoger, der

  • har erfaring inden for det specialiserede socialområde og/eller erfaring med de helt små børn
  • har gåpåmod, er initiativrige og engagerede i nære relationer med børnene
  • kan rumme og tackle dagligdagens udfordringer med en anerkendende og positiv tilgang
  • er tydelige og kan skabe et trygt miljø
  • har et ressourceorienteret børnesyn og forstår at analysere sig frem til meningen bag barnets handlinger
  • er pædagogisk reflekterende og kan formulere sig både skriftligt og mundtligt på dansk – vi har skriftlige arbejdsopgaver i samarbejde med bl.a. forældre, socialrådgivere, psykolog, talehørekonsulent og terapeuter
  • er fleksible og samarbejdsvillige både med forældre, kollegaer og ledelse
  • vil være en del af et arbejdsfællesskab med fokus på udvikling og godt børneliv

Vi tilbyder

  • et stærkt arbejdsfællesskab med dygtige og engagerede kollegaer
  • fokus på det gode børneliv og kommunikation/sprog
  • faglige oplæg på personaledage og personalemøder
  • fast tilrettelagt supervision og ugentlige stuemøder
  • tydelig ledelse og god kommunikation
  • en arbejdsplads med smil og grin i hverdagen

Vores pædagogiske metoder omfatter

  • TEACCH-inspireret pædagogik
  • Totalkommunikation (ASK) – tydelig visuelt understøttet kommunikationsmiljø
  • stort fokus på relation og samspil
  • udeliv, sanser og motoriske udfoldelser
  • Low Arousal
  • Intensive Interaction, Theraplay og lignende specialpædagogiske metoder
  • mentalisering

Hvis du er klar til at investere i børnenes trivsel og udvikling i et varmt og engageret team, vil vi gerne høre fra dig.

Du bliver ansat i området for vidtgående og special, BCUS, i Specialklyngen, som består af otte kommunale særlige dagtilbud med børn i alderen 0-6 år. Vi arbejder gerne på tværs af institutionerne i vores arbejdsfællesskab, og vi forventer og giver plads til, at alle i klyngen søger medindflydelse og tager medansvar.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingerne er på 37 timer ugentligt med opstart pr. 1. januar 2026 eller derefter. Da vi løbende får børn ind, kan vi rumme en vis fleksibilitet i forhold til opstart.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.

Yderligere information
Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte pædagogisk leder Klara Helth Hansen på 29 11 93 46.

Besøg Troldpilens hjemmeside Det særlige dagtilbud Troldpilen.

Søg via linket senest mandag den 22. december 2025
Samtaler afholdes løbende til og med udgangen af året (ikke på helligdagene).