Vær med til at udvikle vores rapportering som økonomipartner i Teknik- og Miljøforvaltningen
Er du en erfaren økonomipartner med ekspertise i kommunal økonomistyring, og vil du være med til at drive udviklingen af rapporteringen?
Så er du måske den, vi leder efter til vores team i Økonomistyring i Teknik- og Miljøforvaltningen, som bl.a. understøtter forsyningsområdet og øvrige myndighedsopgaver som fx byggeri, miljø og parkering.
Om stillingen
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor høj faglighed, samarbejde og arbejdsglæde er centrale værdier. Du får rig mulighed for at præge din egen rolle og udvikling og kan forvente at være med til at drive og definere vores fremtidige økonomistyring.
Dine ansvarsområder vil bl.a. være
- Fungere som sparringspartner for budgetansvarlige chefer og deres medarbejdere og sikre præcis styring i budgetopfølgningen
- Deltage i tværorganisatorisk samarbejde om de økonomiske aspekter vedrørende takstberegning
- Implementere governance i økonomiprocesserne
- Bidrage til budgetnotater og politiske indstillinger
- Udvikle ledelsesinformation og optimere datarapporteringsprocesser
- Deltage i tværgående projekter i organisationen som økonomipartner
- Foretage ad hoc-analyser og omsætte komplekse økonomiske data til operationelle anbefalinger.
Vi ønsker at besætte flere stillinger og vil meget gerne lave det bedste match mellem opgaverne og de erfaringer og ønsker, du kommer med. Du opfordres dermed også til at søge, selvom du ikke kan se dig i samtlige ansvarsområder.
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af en af Danmarks største arbejdspladser, og du får naturligt et stort og stærkt netværk, der åbner mange spændende karriereveje. Vi holder til på en attraktiv lokation på Islands Brygge – lige ud til vandet – hvor du kan nyde den unikke atmosfære og byens puls. I vores enhed, som tæller 25 engagerede medarbejdere fordelt på tre teams, vægter vi et godt kollegaskab og tæt sparring højt.
I Økonomipartnerenheden ønsker vi at understøtte din personlige og faglige udvikling gennem en centralt placeret og udfordrende stilling. Vi er en relativt ny enhed, som stadig er i opbygnings- og udviklingsfasen, samtidig med at vi har fokus på den grundlæggende økonomidrift – og her kan du være med til at præge vores fortsatte udvikling.
”Som teamleder for et team, der for nyligt er sat i nye organisatoriske rammer, har jeg stort fokus på at omstille os til nye krav og til en arbejdsform, hvor vi i højere grad løser opgaver i fællesskab, og hvor vi stræber efter at skabe større fokus på, hvordan god økonomiunderstøttelse giver forvaltningens ledere et tydeligere handlerum. Det er en spændende proces, hvor vi har mulighed for at bringe både vores faglige og menneskelige kompetencer i spil” – Carsten, teamleder i Økonomistyring.
Det er samtidigt vigtigt at have en sund balance mellem arbejdslivet og privatlivet, hvor der også er plads til at være hele mennesker. Derfor tilbyder vi en fleksibel arbejdsplads, hvor opgaver og arbejdstid løbende kan afstemmes i teamet, og hvor vi prioriterer at have det godt sammen. Vi tror på, at vi sammen skaber succes, også i travle perioder.
Om dig
Du trives i interaktion med andre og er drevet af at bygge og vedligeholde relationer på tværs af organisatoriske skel. Lige så vigtigst er det, at du har en stærk faglighed inden for økonomistyring og rapportering, og at du er klar til at bringe din nysgerrighed og kompetencer i spil i et nyt setup.
Herudover forestiller vi os, at du
- Kommer med en stærk controllerværktøjskasse
- Arbejder struktureret og selvstændigt med at drive egne opgaver, samtidig med at du bidrager til samarbejdet på tværs af en dynamisk organisation
- Har god erfaring med SAP, PowerBI eller lignende og er erfaren i Excel og økonomistyringsværktøjer
- Kan kommunikere økonomiske budskaber klart til alle niveauer i organisationen
- Udviser proaktivitet, nysgerrighed og initiativ og bidrager aktivt til at optimere økonomistyringen og udvikle enhedens arbejdsmetoder
- Analyserer og vurderer komplekse økonomiske data og problemstillinger og kan omsætte disse til klare operationelle anbefalinger
- Tidligere har arbejdet med kommunal økonomistyring og bevillingsregler.
Vi søger bl.a. en medarbejder med specialiseret viden i økonomistyringen af forsyningsområdet. Affaldsområdet har en stor økonomi, og Københavns Kommune har store ambitioner for genanvendelse og affaldshåndtering. Det vil være en fordel, hvis du har specifik erfaring fra takstberegninger og udvikling af PowerBi-rapporter. Har du erfaring med forsyningsområdet, kan der her være en chefkonsulentmulighed for dig.
Den rette kandidat kan dog også have anden relevante erfaring kombineret med nysgerrighed, stort drive og ønsket om at lære nyt.
Organisering
Stillingen er placeret i enheden Økonomistyring, der er en økonomipartnerenhed og en del af Økonomiområdet i Teknik- og Miljøforvaltningens centrale stabsfunktion beliggende på Islands Brygge. Økonomiområdet består desuden af enhederne Budget og Regnskab og har ca. 70 medarbejdere i alt.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi forventer stillingen besat med opstart den 1. august eller senest den 1. september 2025.
Der indhentes referencer på ansøgere, der kommer i betragtning til at blive tilbudt en ansættelse.
Kontakt
Har du spørgsmål vedrørende stillingen? Så kontakt chef for Økonomistyring Rikke Frøhlich på 60 58 26 40 eller teamleder Carsten Friis Toft på 30 45 62 88.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer.
Søg via linket senest søndag den 22. juni 2025
Vi afholder samtaler løbende. Der vil blive afholdt 1. og 2. samtaler.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.