Værkstedsmedarbejder til Sydhavn Genbrugscenter (fleksjob 15 timer ugentligt)
Er du bevilget fleksjob og vil du være med til at sætte genbrug i centrum, skabe aktiviteter, der involverer borgere og øge genbrug i Københavns ambitiøse ressource-affaldsstrategi?
Arbejdsopgaver som værkstedsmedarbejder
Drift og vedligehold af professionelle værksteder. Ansvar for drift og vedligehold af lokaler, maskiner og lager omkring vores professionelle træværksted. Herunder fortløbende tilpasning og indretning, indkøb og oprydning. Understøtte aktiviteter. Samarbejde med og understøtte iværksættere, undervisere og frivillige brugere af vores værkstedsfaciliteter.
Vi forventer, at du
- har relevant håndværksmæssig uddannelse i forhold til at have ansvar for et professionelt træværksted fx snedker eller tømrer
- er bevilget fleksjob
- har viden og erfaring med at arbejde kreativt med genbrugsmaterialer
- kan koordinere og holde styr på flere aktører og opgaver på én gang
- kan arbejde selvstændigt, men også trives i tæt samarbejde med kolleger og frivillige
- brænder for at udvikle rammer, hvor genbrug, læring og fællesskab går hånd i hånd
Om os
Du vil blive tilknyttet Enheden Genbrug, der arbejder med at øge genbrug i Københavns Kommune. Teamet i Sydhavn består ud over teamleder af tre fuldtidsmedarbejdere, en studentermedhjælp, en fleksjobmedarbejder og et varierende antal midlertidigt ansatte, konsulenter, praktikanter og frijobbere.
Sydhavn Genbrugscenter er et af Københavns Kommunes fyrtårne inden for genbrug og cirkulær økonomi. Vi arbejder hver dag på at gøre det nemt og inspirerende for københavnere at genbruge, give ting nyt liv og indgå i fællesskaber omkring cirkulær økonomi, bæredygtighed og klima.
Hos os bliver du en del af et ambitiøst og mangfoldigt team, hvor vi hjælper hinanden, er gode værter for vores brugere og samarbejdspartnere og udvikler og tester nye idéer sammen.
Om afdelingen
Enheden for Genbrug er en del af afdelingen Klima og Byudvikling, der med helhedssyn, nysgerrighed og høj faglighed løser opgaver indenfor affald og ressourcer, klimaindsatser, byplanlægning, jorddeponi, almene boliger og analyser. Afdelingen har cirka 350 ansatte fordelt på 15 faglige enheder og et sekretariat, der alle arbejder for at gøre København til en endnu bedre og mere bæredygtig by at leve, bo og udvikle i.
Som del af Klima og Byudvikling skal du have lyst til at indgå i samarbejder og projekter, der går på tværs af fagområder og fagligheder. Vi mener, at de gode løsninger bliver stærkere og mere effektfulde, når vi løser dem i fællesskab – koordineret og på tværs af fag, enheder og myndighedsområder. Vi har desuden som norm at gøre det ordentligt, gøre det sammen og gøre det for København. Vi har det lange lys på og har formuleret en fælles strategi, der sætter retning for vores arbejde de kommende år.
Afdelingen Klima og Byudvikling ligger centralt placeret i Njalsgade på Islands Brygge. Du vil referere til enhedschefen i Enheden for Genbrug.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse (fleksjob) til besættelse den 1. maj 2026 eller tidligere hvis muligt. For stillingen er den primære arbejdsplads i Sydhavn Genbrugscenter, Bådehavnsgade 50 i København SV. Aften- og weekendarbejde kan forekomme i begrænset omfang. Ansættelse sker efter gældende overenskomst i Københavns Kommune.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du på hverdage i tidsrummet kl. 13-14.00 kontakte teamleder Søren Løkke på 20 56 18 68 eller projektleder Julie Sørensen på 24 65 29 23.
Søg via linket senest fredag den 20. februar 2026
Vi holder samtaler i uge 11.
Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.