Valby Skole søger børnehaveklasseledere
Hvis du har lyst til at være en del af en dynamisk personalegruppe, så har vi jobbet til dig.
Vi søger en børnehaveklasseleder, der optaget af at give alle børn lige muligheder for at være en del af et mangfoldigt børnefællesskab.
Som børnehaveklasseleder på Valby Skole er du en del af et team af tre børnehaveklasseledere. Vi står midt i en udviklingsproces, hvor vi skal have leg og læring til at gå mere hånd i hånd, så flere børn kan finde deltagelsesmuligheder i de faglige såvel som sociale fællesskaber.
Du skal være villig til at indgå i tæt og forpligtende samarbejde med teamet på 0. årgang, som består af børnehaveklasseledere, skolepædagoger og inklusionspædagoger. Det er et nyt team, så der er gode muligheder for at være med til at præge hverdagen.
Du vil endvidere blive en del af hverdagen i indskolingsafdelingen, hvor vi har mange gode traditioner og en erfaren personalegruppe.
Lidt om skolen
Valby Skole er en tresporet skole, som ligger i en skøn bygning i hjertet af Valby. Huset giver mange muligheder for at arbejde i fællesarealerne og på tværs af klasserne. Vi ligger tæt på Valby Station, så der er let adgang til skolen.
Vi er en skole, der vægter teamsamarbejde højt, så ingen lærere oplever at stå alene i opgaven. Vi har de sidste år haft stort fokus på det relationelle arbejde med udgangspunkt i Louise Klinges forskning. Vi har desuden haft et længere uddannelsesforløb med kommunikation som omdrejningspunkt.
Vi har et rigtigt godt blandet elevgrundlag, hvor alle har mulighed for at høre til i et stærkt fællesskab, som vi udvikler i tæt samarbejde med skolens forældre.
Ansættelsesforhold
Stillingerne er på fuld tid. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolen på 21 54 78 28.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 21. juli 2025